24.10. - 26.10.: Århus-Anholt t/r
Selvom Anholt er landets mest isolerede ø, er den ikke længere væk end den sagtens kan være mål for en spændende weekend-tur - også uden for sæsonen.
Da vi anløb Anholt, var der kulsort nat. Vinden havde øget til 12-13 m/sek.
Som når man ser et gammelt foto, var de gule gadelys på havnen medvirkende til, at øen fik et forladt udseende. Det var over 10 år siden, jeg sidst var på Anholt. Dengang var det i juli måned med masser af lys, sejlere og liv i havnen, faktisk så mange, at der kun var plads i femte række. Jeg husker ikke noget præcist om anduvningen fra dengang andet end det var et rummeligt bassin. Jeg huskede slet ikke, hvor smal indsejlingen var og hvordan den vendte.
Vi kom fra sydvest nærmere bestemt fra Århus. Min bror, vores mor og jeg selv var om bord på hans Luffe 37’er Bluffe. Det var den sidste weekend i oktober. Bortset fra et lille kryds lige i starten af turen, havde vi sejlet med slæk på skøderne. Vinden var rummet som meteorologerne havde lovet, og vi havde sat spileren ved 20-tiden. Undervejs på vej ud mod sandøen havde vi logget over 12 knob på surfturerne ned af bølgerne.
Og så pludselig var den der - det røde og det grønne lys. Indsejlingen - den var smal. Faktisk så smal, at vi et øjeblik kom i tvivl om det nu også var den. Vi havde 10 minutter forinden bjærget spileren, men vi passerede alligevel indsejlingen med en sådan fart, at vi allerede var sejlet ud af de rød/grønne fyrvinkler igen. Der er noget intenst ved natsejlads. Det hele får en ekstra dimension; havet, vinden, søerne, lysene - det hele insisterer på nærvær, og uden det store drama fornemmer man klart alvoren, hvis man ikke rundhåndet giver af sin opmærksomhed.
Vi bommede fra halvvind bagbord halse til halvvind styrbord halse og kort efter gled vi mellem de to fyr ind i det rummelige bassin som jeg huskede. Storsejlet blev pillet ned og motoren startet. Kort efter lå vi sammen med den tomme mørklagte færge som havnens eneste to både. Klokken var 03 om morgenen, vi havde sejlet i ni timer, det havde været en perfekt tur med masser af intensitet og faktisk havde det slet ikke været koldt, hvilket naturligvis skyldtes den kendsgerning, at vi lænsede det meste af vejen. Næste dag skulle vi ind på øen.
Bådsnak - en ørkenvandring
Når man går en lang tur som vi gjorde, har man tid til at tale sammen og hvad var mere nærliggende end at tale om båden, der havde bragt os til Anholt. Luffe 37’eren Bluffe.
Vi blev enige om, at Luffen med sin forholdsvis smalle køl, flade bundfacon og høje kølprocent er en båd med stor begyndelsesstabilitet, der til gengæld ikke øger stabiliteten markant ved krængning.
Vi kommer fra både som Banner 23 og 28 racer og H-båd så for os er en Luffe 37 en rummelig og komfortabel båd, der er meget velegnet til familie-cruising, for den aktive sejlerfamilie, der værdsætter sejlegenskaber. Når det er sagt, er det samtidig vigtigt at pointere, at det er en let båd at sejle, fordi den er i så fin balance. Vi sejlede båden med spiler om natten to mand uden på nogen måde at blive presset. Mens vinden endnu var en smule spids oplevede vi, hvordan den gik meget højt med det smalle sejlplan og den slanke skrogfacon.
Vi når byen. Det er lørdag, klokken nærmer sig 13, hvilket på Anholdt betyder det er kort før lukketid. Så ud af huse og biler myldrer de lokale øboere, der skal have provianteret tørt og vådt, inden weekenden for alvor sætter ind. Vi fik retningen til Ørkenen og fyret på nordøst spidsen og gik videre.
Anholt eller Mars
På resten af den 20 kilometer lange tur går vi først gennem et landskab, der i disse Marslandings tider giver associationer til film som StarWars, Månebase Alfa, eller blot CNNs billeder fra NASAs Beagle. Vi går gennem den cedergrønne Ørkenen, hvor den vegetation, der rent faktisk er rigeligt af ligner en form for bonsai-marehalm, der er blevet slået flad med en stor skovl.
Vi når ud til fyret og ser ud over den lange sandtange, der om sommeren er badebro og yngleplads for de mange gråsæler i Kattegat. Sandtangen fortsætter ud i havet og man ser tydeligt, hvorfor dette farvand i tidens løb, har fået så mange sømænd på samvittigheden. Vejen tilbage mod havnen går vi på stranden i den nedadgående efterårssol.
Lun Luffe om læ
Og hvor var det godt at komme ned i Bluffe, hvor oliefyret ikke skulle køre ret længe før en behagelig varme bredte sig. Vi var som nævnt tre på tur og der var god plads, vi kunne sagtens have være to mere uden at skulle sidde på skødet af hinanden.
Selvom det ikke er prangende, så er der ikke tvivl om, at det er kokken og ikke bådens pantry, der vil være den begrænsende faktor for de gastronomiske udfoldelser om bord. Nu siger man jo, at når man er sulten nok, så smager alting godt - og der er sikkert ingen tvivl om, at vores mini Tour d’Anholt på godt 20 kilometer ikke har fået maden til at smage mindre godt, men faktum er i hvert fald at de bøffer og den sauce, med de kartofler og den salat var en blændende middag og så i kombination med netop den vin, 25 grader om læ og tre grader og stjerneklart uden for.
Denne båd D 108 er en Mark I’er. Den rummer en forkahyt og et toilet foran hovedskottet, salon med bord, hvor ryglænet i de to langsgående sofaer nemt lægges ned og giver to udmærkede køjer, pantry med to blus og ovn, et kortbord, hvorfra navigationen upåklageligt kan varetages. Endelig er der en agterkøje som vi på denne korte tur brugte til stuverum for tasker og tungt sejlertøj. Skabene både i pantry, salon og forkahyt fungerede efter hensigten. Jeg vil dog tro, at fem voksne vil mangle stuveplads.
Mens vi så sad der og nød vinen, en kold aften på en næsten øde ø i en lun kahyt, var det en ekstra stor fornøjelse at konstatere at når det gælder lavtrykspassager så kan meteorologerne deres kram. For vinden gjorde som det var lovet. Efter at have stået i syd-vest var den nu gået i nord og den ville fort-sætte over til nordøst, hvor den stod da vi klokken syv søndag morgen igen forlod den lille sandø. Faktisk var vinden drejet så meget til øst at vi blot skulle sætte skøder og stage på igen, hvorefter vi buldrede af sted som et eksprestog på skinner med næste stop - den jyske hovedstad.
Og sådan fortsatte det hele vejen, vi var i havn igen ved 16-tiden. Vi havde været begunstiget af en forrygende vinddrejning, men trods det sene tidspunkt på året er Anholt og Luffe 37 meget anbefalelsesvær-dige - både i kombination og hver for sig.
Prøv det - prøv det!
Den mest isolerede ø
Anholt ligger midt i Kattegat som landets mest isolerede ø. Det meste af den 22 kvm store ø er fredet, og fredningen har gennem årene været med til at bevare stedets helt specielle smukke og rå natur. Med 26 kilometer ren og bred sandstrand, klart vand og mange solskinstimer kunne Anholt have udviklet sig til et dansk Mallorca. Men i stedet er øen forblevet et levende samfund, der fungerer året rundt. Anholt har sit eget turistkontor som udlejer sommerhuse og informerer om andre overnatningsmuligheder og om Anholt Havn.
Distancer til den fjerneste ø
Anholt beskrives som Danmarks mest isolerede ø, og ingen tvivl om at den ligger fjernt fra det meste. Nærmeste danske havn er 25 sømil væk.
Distance til Anholt fra:
Skagen ca. 75 sømil
Gilleleje ca. 45 sømil
Mölle (Kullen) ca. 40 sømil Grenå ca. 25 sømil
Bønnerup ca. 25 sømil
Læsø ca. 40 sømil
Plyndret og besat
Anholt byder på smukke klitlandskaber og uendelige strandflader med spredt bevoksning som for eksempel gøgeurt, ulvefod og evighedsblomster.
Det er en tilfældighed, at øen er dansk. Anholt blev således glemt, da grænsen mellem Sverige og Danmark blev trukket ved freden i Roskilde i 1658. Myten fortæller, at den danske forhandler skjulte øen ved at stille sit ølglas oven på den. Siden blev øen et ydet udflugtsmål, når svenske røvere drog på plyndringstogt. Det mere end 200 år gamle fyr på østspidsen har en dramatisk historie. Efter vi mistede flåden til englænderne i 1807 besatte de i 1809 Anholt. Englænderne omdannede fyret til fæstningsanlægget - Fort York og kirken blev brugt som magasin og internat for krigsfanger. Senere forsøgte danskerne at tilbageerobre øen i en aktion, der endte som en ren massakre mod den danske invasionsstyrke.
De slag, der kæmpes i dag, handler udelukkende om at bevare Anholt som et godt sted at være for de cirka 160 fastboende og for turisterne.
Anholt i tal
Størrelse: 22 kvm
Indbyggertal: 160
Afstand til fastland: Djursland 44 km,
Sjælland 73 km, Sverige 47 km.
Ejerforhold: 18 kvm (fortrinsvis de fredede områder) tilhører en privat lodsejer. Resten af øen ejes af stat, amt, kommune eller private.
Vejene: To asfalterede fra havn til by, resten er grusbelagte. Alle veje er smalle, og det anbefales ikke at tage bil med til Anholt.
Sommerhuse: ca. 300 stk.
Højeste punkter:
Sønderbjerg 48 m, Nordbjerg 39 m.
Distance fra Århus: 60 sømil
Position: 11 34‘ E - 56 50‘ N
af Morten Brandt
