Efter den høje puls i starten, racet ud fra linjen, og de første vendinger, tegner der sig et billede. Eller snarere flere: Dels ved man om man selv er med i toppen af feltet. Og dels ved man hvor på banen det har været smart at befinde sig den første del af krydset.
Klog og knapt så klog
Enten ved man det, fordi man selv har været der, og dermed ligger godt an. Eller også ved man det, fordi man selv har været helt andre steder – og dermed ligger godt nede i røven af fjerde division. Man ved også om ens bådfart og højde er som den skal være. Man er altså rigtig klog på en hel masse ting. Men ikke nødvendigvis på hvordan man finder den hurtigste vej herfra til krydsmærket. Og det er det der er opgaven nu.
Når det er gået godt
Som nævnt er der to forskellige situationer man kan befinde sig i – en god, og en mindre god. Vi kigger lidt på dem hver for sig. Denne søndag ser vi på den lyse side – den man oplever, når man er lykkes i at komme ud i første række i starten, holde positionen, og placere sig nogenlunde rigtigt på banen i de første vendinger.
Kan hurtigt vende
I den situation ser det lyst ud. Man er med helt fremme. Men et forkert banevalg nu kan i mange tilfælde vende den rigtig hyggelige situation til én, hvor det er svært ikke at begynde at gnave i rorpinden af ærgrelse.
Der er selvfølgelig flere trosretninger omkring spørgsmålet om hvordan man hurtigst muligt kommer rundt om en kapsejladsbane. Selv skal jeg ikke gøre mig klog på hvad for en der er bedst. Jeg har set masser af sejlere – mange væsentlig bedre end mig selv - sejle på vidt forskellige måder. Men en ret klog indfaldsvinkel synes at komme fra den nylig afdøde Bruce Goldsmith, amerikansk verdensklasse-sejler, blandt andet i Lightning og Soling.
Skynd dig i mål
”Det vigtigste er at komme hurtigst muligt rundt om banen”, sagde han til sine elever. Og inden du ryster på hovedet og siger at det lyder fuldstændigt idiotisk indlysende, så få lige resten med: Rigtig mange hurtige og dygtige sejlere bruger længere tid end de behøver på at komme i mål, fordi de bruger sin energi primært på at kontrollere bådene omkring sig.
De piner højde, falder af, går længere på skralderne end de behøver af rent taktiske årsager, sejler lange omveje på læns osv. Alt sammen betyder det, at det tager længere tid at nå i mål. Og jo hurtigere du når mållinjen - eller hvis vi skal holde os til søndagens prædiken, jo hurtigere du når krydsmærket – jo færre både vil komme før dig. En enkel og smuk tanke. En omformulering kunne være, at du ikke kun sejler mod bådene nærmest, men også mod dem der er længst væk. Og det er let at glemme.
"You against the race-course"
Altså: Ifølge Goldsmith drejer det sig om at sejle sit eget løb så meget af tiden som muligt. Jo mere tid og energi du bruger på konkurrenterne, jo mere forsinket bliver du. Jo mere tid du tilbringer på maksimal fart og højde, på den optimale kurs, og på det rigtige sted på banen – jo bedre er det. ”It’s you against the race-course”.
Taktisk eller ej?
Selvfølgelig er forudsætningen nogenlunde fri vind, så det er væsentlig lettere at efterleve den filosofi i den forreste del af feltet. Omvendt må det kræve gode nerver, ikke at sejle taktisk, og koncentrere sig om at dække feltet af, hvis man er med i front. Og det handler vel om at finde en slags balance. For selv om man mener at venstre er bedre end højre, er der nok ikke mange der vil følge den indskydelse, hvis man er nummer et, og resten af flokken vælger højresiden.
Ingen omveje
”Goldsmith-doktrinen” betyder heller ikke at man skal fise ud på hjørnerne og undgå konkurrenterne. Men den betyder, at man eksempelvis efter start ikke bruger tid på at pine højde, for at kvæle en båd til luv. At man ikke sejler lange omveje for at dække konkurrenter på læns. Eller – og det er ret relevant for dagens tekst – at man ikke sejler på en skralder i lange tider, for at placere sig imellem konkurrenterne og mærket. Fordi det simpelthen ikke er hurtigste vej til mål.
Som svømning
Et godt billede på ideen med den her måde at sejle på, er at sammenligne sejlsport med andre idrætsgrene. Sejlsport er ikke som motorsport, hævder Goldsmith, hvor man kan blokere modstanderen og kontrollere de andre fra en førerposition. Vel, bortset fra i matchrace, selvfølgelig. Sejlsport er mere som svømning, siger han. Her har hver deltager en bane, og det handler om at holde sin bane, og bevæge sig hurtigst muligt i den. Der er alligevel ikke nogen muligheder for at påvirke svømmere i baner helt ovre på den anden side af bassinet. I højden kan man genere dem lige ved siden af. Med det resultat at både de og dig selv kommer senere i mål.
Vejvisere forude!
Det er trist at ligge bag i feltet, i hvert fald hvis man synes man hører hjemme længere fremme. Men der er i hvert fald én fordel, man kan fokusere på: Der er en masse vejvisere, der kan fortælle om hvad der sker længere fremme på banen. Hvem går højt, hvem går lavt, hvem har godt tryk, hvem ser lidt langsomme ud? Det kan bruges – lad dem foran gøre fejlene, og tjen på det! Placer dig foran i læ, hvis I er på vej mod et vindskift og forventer en skralder. Ser det ud til at de førende har tjent på at sejle ude på højrekanten, kan du måske selv komme derud inden mange af de både, der er foran og til venstre?
Minimer afstand
Scott Ikle er et stort navn i amerikansk sejlsport, og hans råd til sejlere som vil kravle op fra en dårlig position efter start, er som følger: Ikke glemme din oprindelige plan. Bliv ved med at fokusere på rigtig strategi, og ikke mindst - lad dem foran gøre fejlene. Vel, hvis den plan du lagde inden start, er den selvsamme plan der nu har bragt dig fedtefadet, så er det nok en god idé at opdatere den, med basis i de erfaringer du lige har gjort. Men i det store og hele handler det om at minimere afstanden til de første. Så er der rytmiske skift, er det afgørende stadig at være i fase med dem. Er der en favoriseret side, er det afgørende at komme derhen så hurtigt som muligt.
Hold fokus
Kort sagt siger Ikle: Hold fokus på bådfart og strategi, ganske som hvis du befandt dig i toppen af feltet. Noget af det der kan knække effektiviteten bedst, er den mentale nedtur det er, at ligge rigtig dårligt an. Det er let at komme til at styre lidt mindre præcist, trimme om og skifte gear lidt mindre effektivt, og frem for alt vælge vej på banen mindre klogt end man ville have gjort i en bedre position. Alle kender nok den fortvivlende trang til at sejle modsat de andre, i håb om at det hurtigt kan give det tabte tilbage. Det kan hurtigt føre til at man taber yderligere. Og regel nummer et når man har lavet en dyr fejl, er at undgå at lave én til. Her er vejvalg på kryds nok den største fælde.
Ikke fri vind for enhver pris
Den byder da også på sine vanskeligheder. Det er nemlig svært at finde fri vind i bagtroppen. Og fri vind er vigtig. Men hvis det bliver den eneste prioritet på krydsets anden halvdel, så er chancen stor for at jagten på en ledig bane vil føre til at du befinder dig en stor del af tiden på den forkerte halser, på vej mod den forkerte side. For i et felt med kvalificerede deltagere, er det der, der er mest fri vind. Kæmp derfor for at finde en ledig bane, men pas på at du ikke havner på den forkerte side af banen, eller i utakt med vindskiftene af den grund. Tabet ved dét er oftest meget større, nu vi er forbi de første minutter efter start, hvor fri vind er nummer et.
Recognize it and let it go
Når du har begået en fejl der koster dyrt – og det sker med 100 % sikkerhed, med visse intervaller – så handler det, siger Ikle, om at anerkende det så hurtig som muligt. ”Recognize it, and let it go”, som han udtrykker det. Start dit comeback med et par dybe indåndinger, og begynd derefter dit angreb. Det vil som sagt være vigtigt nu ikke at begå flere fejl, så hold dig rolig og fokuseret.
Til læ for hoben
Hold øje med krydsmærket. Hovedfeltet havner nogle gange for hurtigt helt ude på højre layline, hvor de tager vinden fra hinanden og vender længere og længere ud, ofte langt forbi layline. Her kan det være en meget stor gevinst hvis man er en opmærksom sejler langt bag i feltet. Find en bane godt til læ for hoben, og vent med den sidste vending mod mærket. Sandsynligvis vil der opstå et hul i rækken tæt på mærket, hvor det er muligt at gå ind på bagbord halse og vende ind mod mærket. I et stort og særlig tætpakket felt kan det dog være et farligt træk, for er der slet ikke plads, bliver det mange både man skal falde bagom (rækken af både ind mod krydsmærket ligger stort set altid på styrbord halse, og har dermed ret til vejen).
Gode chancer
Hvis du er i stand til at holde fokus, sejle hurtigt og rigtigt på banen, og undgår flere store fejl, siger Ikle, så er der gode chancer for at det er muligt at komme tilbage i kampen, selv efter en kiks i starten. Måske vinder du ikke sejladsen, men hvert point tæller, og de andre laver også fejl.
Hvad tænker I?
Er der læsere der har yderligere tips og tanker om emnet, så er det rigtig godt at få dem med her nedenfor, og tak også til dem der har meldt sig med inputs allerede. Det er sådan Søndagsskolen kan vokse. Det er ikke en gang nødvendigt at række hånden i vejret. Det er bare at plapre løs, hvis man føler man har noget relevant på hjertet. Det gælder egentlig uanset niveau, for selv om det ovenstående henvender sig hovedsagligt til sejlere med en del erfaring i banesejlads, er det godt at få meldinger fra folk som befinder sig både over og under det niveau det er lagt op til her!
Næste gang: Runding af første krydsmærke
Som sagt: Der er flere måder, hvorpå man kan barbere en ged. Og selv om Søndagsskolen låner sit navn af en religiøs tradition, hvor der kun er én sandhed, så anerkender vi at der er mange veje, både til himmerige, krydsmærket, og til mållinjen.
Næste søndag er det logisk nok runding af første krydsmærke som er i fokus. Velkommen tilbage.
Og som altid er læsere rigtig velkomne til at kommentere, diskutere og ja, endda protestere - via kommentarsystemet nedenfor.
