Ad pkt. 2 – Dansk Sejlunions finansiering
I stedet vil jeg gerne dvæle ved et andet punkt. Det handler om de penge, som Dansk Sejlunion modtager fra især TORM, Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund.
Alle tre bidrager med betydelige årlige beløb til Dansk Sejlunion. Hver en krone er øremærket til konkrete aktiviteter. For TORMs vedkommende er pengene målrettet projekter, som på den ene eller anden måde udvikler sejlsporten og understøtter klubbernes aktiviteter. Eksempelvis de i alt 11 trailere med udstyr, som klubberne låner gratis – og som i øvrigt er fuldt bookede stort set hele sæsonen. "ATK i praksis" og konsulenternes klubbesøg rundt om i landet er andre eksempler.
På samme måde yder Team Danmark et stort årligt beløb til Dansk Sejlunions talent- og elitearbejde. Støtten er naturligvis betinget af, at vi stiller med et professionelt setup af højt kvalificerede trænere, faciliteter, gummibåde (der skal fragtes rundt i verden) og velbeskrevne koncepter, som sætter os i stand til at konkurrere på højeste internationale niveau.
Dansk Sejlunion modtog i 2012 aktivitetstilskud fra TORM, DIF og Team Danmark på rundt regnet 18 mio. kroner (plus ekstraordinært OL-tilskud). Penge, der flere gange overstiger lønnen til de trænerne og konsulenter, der håndterer de aktiviteter, som tilskuddene følger.
Ad pkt. 3 – Æbler og pærer
Bådmagasinet citerer Danmarks Idrætsforbunds formand, Niels Nygaard, for en udtalelse om, at regnestykket på tværs af forbundene er som at "sammenligne æbler og pærer". Det har han fuldstændig ret i.
Hvordan kan det nogensinde give mening at sammenligne en kompleks aktivitet som sejlsport med fx Dansk Arbejder Idrætsforbund, der primært organiserer firmaidræt – men uden i eget regi at have hverken trænere, specialister eller rådgivning? Det svarer vel til at sammenligne Bådmagasinets produktionsomkostninger med prisen for at lave et klubblad.
Alle idrætter har forskellige grundvilkår. Fodbold og håndbold har store tv-, tilskuer- og sponsorindtægter. Det er også to idrætter, hvor den daglige talent- og elitetræning foregår på klubniveau. I sejlsport, hvor toppen er ekstrem smal, er elitearbejdet i vid udstrækning en forbundsopgave.
Tilsvarende er det meningsløst at sammenligne sejlsport – Danmarks stærkeste OL-disciplin historisk set – med fx gymnastik, hvor ingen forventer, at Danmark blot tilnærmelsesvis konkurrerer på niveau med de bedste i verden. Igen: æbler og pærer.
Sådan kan man fortsætte. I sejlads har vi miljø- og fredningsmyndigheder tæt på i hverdagen. Sikkerhed er et andet område. Havneforhold er et tredje. Vi måler både, vi har et bredt uddannelseskatalog, og vi administrerer DM-sejladser i rundt regnet 40 klasser.
Uanset, hvordan man vender og drejer det, så ER sejlads mere kompleks end langt de fleste andre idræts- og fritidsaktiviteter. Hvilket afspejles i de talrige henvendelser af vidt forskellig art, som vi dagligt modtager i sekretariatet. Sejlere og bådejere forventer med rette, at vi kan besvare stort set alt.