Resten af vejen til krydsmærket

Artikelindeks

 

Til læ for hoben
Hold øje med krydsmærket. Hovedfeltet havner nogle gange for hurtigt helt ude på højre layline, hvor de tager vinden fra hinanden og vender længere og længere ud, ofte langt forbi layline. Her kan det være en meget stor gevinst hvis man er en opmærksom sejler langt bag i feltet. Find en bane godt til læ for hoben, og vent med den sidste vending mod mærket. Sandsynligvis vil der opstå et hul i rækken tæt på mærket, hvor det er muligt at gå ind på bagbord halse og vende ind mod mærket. I et stort og særlig tætpakket felt kan det dog være et farligt træk, for er der slet ikke plads, bliver det mange både man skal falde bagom (rækken af både ind mod krydsmærket ligger stort set altid på styrbord halse, og har dermed ret til vejen).

Gode chancer
Hvis du er i stand til at holde fokus, sejle hurtigt og rigtigt på banen, og undgår flere store fejl, siger Ikle, så er der gode chancer for at det er muligt at komme tilbage i kampen, selv efter en kiks i starten. Måske vinder du ikke sejladsen, men hvert point tæller, og de andre laver også fejl. 

Hvad tænker I?
Er der læsere der har yderligere tips og tanker om emnet, så er det rigtig godt at få dem med her nedenfor, og tak også til dem der har meldt sig med inputs allerede. Det er sådan Søndagsskolen kan vokse. Det er ikke en gang nødvendigt at række hånden i vejret. Det er bare at plapre løs, hvis man føler man har noget relevant på hjertet. Det gælder egentlig uanset niveau, for selv om det ovenstående henvender sig hovedsagligt til sejlere med en del erfaring i banesejlads, er det godt at få meldinger fra folk som befinder sig både over og under det niveau det er lagt op til her! 

Næste gang: Runding af første krydsmærke 
Som sagt: Der er flere måder, hvorpå man kan barbere en ged. Og selv om Søndagsskolen låner sit navn af en religiøs tradition, hvor der kun er én sandhed, så anerkender vi at der er mange veje, både til himmerige, krydsmærket, og til mållinjen. 

Næste søndag er det logisk nok runding af første krydsmærke som er i fokus. Velkommen tilbage. 

Og som altid er læsere rigtig velkomne til at kommentere, diskutere og ja, endda protestere - via kommentarsystemet nedenfor.







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen