Bella 512 Excel
Fra Finlands største bådproducent, Bella Boats som producerer Bella, Flipper og Aquador, kommer en helt anderledes skærgårdsjeep. Den er mere som en amerikanskinspireret ”bow-rider”, men har akkurat samme anvendelsesområde som de andre både, så derfor tog vi den med.
Foran i stævnen findes en V-formet siddegruppe med små bænke. Pladsen er ikke velegnet ved sejlads i fart, men er sikkert børnenes favoritplads. Vel at mærke ved lave hastigheder. Helt vindspejl med åbning i midten og en lille kaleche som kan gøre fronten tæt. Praktisk gangzone midt i båden. Fører- og passagerstolene har GT-form og er komfortable. Agter er der en fin sofa på tværs med god plads til tre personer. Pænt instrumentpanel og ergonomisk førerplads. Man får lidt bilfølelse og det er et plus at alle passagererne bag vindspejlet sidder i fartretningen. Båden har et lavt fribord og sejlads stående frister ikke. En luksuspræget jeep med fin komfort og flot finish. Det store plus er at kalechen kan slås op over den bageste del og hele vindspejlet. Dette er ikke båden man hiver hvad som helst om bord i, men komforten for passagererne er helt klart opprioriteret.
Sejlegenskaber
Båden planer let, ligger stabilt og roligt ved normal sejlads. Den fejer blødt over småsøer, men tager meget sprøjt ind ved store hæksøer. Første gang man lægger båden i et skarpt sving, tænker man på hvordan det skal ende. Båden har en stor bæring agter og stævnen tvinges nedad. Med stævnens lave fribord forventer man at vandet bare fosser ind og at båden dykker. Men lige når man tror det sker, får forskibet igen bæring. Efter et par runder virker det mindre dramatisk. Det er sjovt at sejle slalom med båden og den har et sporty præg. Imidlertid skal man passe på vægten i stævnen og uanset hvad skal man altid tage højde for det lave fribord.
Bella 510 GTI
Længde/bredde: Vægt 540 kg 5,01/2,08 m
Motor ved test: Mercury 4-takt. Maks. motor 90 hk. Topfart 29 knob 60 hk
Pakkepris: Excl. kaleche 148.895 kr.
Producent/Importør:
Sjælland: CC Camping & Marine A/S, tlf. 59 65 99 11.Jylland: Siim Båd og Motor, tlf. 86 81 11 99.
+ Gode stole
+ Kaleche
+ Sjov at sejle
- Lavt fribord
- Dykker stævnen ved sving
- Primitive siddepladser forude