Efter den høje puls i starten, racet ud fra linjen, og de første vendinger, tegner der sig et billede. Eller snarere flere: Dels ved man om man selv er med i toppen af feltet. Og dels ved man hvor på banen det har været smart at befinde sig den første del af krydset.
Klog og knapt så klog
Enten ved man det, fordi man selv har været der, og dermed ligger godt an. Eller også ved man det, fordi man selv har været helt andre steder – og dermed ligger godt nede i røven af fjerde division. Man ved også om ens bådfart og højde er som den skal være. Man er altså rigtig klog på en hel masse ting. Men ikke nødvendigvis på hvordan man finder den hurtigste vej herfra til krydsmærket. Og det er det der er opgaven nu.
Når det er gået godt
Som nævnt er der to forskellige situationer man kan befinde sig i – en god, og en mindre god. Vi kigger lidt på dem hver for sig. Denne søndag ser vi på den lyse side – den man oplever, når man er lykkes i at komme ud i første række i starten, holde positionen, og placere sig nogenlunde rigtigt på banen i de første vendinger.
Kan hurtigt vende
I den situation ser det lyst ud. Man er med helt fremme. Men et forkert banevalg nu kan i mange tilfælde vende den rigtig hyggelige situation til én, hvor det er svært ikke at begynde at gnave i rorpinden af ærgrelse.
Der er selvfølgelig flere trosretninger omkring spørgsmålet om hvordan man hurtigst muligt kommer rundt om en kapsejladsbane. Selv skal jeg ikke gøre mig klog på hvad for en der er bedst. Jeg har set masser af sejlere – mange væsentlig bedre end mig selv - sejle på vidt forskellige måder. Men en ret klog indfaldsvinkel synes at komme fra den nylig afdøde Bruce Goldsmith, amerikansk verdensklasse-sejler, blandt andet i Lightning og Soling.
Skynd dig i mål
”Det vigtigste er at komme hurtigst muligt rundt om banen”, sagde han til sine elever. Og inden du ryster på hovedet og siger at det lyder fuldstændigt idiotisk indlysende, så få lige resten med: Rigtig mange hurtige og dygtige sejlere bruger længere tid end de behøver på at komme i mål, fordi de bruger sin energi primært på at kontrollere bådene omkring sig.
De piner højde, falder af, går længere på skralderne end de behøver af rent taktiske årsager, sejler lange omveje på læns osv. Alt sammen betyder det, at det tager længere tid at nå i mål. Og jo hurtigere du når mållinjen - eller hvis vi skal holde os til søndagens prædiken, jo hurtigere du når krydsmærket – jo færre både vil komme før dig. En enkel og smuk tanke. En omformulering kunne være, at du ikke kun sejler mod bådene nærmest, men også mod dem der er længst væk. Og det er let at glemme.
