Chartersejlads om Mallorca
Sejlads ved Mallorca byder på høje klippekyster og smalle fjorde – sandstrande med turister ser man ikke fra en båd uden for turismens højsæson.
Af Anders Høegh Post
Oppe på den brune klippekyst stod et rundt vagttårn fra 1400-tallet som værn mod arabiske sørøvere. Tårnet havde bevogtet indsejlingen til Mallorcas ældste havn for hovedbyen Palma i Cala Pi, en ganske smal cala (fjord) på 50-75 m med 20 m høje klippesider med fyrretræer øverst.
I den smalle cala lå to andre charterbåde med stævnanker og liner fra hækken ind til klipperne. Vi ankrede også, og besætningens viking Lars tilbød at svømme ind med en line. Det var nemmere end med gummibåden, selv om hans kone Anne mente, at han ville dø i det kolde vand. Det var 5. april, så vandet var kun 15 grader. Men Lars svømmede ind og trak vor line gennem en tovstrop, der hang til formålet, og kom tilbage uden at dø.
I lavaklippernes mange huller hang disse tovstropper til at gøre fast i, for calaen er så smal, at der ikke er plads til at svaje rundt. De flossede lavahuller kan skære bådens trosse over i dønning, men de faste tov-stropper var vi ikke ømme over.
Vi nød frokost med sol, vin, brød, pølse og oliven og roede en tur i land i gummibåden. Klipperevnen fortsætter ind i land, og vandet ender i en lille sandstrand med murede fiskeskure og fiskejoller. Et par turister solede sig, og børn badede.
Parat til start
Vi overtog båden i en af Palmas lystbådehavne, San Antonio, kun fem minutter med taxa fra lufthavnen. Båden var en Beneteau 50 på 15,45 m. Vi var otte, og båden havde fire dobbeltkahytter med egne toiletter.
For at spare havnepenge til en båd over 15 m var den ”målt ned” til 14,98 m, hvordan man så gør det ...
Den tyske udlejer og hans tyskhurtigsnakkende medhjælper gennemgik båden sløset med os, for de kendte os fra tidligere. ”Her er redningsveste, her er sikkerhedsudstyr og værktøj, motor startes sådan. Sig til, hvis der går noget i stykker.”
Vi var landet sent og først sejlklar kl. 18, men mørket ville komme ved 20-tiden, så vi blev i havnen og spiste på en anbefalet restaurant.
Næste morgen spillede vi, som vi plejer, for fuldt drøn på kahyttens højtalere ”Venter på Far” med pigerne, der roser dygtige mænd. Fine tekster. Konerne tror, at de er ironiske. Og alle vågner.
Bagefter opdagede vi, at der også var højtalere i cockpittet, så naboerne havde også hørt om dygtige mænd.
I øvrigt er det en dum idé med højtalere i cockpit ved bådens to kompasser – de havde 15 graders forskel pga. højtalernes magneter.
Hæk til bro i Middelhavet
Vi ville sejle Mallorca rundt, for det jo er en ø. Forventningsfulde kom vi ud af havnen og rullede storsejl og genua ud i solen. 6 knob og kurs mod den eneste havn på den lange nordvestkyst, Porto Soller ca. 50 sømil borte.
Palmabugten har mange kapsejladser, lange sandstrande og hoteller, og den enorme, gulbrune katedral i byen rager virkelig op. Men efter den første klippepynt så vi ikke mere til Palmas turisme.
Vi sejlede på 50-100 m dybt vand langs gulbrune 50-150 m høje klippekyster og passerede havnen i Andraitx og strædet ved den spidse klippeø Isla Dragonera, drageøen.
Nordvestkysten er imponerende. En af klippepynterne Peninsula de la Forada har et stort hul igennem. Men opmærksomheden tog seks-syv delfiner, der lystigt sprang rundt i en fiskestime.
Efter 47 sømil nåede vi den runde, velbeskyttede bugt med Porto Soller. Havnebyen ligger malerisk op ad bjergsider med fyrretræer, en strandpromenade med palmer, små sporvogne og restauranter. Og om sommeren mange turister.
I Middelhavet fortøjer man med hæk til bro og anker i stævnen. Og en marinero (havnemand) anviser plads ved et tov, der går ud til en betonklods. Båden bakkes ind, marinero’en løfter tovet, så det kan fiskes fra båden med bådshage, og tovet føres ud i stævnen, inden båden driver af. Vores store båd havde bovpropel, så vi havde styr på stævnen.
En formular udfyldes med bådens dimensioner og alverdens numre fra bådens papirer. Vi skrev samvittighedsfuldt, men havnen så kun bådlængden, som bestemte havnepengene. For 14,98 m betalte vi 43 euro i Soller. Andre havne tog otte-40 euro.
Vi spiste udendørs ved en af havnens restauranter en stille, lun aften først i april.
Dramatiske Cap Formentor i dønning
Det nyeste print af vejrmeldingen på spansk blev tjekket i havnekontorets vindue. Så sejlede vi fra Porto Soller for motor i let modvind og lidt dønning langs den stejle klippekyst. Igen så vi delfiner.
Kl. 16 rundede vi Cap Formentor, som er en 200 m høj lodret klippe med et fyr på toppen. På det korte stræk om pynten var der dønning fra øst og tilbageslag fra klippen, så vi rullede vildt.
Vi slingrede ind i bugten mod Pollensa, men heldigvis forsvandt dønningen efter sidste klippepynt før havnen. Pollensa og den nærliggende Alcudia har 2000 år gamle havne, og der er altid læ. De er grundlagt af romerne, begge byer har rester af små amfiteatre, og Alcudia har en flot bymur fra 1400-tallet.
Der er sandstrand ved byerne, og i højsommeren er der turistræs, men i april lå stranden øde. Havnepenge på otte euro efter ny formular i Pollensa.
Vi fortsatte over Alcudia-bugten til Mallorcas flotte, østlige klippekyst. I en lodret klippeside så vi åbningen til en stor hule, som gav Jules Verne ideen til ”Rejsen til Jordens indre”.
Porto Christo er en lang klippesprække med en lang lystbådehavn mellem byens hvide huse. Marinero’en krævede 34 euro uden formularer ligesom i Danmark, nej, hvor nemt.
Byens myldrende liv foregik oppe over havnen, hvor vi igen spiste på restaurant. I april var der mest lokale beboere, men i højsommeren er der nok rigtig mange turister.
Næste dag gik vi under jorden i de kæmpestore
drypstenshuler, Cuevas del Drach. Der var spotlys på de sære klippeformationer og nederst i hulen en underjordisk sø med tivoli-lys. Musikere i robåde spillede klassisk musik.
Mallorcas kønneste 30 sømil
Vi sejlede 10 sømil videre langs den flotte, næsten øde bjergkyst til Porto Colom, Columbus’ havn. Han kunne stamme herfra, da hans navn er mallorkinsk stavemåde.
Havnen er en klippebugt med fiskehavn og lyst-både og masser af plads. Om en kirke ligger den gamle del af byen, og her kan små fiskerbåde trækkes op fra havnen til murede bådhuse i stuen og beboelse ovenpå, typisk Mallorca.
Vejrudsigten sagde este (øst) 3 beaufort, marejadilla (lille søgang), algun aguacero (nogle byger). Vi havde heldigvis en spanskkyndig og en ordbog med.
I stedet for ambitiøst at sejle rundt om Mallorca kunne vi have fået de flotteste klippekyster, havne og ankerbugter ved at sejle 30 sømil frem og tilbage her på Mallorcas østkyst.
Her er små idylliske cala’er, dog med hvide hoteller inderst. Her er Cala d’Or, som deler sig i tre velbeskyttede cala’er, hvor de to nordlige har smukke ankerpladser mellem skovklædte klipper, men også turisthoteller inderst. Turister så vi ikke, kun et par andre charterbåde for anker. Den sydligste cala har en langstrakt lystbådehavn over for fiskerbådene med de typiske, murede bådhuse.
I en anden, velbeskyttet bugt ligger havnen Porto Petro med fiskerbåde og lystbåde.
Til frokost ankrede vi i den smalle Cala Figuera på smuk, lysegrøn sandbund. På den ene klippeside var der huse og en lille havn i en sidefjord og på den anden et fyrrekrat. Små, ledige bøjer havde antagelig små ankre, så vi lagde vort eget anker ud mod en svag vind, bakkede hen og gjorde også fast agter i en af de små bøjer. Så svajede vi ikke ind i klippen eller ud i sejlløbet.
Vi nød frokosten i den kønne fjord, men så kom torden og styrtregn. Vi slog bimini (solsejl) op og fortsatte frokosten i cockpittet, mens regnen piskede ned. Det var dog hurtigt overstået.
Det var næstsidste dag, så vi skulle hen i nærheden af Palma. Vi rundede den flade klippepynt Salinas og kom til en skuffende lystbådehavn Rapita 22 sømil fra Palma. Ingen by, ingen restaurant, lidt sandstrand og store havnepenge på 70,5 euro. Bådudlejeren sagde bagefter, at mange må benytte havnen til og fra Palma, så havnepengene er i top.
Sidste dag tog vi frokost i Cala Pi og sejlede med spilede sejl over Palmabugten til hjemhavnen efter dejlige 176 sømil rundt om Mallorca.
Læs vejrmeldinger på havnekontoret
Nord: Norte
Syd: Sur
Øst: Este
Vest: Oeste
Tag ikke fejl af de to sidste.
Spansk lynparlør
Mallorca: udtales ”maljorka”
Ja/nej: Si/no
Goddag/godmorgen: Bouenos dias
God aften: Bouenas tardes
Godnat: Bouenas noches
Hej: Hola
Tak: Gracias
Farvel: Adios
Charterbåd på Mallorca
Firmaer bl.a.: United Seasport: www.unitedseasports.dk
Sun-Way: www.sun-way.dk
Pris/uge for 10-12 m båd med seks-syv køjepladser:
April-maj og september-oktober: ca. 12.000 kr.
Juni-august: ca. 17.000 kr.
Havnepenge: 60-500 kr.
