Af: Journalist Lars Jørgensen
Hans Natorp, Formand for Dansk Sejlunion, har valgt at kommentere på denne artikel af to omgange. Vi bringer naturligvis begge kommentarer, som du kan læse i forlængelse af denne artikel.
De 21 fastansatte medarbejdere i Dansk Sejlunion får 9,6 millioner kroner i løn. Det svarer til 176 kroner pr. aktive medlem, hvilket er den højeste lønandel pr. medlem blandt Danmarks ti største idrætsforbund. Det viser en gennemgang af idrætsforbundenes seneste årsregnskaber, som Bådmagasinet har foretaget i kølvandet på den tilbagevendende diskussion blandt danske sejlere om, hvorvidt Dansk Sejlunion bruger for mange penge på sine administrative medarbejdere og for få penge på sejlerne.
De ti største specialforbund under Danmarks Idrætsforbund har ifølge forbundenes egne hjemmesider tilsammen 329 lønnede medarbejdere. Af forbundenes regnskaber fremgår det, at de ansatte i fjor fik udbetalt 114 mio. kroner i løn. Det svarer til en gennemsnitlig årlig lønudgift på 346.478 kroner pr. medarbejder.
Ifølge Danmarks Idrætsforbunds medlemsstatistik har de ti største forbund i alt 1.253.207 medlemmer. Det betyder, at den samlede lønudgift pr. medlem i gennemsnit er 91 kroner om året. Men idrætsforbundenes regnskaber viser også, at der er meget stor forskel på lønudgifterne i de enkelte forbund.
Kroner og ører
Med forbehold for, at der kan være forskel på, hvordan idrætsforbundene opgør deres respektive udgifter til løn, og at det kan være svært at sammenligne omfangetaf administrative opgaver på tværs af idrætsforbund, svarer Dansk Sejlunions samlede løn til 21 fastansatte medarbejdere som nævnt til 176 kroner om året pr. aktive medlem.
Hvis sejlunionens passive medlemmer regnes med, bliver lønudgiften 165 kr. pr. medlem, hvilket dog stadig er ti kroner mere end nummer to på listen. Og dertil kommer udgifter til ekstra trænere og specialister, som tager sig af elite- og talentarbejdet.
Bådmagasinet har udregnet statistikken på baggrund af Dansk Sejlunions årsberetning for 2012 og Danmarks Idrætsforbunds medlemsstatistik for samme år, hvor Dansk Sejlunion var registreret med 54.780 aktive medlemmer, som gør unionen til Danmarks 10. største idrætsforbund.
Til sammenligning er Danmarks suverænt største idrætsforbund, Dansk Boldspil-Union, nummer to på listen med en årlig lønudgift på 155 kroner pr. medlem. Fodboldunionen har 341.342 medlemmer, 91 ansatte og en årlig lønudgift på 53 millioner kroner. I Danmarks 8. største specialforbund, Dansk Tennis Forbund, som har 60.921 medlemmer og 19 ansatte, der ifølge forbundets regnskab kun får 2 millioner kroner i løn, er den årlige lønudgift pr. medlem kun 34 kroner.
Lønudgiften pr. medlem er kun lavere i Danmarks 3. største forbund, Dansk Svømmeunion, og det 9. største forbund, Dansk Arbejder Idrætsforbund. Med 155.930 medlemmer og en årlig løn til 32 ansatte på 4,9 millioner kroner er lønudgiften pr. medlem i Dansk Svømmeunion kun 31 kroner om året.
Hos Dansk Arbejder Idrætsforbund med 56.780 medlemmer og en årlig lønudgift på 891.554 kroner til kun fire ansatte i Idrættens Hus i Brøndby er lønudgiften pr. medlem helt nede på 16 kroner om året.
Med andre ord, eller tal om man vil, er Dansk Sejlunions udgifter til løn i kroner og ører pr. medlem 11 gange højere end Dansk Arbejder Idrætsforbunds og mere end fem gange højere end Dansk Svømmeunions og Dansk Tennis Forbunds.
Hoveder og hænder
En ting er dog, hvor mange kroner og ører, de ansatte koster idrætsforbundene. En anden er, hvor mange hoveder og hænder, forbundene får for pengene, målt i forhold til antallet af medlemmer.
I den statistik ligger Dansk Sejlunion også i top tre. Kun overgået af Dansk Ride Forbund og Dansk Håndbold Forbund. Sejlunionen har én ansat for hver 2.608 medlemmer, mens Dansk Ride Forbund med sine 40 medarbejdere og 70.690 medlemmer har én ansat for hver 1.767 medlemmer, og Dansk Håndbold Forbund med 50 ansatte og i alt 111.675 medlemmer betaler løn til én medarbejder for hver 2.233 medlemmer.
I den anden ende af skalaen ligger Dansk Arbejder Idrætsforbund, som med kun én medarbejder for hver 14.066 medlemmer har færrest hoveder og hænder til at servicere sine idrætsudøvere.
Tættest på kommer Danmarks Gymnastik Forbund, som med 16 ansatte og 151.514 medlemmer har én ansat for hver 9.469 medlemmer, og Danmarks næststørste idrætsforbund, Dansk Golf Union, som har 31 ansatte og 157.371 medlemmer og dermed én ansat for hver 5.076 medlemmer.
Dansk Sejlunion har altså fem gange flere hoveder og hænder ansat pr. medlem end Dansk Arbejder idrætsforbund, tre gange flere end Danmarks Gymnastik Forbund og dobbelt så mange som Dansk Golf Union.
Sejlunion: Lønnede konsulenter gavner klubber og sejlere
Dansk Sejlunions formand Hans Natorp fremhæver, at ud af sejlunionens i alt 21 fastansatte medarbejdere er de otte konsulenter, som i fjor var med til at skaffe 29,9 millioner kroner i eksterne indtægter, som både klubber og sejlere har glæde af.
Dansk Sejlunions formand Hans Natorp har ingen kommentarer til, at Dansk Sejlunion sammenlignet med de største danske idrætsforbund, og målt pr. medlem, har Danmarks højeste lønudgifter.
"Det kræver en større indsigt i deres opgaveporteføljer og regnskabsprincipper, end jeg er i besiddelse af", siger Hans Natorp.
Men Natorp kommenterer gerne sejlunionens samlede lønudgift på 9,6 millioner kroner i fjor til 21 fastansatte medarbejdere, heraf otte konsulenter:
"Dansk Sejlunion skal skabe effekt i klubberne. En væsentlig del af strategien er at satse på konsulenter, der kan samle viden, udvikle koncepter og bringe løsningerne helt ud i klubberne. Konsulenterne skal i samarbejde med klubberne bidrage til udvikling af sejlsport og klubliv".
Hans Natorp fremhæver, at konsulenterne i 2012 (som var et OL år, red.) var med til at skaffe Dansk Sejlunion 29,9 millioner kroner i eksterne indtægter. "Det er konsulenternes og ledelsens fortjeneste, at Dansk Sejlunion har kunnet hente dette beløb hjem. En del af de eksterne midler bliver omsat i udstyr, som klubber og sejlere har gavn af, f.eks. omkring landshold, Opti-pakker og støtte til Fevajoller", siger formanden.
"En del af de eksterne midler bliver investeret i konsulenter, der støtter klubber og sejlere. Støtten er direkte i form af besøg og rådgivning via mail og telefon. Den rådgivning følger en række koncepter, f.eks. 'Sejl og studer', 'Vind i sejlene', 'ATK i praksis' og 'Ungdomsvenlig Sejlklub'.
Aktive og passive
Hans Natorp understreger også, at Dansk Sejlunion altid skal optimere sin indsats og sikre, at omkostninger skaber mest mulig effekt i klubberne: "Vi har i 2012 outsourcet vores bogholderi-funktion til Danmarks Idrætsforbund og afskediget en medarbejder. Vi har i 2012 valgt at ansætte en IT-konsulent frem for at bruge flere kroner på eksterne konsulenter. Vi har i 2013 omstruktureret på det internationale område og afskediget en medarbejder".
Desuden gør formand Hans Natorp opmærksom på, kontingentet til Dansk Sejlunion er 92 kr. om året pr. medlem, og at unionens samlede lønudgifter ikke er 176 kr. pr. medlem, men kun 165 kr., hvis de 3.680 passive medlemmer også tælles med i regnestykket.
"Dansk Sejlunion skal levere til alle medlemmer – uanset om klubberne giver mulighed for, at man kan være passivt eller aktivt medlem".
Æbler og pærer
Danmarks Idrætsforbunds formand Niels Nygaard havde på grund af ferie ikke tid til at foretage en mere grundig analyse af specialforbundenes lønudgifter inden Bådmagasinets deadline.
"Men uden at anfægte tallene, må det bemærkes, at der er stor risiko for, at der kan være tale om at sammenligne æbler og pærer. Det enkelte forbunds omkostninger, herunder løn, er meget afhængig af, hvilke aktiviteter forbundet er involveret i; turneringer, elitearbejde, sponsorforpligtelser, osv.", siger DIF formand Niels Nygaard og tilføjer: "For så vidt angår sejlunionen er der som bekendt tale om et meget kostbart elitearbejde, hvis vi skal klare os i den internationale konkurrence. Det er ikke tilfældigt med to medaljer ved OL sidste år. Desuden bruger sejlunionen en del ressourcer, blandt andet til lobbyarbejde, for at sikre sejlerne de bedst mulige vilkår".
Hans Natorp svarer på kritik
Vi tilstræber, at Dansk Sejlunions eksterne indtægter er af en karakter, som er så konstante som muligt – f.eks. gælder vores aftale med TORM Fonden og Team Danmark for perioden 2013-16.
Det er en unik situation set i forhold til de fleste andre forbund, der ikke er verdensklasseforbund, og derfor højst kan have 2-årige aftaler med Team Danmark.
I et OL år kommer der sædvanligvis ekstra eksterne indtægter, som dog oftest er målrettet specifi kke projekter og kampagner med relation til OL, og derfor ikke har indfl ydelse på vores daglige virke og bemanding i sekretariatet.
Det er dog stadig sekretariatets ledelse og medarbejdere, som gør det muligt at tiltrække denne ekstra indtægt i et OL år. I 2012 var den OL-relaterede ekstra eksterne indtægt på knap 5 mio. kr. Vores budgetterede indtægter for 2013 er 36,0 mio. kr. mod 40,2 mio. kr. i 2012, hvor OL effekten var indregnet.
Med venlig hilsen
Hans Natorp
Formand, Dansk Sejlunion
Hans Natorp har efterfølgende sendt kommentar nummer to, som vi naturligvis også bringer på de følgende sider
Bådmagasinets pinlige havari
Bådmagasinet har i en artikel forsøgt at sammenligne Dansk Sejlunions lønudgifter med tilsvarende i andre DIF-forbund.
Hvad får sejlerne ud af kontingentet til Dansk Sejlunion sammenlignet med, hvad medlemmer inden for andre idrætsgrene betaler til deres nationale forbund?
Det er et spørgsmål, som Bådmagasinet har sat sig for at undersøge i sin seneste udgave (september 2013). Artiklens konklusion er, at blandt de ti største DIF-forbund er det Dansk Sejlunion, der har de største lønudgifter målt i forhold til antal medlemmer.
Bådmagasinet er til hver end tid velkomne til at sætte fokus på Dansk Sejlunions administration. Vi vil hellere end gerne svare på spørgsmål og fremlægge vores valg og prioriteringer.
Vores eneste forventning til Bådmagasinet (og andre medier) er, at omtalen af Dansk Sejlunion – kritisk eller ej – foregår på et sagligt grundlag. Og at der er dækkende dokumentation for de udsagn, der lægges frem.
Uden research og saglighed
Dermed er jeg fremme ved pointen bag dette indlæg.
Bådmagasinets artikel rummer efter Dansk Sejlunions opfattelse en helt ekstraordinær mangel på ordentlig research og saglighed. Artiklens mangler kan inddeles i tre hovedoverskrifter:
1. En udtalt mangel på dømmekraft i forhold til sammenligningen mellem de forskellige DIF-forbund. Hvis Bådmagasinets tal står til troende, så er lønningerne i flere forbund lavere end kontanthjælpssatserne!
2. Bådmagasinets regnestykker medregner kun udgifter. Men det giver ingen mening set i forhold til, at en betragtelig del af Dansk Sejlunions lønudgifter – og meget mere end det – reelt er finansieret via øremærkede tilskud fra især TORM, DIF og Team Danmark.
3. Sejlads er en kompleks aktivitet i forhold til de fleste andre fritids- og idrætsaktiviteter. Miljø, sikkerhed, havneforhold, friluftsliv, målinger og organisering af DM-titler mv. i omkring 40 bådklasser. Alt sammen forskellige indfaldsvinkler, som Dansk Sejlunion arbejder med dagligt.
Ad pkt. 1. – Bådmagasinets beregninger
Bådmagasinet har regnet sig frem til, at Dansk Sejlunion har højere lønomkostninger pr. medlem set i forhold til andre forbund. Researchen er alene baseret på tre nøgletal: 1) Antal medlemmer, oplyst af DIF. 2) Samlede lønudgifter, oplyst i forbundenes regnskaber. 3) Antal medarbejdere, oplyst via regnskaber/hjemmesider.
Bådmagasinet konstaterer på denne baggrund, at Dansk Sejlunion har lønudgifter på 176 kr. pr. medlem, mens den tilsvarende udgift pr. medlem blot er på 34 kr. i Dansk Tennis Forbund og beskedne 31 kr. i Dansk Svømmeunion. De øvrige forbund ligger midt i mellem.
"Dansk Sejlunions udgifter til løn i kroner og øre pr. medlem (er) mere end fem gange højere end Dansk Svømmeunions og Dansk Tennis Forbunds," skriver Bådmagasinet i artiklen, hvoraf også fremgår, at de to forbund har henholdsvis 32 og 19 medarbejdere.
Ser tallene mærkelige ud? Det kan man vist roligt sige...
Hvis Bådmagasinets tal er korrekte, så bliver medarbejdere i Dansk Tennis Forbund aflønnet med 8.772 kr. pr. måned, mens svømmeunions medarbejdere må klare sig for 12.760 kr. pr. måned. Til sammenligning, så er kontanthjælpssatsen for en forsørger over 25 år på 13.952 kr.
Hvordan svømmeunionen med dette 'lønniveau' har formået at lokke en britisk toptræner til Danmark som ny landstræner, er mig lidt af en gåde. Ligesom jeg håber, at tennislandstræner Kenneth Carlsen har lagt lidt penge til side fra sin aktive karriere.
Ifølge Bådmagasinet, så er lønniveauet i fem af de ti største DIF-forbund på niveau med dagpengesatserne eller lavere. Hvorvidt der i nogle af forbundene er deltidsstillinger eller andet, der kan præcisere tallene, får vi ikke noget at vide om i artiklen. Det har åbenbart ikke været ulejligheden værd for journalisten at kontakte andre forbund end Dansk Sejlunion for at verificere tallene.
Modsat Bådmagasinet, så har Dansk Sejlunion taget telefonen og forespurgt Dansk Tennis Forbund om deres faktiske tal. Det tog ikke mange minutter. "De har ikke en gang ramt skiven," lød svaret fra vores kontaktperson i tennisforbundet. Forstået sådan, at Bådmagasinet har overset fire ud af fem lønposter i forbundets regnskab. Lønomkostningerne er på rundt regnet 5,5 mio. kr. – og ikke to mio. kr., som Bådmagasinet skriver.
Jeg gætter på, at også hovedparten af de øvrige forbunds regnskaber indeholder detaljer, som tegner et andet billede end det, som artiklen påstår. Jeg skal her spare Bådmagasinet for flere pinlige detaljer omkring mangelfuld research og kildekritik.
Ad pkt. 2 – Dansk Sejlunions finansiering
I stedet vil jeg gerne dvæle ved et andet punkt. Det handler om de penge, som Dansk Sejlunion modtager fra især TORM, Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund.
Alle tre bidrager med betydelige årlige beløb til Dansk Sejlunion. Hver en krone er øremærket til konkrete aktiviteter. For TORMs vedkommende er pengene målrettet projekter, som på den ene eller anden måde udvikler sejlsporten og understøtter klubbernes aktiviteter. Eksempelvis de i alt 11 trailere med udstyr, som klubberne låner gratis – og som i øvrigt er fuldt bookede stort set hele sæsonen. "ATK i praksis" og konsulenternes klubbesøg rundt om i landet er andre eksempler.
På samme måde yder Team Danmark et stort årligt beløb til Dansk Sejlunions talent- og elitearbejde. Støtten er naturligvis betinget af, at vi stiller med et professionelt setup af højt kvalificerede trænere, faciliteter, gummibåde (der skal fragtes rundt i verden) og velbeskrevne koncepter, som sætter os i stand til at konkurrere på højeste internationale niveau.
Dansk Sejlunion modtog i 2012 aktivitetstilskud fra TORM, DIF og Team Danmark på rundt regnet 18 mio. kroner (plus ekstraordinært OL-tilskud). Penge, der flere gange overstiger lønnen til de trænerne og konsulenter, der håndterer de aktiviteter, som tilskuddene følger.
Ad pkt. 3 – Æbler og pærer
Bådmagasinet citerer Danmarks Idrætsforbunds formand, Niels Nygaard, for en udtalelse om, at regnestykket på tværs af forbundene er som at "sammenligne æbler og pærer". Det har han fuldstændig ret i.
Hvordan kan det nogensinde give mening at sammenligne en kompleks aktivitet som sejlsport med fx Dansk Arbejder Idrætsforbund, der primært organiserer firmaidræt – men uden i eget regi at have hverken trænere, specialister eller rådgivning? Det svarer vel til at sammenligne Bådmagasinets produktionsomkostninger med prisen for at lave et klubblad.
Alle idrætter har forskellige grundvilkår. Fodbold og håndbold har store tv-, tilskuer- og sponsorindtægter. Det er også to idrætter, hvor den daglige talent- og elitetræning foregår på klubniveau. I sejlsport, hvor toppen er ekstrem smal, er elitearbejdet i vid udstrækning en forbundsopgave.
Tilsvarende er det meningsløst at sammenligne sejlsport – Danmarks stærkeste OL-disciplin historisk set – med fx gymnastik, hvor ingen forventer, at Danmark blot tilnærmelsesvis konkurrerer på niveau med de bedste i verden. Igen: æbler og pærer.
Sådan kan man fortsætte. I sejlads har vi miljø- og fredningsmyndigheder tæt på i hverdagen. Sikkerhed er et andet område. Havneforhold er et tredje. Vi måler både, vi har et bredt uddannelseskatalog, og vi administrerer DM-sejladser i rundt regnet 40 klasser.
Uanset, hvordan man vender og drejer det, så ER sejlads mere kompleks end langt de fleste andre idræts- og fritidsaktiviteter. Hvilket afspejles i de talrige henvendelser af vidt forskellig art, som vi dagligt modtager i sekretariatet. Sejlere og bådejere forventer med rette, at vi kan besvare stort set alt.
Bådmagasinets ærinde?
Alt det ovennævnte fører til én og samme konklusion: at foretage en primitiv sammenligning af vidt forskellige idrætsforbund baseret på ganske få nøgletal – som i øvrigt er forkerte – er ganske enkelt det rene nonsens. Og dybt utroværdigt. At artiklen derudover er kommet til verden uden overhovedet at efterprøve dataenes validitet, gør kun historien endnu mere grotesk.
Hvad er Bådmagasinets ærinde? Er målet at give læserne et reelt og kritisk billede af Dansk Sejlunions økonomi og prioriteringer? Eller er målet snarere at påføre Dansk Sejlunion og dets medarbejdere en omgang gold og bevidstløs kritik – uagtet, om den er dokumenteret eller ej?
Hvis det sidste er tilfældet – hvad jeg godt kunne have en mistanke om – så er missionen lykkedes.
Jeg vil runde af, hvor jeg indledte. Med at fastslå, at Dansk Sejlunion til hver en tid gerne vil redegøre for den måde, vi anvender vores midler på. Sejlads er ingen billig aktivitet. At der er en del udgifter til grej, vedligehold, havnepladser, forsikringer og andet, er en grundpræmis, som vi alle sammen må acceptere, hvis vi gerne vil sejle.
Derfor bilder jeg mig heller ikke ind, at Dansk Sejlunions udgifter ligger i den lave ende i forhold til andre og mindre komplekse fritids- og idrætsaktiviteter. Men det er sagen underordnet. Det afgørende er, at vi til hver en tid selv kan stå fuldstændig inde for den måde, vi arbejder på.
Vores prioriteringer i Dansk Sejlunion er naturligvis baseret på en masse valg. De valg vil vi hellere end gerne lægge frem til åben debat. Og jeg ville med glæde have deltaget, hvis Bådmagasinet havde bedt om et interview.
Men nej. Bådmagasinet havde i stedet lavet nogle køkkenbordsberegninger, som jeg på en email blev bedt om at kommentere. Siden hørte jeg ingenting, før den færdige artikel pludselig dukkede op i bladet. Set i bakspejlet kunne jeg måske have fulgt op på sagen. Omvendt, så plejer Bådmagasinet sædvanligvis på forhånd at lade os se de artikeludkast, som involverer Dansk Sejlunion. Det skete så ikke her – af grunde, som kun Bådmagasinet kender.
Hvis Bådmagasinet på et tidspunkt er interesseret i at give et seriøst billede af, hvordan Dansk Sejlunion forvalter sejlernes kontingentkroner, så stiller jeg gerne op.
Pinlige journalistiske havarier, som vi har oplevet her, behøver Bådmagasinet ikke spilde hverken Dansk Sejlunions eller læsernes tid på en anden gang.
