At cruise en cat
Før var de sjældne – i dag ses de overalt, hvor der er gode muligheder for cruising og charterbådssejlads. Er vi gået ind i cruising-katamaranens århundrede?
Af Jakob Johannsen
Som dreng så jeg i cirkus en kosak, der red rundt i manegen stående på to heste – én til hvert ben. Og af en eller anden grund, er kosakken dukket op i min bevidsthed, hver gang tanken om at sejle katamaran har strejfet mig. Måske derfor er det indtil i år aldrig blevet til andet end lidt Hobie-Cat-badning fra en af Rødehavets strandkanter.
Det var derfor med lidt blandede følelser, at jeg modtog en invitation til at prøvesejle en 46 fods cruising-katamaran i en uge i Caribien. Ville jeg kunne sejle et sådant fartøj? Hvad med havnemanøvrer? Hvordan ville det være at sove i et af de to smalle skrog? Kan sådan én vælte? Kan den gå over stag uden at stoppe i vindøjet? Sejler den hurtigt? Uvidenhed skabte som sædvanligt frygt.
Før i tiden var store katamaraner en sjældenhed – især i vore farvande. Men efter i mange år at være forbeholdt excentriske franske og amerikanske jordomsejlere er store katamaraner bygget til tursejlads begyndt at dukke op verdens sejlcentre, både som privatbåde og charterfartøjer, og på sidste bådudstilling i Fredericia var der sågar en stand for turkatamaraner (uden fartøjer ganske vist).
Ser man udenlandske bådmagasiner, kunne man forledes til at tro, at vi rent tursejladsmæssigt er gået ind i ”Katamaranens Århundrede”. Så hvis jeg ville beholde min sejlsportsjournalistiske troværdighed og slippe af med min katamarane jomfruelighed, så skulle det være nu – og hvor gøres det bedre end på Jomfruøerne.
Det var en næsten helt ny 46 fods cruising-cat, SunSail 464, bygget specielt til de to store henholdsvis engelske og amerikanske charterbådsfirmaer SunSail og The Moorings. Begge firmaer ejes af First Choice Marine i England, som efter vi var kommet velbeholdent hjem, fusionerede med tyske TUI.
Båden er konstrueret af de to amerikanere Morrelli og Melvin og bygget på det sydafrikanske værft Robertson & Caine i Cape Town, som har bygget både monohull og katamaraner til verdensmarkedet i mange år.
Hangarskib
Min otteårige søn, Adam, der skulle være skibsdreng om bord, var ved at tabe øjne, næse og mund, da han fra molen SunSails store marina på Tortola så, hvad vi skulle sejle i:
”Det ligner resultatet af en parring mellem en klassisk sejlbåd og et hangarskib,” udbrød han spontant (den slags lærer de tidligt i skolen nu om dage), og vi syv voksne, der skulle med på turen, måtte næsten give ham ret.
Men bortset fra et enkelt punkt, forsvandt hangarskibsfornemmelsen meget hurtigt, efter vi var kommet om bord. Den første positive overraskelse var de rummelige kahytter – én i hvert hjørne af båden.
Hver kahyt på en 46 fods katamaran er som forkahytten på en almindelig enkeltskrogsbåd – måske en lille smule smallere, men til gengæld længere og rigelig stor til en bred dobbeltkøje.
Hver kahyt havde et pænt stort bade/toiletrum selvfølgelig med elektriske pumper på både bad og toilet. En kahyt om bord – den forreste i bb-side – havde et lille ”børneværelse” med en enkelt køje og med indgang både fra dækket og via en luge i forreste skot over dobbeltkøjen.
Privacy
Man kan simpelthen ikke høre hinanden, når man opholder sig i hver sin af de fire kahytter med dørene lukket, så der er god plads til privatliv. Mellem hver kahyt i hvert skrog er en lille fælles mellemgang med skabe, og herfra går man via et par trappetrin op i den store og brede salon.
Her findes et stort spisebord/sofa-arrangement og et meget funktionelt, stort pantry. Og når de brede skydedøre er slået op til det overdækkede cockpit, virker det som et par stuer en suite, med mindre man vil have aircondition tændt. Det prøvede vi kun en halv time. Ventilationen i hele båden er tilstrækkelig – selv i Caribien.
Det delvist overdækkede cockpit er behageligt fri for tov, skøder, spil og skødeklemmer. Det er alt sammen samlet omkring rorsmandspladsen, som er løftet op gennem cockpit-taget.
Til gengæld er der et meget bekvemt sofa- og spisebordsarrangement i bagbord og en kistebænk med masser af plads under i styrbord. Fra det overdækkede cockpit går man ud på det brede agterdæk, der ligger i samme plan. Herfra kan slæbejollen hejses op i davider, og for enden af hvert af de to skrog er der badetrapper til krystalvandet.
Acceleration og fart
Da sejlene var sat og halet hjem til en foranfortværs på vej mod Peter Island gav båden os endnu en overraskelse. I Caribien giver den aldrig svigtende vind båden et ”push”, som man ellers kun oplever i meget lette både og joller. Den løfter luv skrog ganske let (ikke ud af vandet), og så accelererer den bare derudaf. 12 knobs vind og 9,4 knobs fart er ikke noget at kimse af.
Og trods de krappe søer i Sir Francis Drakes Channel, sejler båden som på skinner under vandet. Ikke noget med at vippe, højst hakke en lille smule. Senere sejlede vi båden i Atlanterhavet, og selv i frisk vind kunne vi spise alle måltider ved det store cockpitbord, uden at noget røg på gulvet, ligesom besætningen kunne spille backgammon under sejladsen uden brikkerne flyttede sig af sig selv på brættet. Det var også en overraskelse, om end den var knap så uventet.
Næsten helt op på stranden
En yderligere stor fordel ved cruising-katamaraner åbenbarede sig for os, da vi skulle ankre op for natten i en skøn lysegrøn bugt. Vi kom lidt sent, så der var godt fyldt op i bugten med andre turbåde. Men med en dybgang på 1,2 m kan man gå meget tættere på kysten end almindelige fartøjer. Tæt ved land, næsten ingen bølger, god nattesøvn og oveni er mulighederne for, hvor man kan ankre stærkt forøget.
Ankeret viste sig lidt problematisk. På grund af katamaranens fysiognomi er anker og ankerspil placeret næsten midtskibs. Derfor skal man sætte en hanefod, der er monteret i stævnen af de to skrog, fast i ankerkæden, inden man firer de sidste 10 meter ud. Det fik vi hurtigt tjek på. Men det elektriske ankerspil var underdimensioneret, og propperne gik ustandseligt, især når vi skulle bjærge ankeret. Vi har senere erfaret, at SunSail har udskiftet samtlige ankerspil på denne bådtype.
Kryds på læns
Vi prøvede båden i alle mulige vindretninger, i de seks dage vi sejlede den, og på platlæns bliver den virkelig kedelig. Dels kan storsejlet ikke komme langt nok ud pga. de bagudvendte salingshorn, der er nødvendige, for at masten kan stå uden agterstag. Dels manglede vi en spiler eller en hul gennaker. Men man lærer hurtigt at skære 10-15 grader op, og krydse sig frem mod målet på agtenfortværs. Så kommer farten igen op på de 8-10 knob, og man får igen lyst til at slå selvstyreren fra og lege båden gennem vandet.
Hangarskibsfornemmelse
De hangarskibsfornemmelser, der var tilbage efter seks dages sejlads, kan tælles på tre fingre. Man skal virkelig vænne sig til, at der er utrolig langt ud til vandet. Man kan ikke se ned i vandet fra cockpittet, men skal rejse sig og gå ud på et af skrogene. Til gengæld er der ufattelig meget plads og mulighed for ”privacy” på dækket og i cockpittet, især er den store trampolin mellem forskibene på de to skrog en fantastisk solbadningsplatform, hvor man fornemmer vandet under sig, den svale opstigende luft, og man ligger blødt og sikkert i god afstand fra rælingerne.
Vi lå for anker i alle seks dage, så da vi skulle i havn den sidste dag, var det første gang, vi skulle prøve at lægge til med det brede fartøj. Det var temmelig skræmmende at fylde det meste af havnehullet ved indsejlingen og mase sig ned mellem to rækker både med en bredde på 7,5 m. Men det gik udmærket med de to motorer en i hvert skrog.
Undervejs blev der talt meget om katamaranens fortræffeligheder som charterbåd under behagelige himmelstrøg. Men vi diskuterede også, hvordan det ville være at have en katamaran som turbåd derhjemme. Og vi kunne ikke blive enige om, hvorvidt man kan sejle fra havn til havn i Skandinavien med en så bred båd.
Er der plads i danske havne?
Derfor har jeg efter sejladsen taget kontakt med flere sejlere, der har tursejlet med katamaraner i Skandinavien. Og medmindre de er for forelskede i deres både til at tale helt sandt, så lyder det samstemmende fra dem, at de næsten aldrig har problemer med at finde plads i havnene. En af dem siger:
”I starten telefonerede vi altid til havnefogden i forvejen. Og da han hørte, vi var 6,5 m brede, lød der et gisp i telefonen. Men da han derefter erfarede, at vi kun stak ca. en m, så åndede han lettet op og anviste os en plads i inderhavnen. Kun én gang på fire år er det sket, at vi ikke har fået plads i en sommerhavn. Og det kan vel også ske for en enkeltskrogsbåd,” siger den entusiastiske katamaransejler. Er disse oplysninger rigtige kan jeg næsten ikke vente med at krydse mig en langtur i skandinaviske farvande i en stor cruising-cat. Og min søn Adam på otte insisterer på, at han vil med.
100.000 katamaran-sejlere om året
Charterbådssejlskaberne Moorings og SunSail har 72 baser rundt om i verden og en flåde på 1800 fartøjer. Ca. en tredjedel af bådene er katamaraner – hovedsagelig fra Robertson og Caine i Sydafrika. Det betyder, at ca. 100.000 mennesker hvert år holder ferie og sejler langtur i en katamaran.
Fuld kontrol fra kommandobroen
Det er måske lidt akavet, at man skal ud på sb-sidedæk for at komme de sidste trin op på rorsmandspladsen, hvor der er plads til to personer. Men herfra er der ikke alene fuld kontrol over bådens sejl og motorer tillige med et fantastisk udsyn over hele båden og dens omgivelser. Det er ”hangarskibets kontroltårn” eller kommandobro.
En anden glædelig overraskelse kommer, da vi sejler ud af den smalle havn. Ikke noget med bovpropel. Næ, på en turkat er man anderledes mobil med en 39 hk motor i hvert skrog. Det giver en næsten grænseløs bevægelsesfrihed uanset, hvordan og hvilken retning man ønsker at manøvrere. Frem på den ene motor, bak på den anden, og hele fartøjer snurrer rundt som en karrusel.
Storsejlet er stort. Især når det skal sættes via et spil – der ikke er elektrisk på masten. På en privatbåd ville man helt sikkert have et el-spil til at trække i storsejlsfaldet. Men op kom det da hver dag, uden nogen fik hjerteinfarkt.
Forsejlet rulles ud og ind på traditionel og let vis.
På en privatbåd ville de to store spil til henholdsvis storsejl og genua være elektriske, men på en bådcharter har man tid nok.
Værft: Robertson & Caine
Længde/bredde/dybgang: 14,14/7,38/1,37 m
Vægt: 10,98 t
Mastehøjde: 21,34 m
Motor, 2xYanmar: 39 hk
Antal enkelt-/dobbeltkahytter: 1+1/4 stk.
Udlejning: Sunsail og Moorings
Pris pr. uge fra: 31.100-45.000 kr.
