Min bedste tur over Skagerrak
Fra de flyvende mallemukkers norske bjergkyst til sandklitterne på den jyske vestkyst.
Vi var i Sørlandet i Norge, hvor vi havde fulgt den flotte skærgårdskyst mod sydvest.
Fra Lindesnæs, Norges sydligste punkt, ville vi sejle hjemad de 85 sømil over Skagerrak mod Thyborøn ved Limfjorden. Planen var at afsejle sent om eftermiddagen, så vi om natten fik de høje fyr ved Hanstholm, Lodbjerg og Thyborøn i sigte og derpå kunne sejle ind til Limfjorden i morgenlyset.
Det er en bedre plan end at starte om morgenen og ankomme til ukendt kyst og havn om natten, når man er træt. Desuden ses fyr længere og tydeligere om natten end om dagen, så navigationen er sikrere.
Vi skulle have fulgt planen nøje. Men vi var utålmodige efter at komme af sted, vejret var godt, og det var svært at vente. Kl. 13, 2-3 timer før planlagt, sejlede vi ud forbi klipperne med fyret på Kap Lindesnæs og var straks ude i blå bølger og dønninger. Solen skinnede, vinden var agten for tværs, vest 5 m/s, den danske vejrmelding sagde vest 5-10 m/s, den norske ”laber bris” (6-7 m/s).
Vi var to øvede sejlere, og Helle som var mindre øvet. Hun var lidt nervøs for den lange tur og for at blive søsyg. Det betød også lidt at hun skulle sejle hen over uhyggelige 500 m dybde i Skagerrak. Hun fik et søsygeplaster bag øret, og når man ved at det virker, bliver man ikke søsyg.
Med vestenvind i Skagerrak kommer de lange, rolige bølger helt ovre fra Skotland. Desuden er der ofte en flad dønning fra en helt anden retning fra en fjern kuling 400 sømil borte, og når en flad dønning og en almindelig bølge af og til mødes, så løftes båden lidt mere, men ikke ubehageligt.
Med Norges gråbrune klippekyst agterude gyngede vi mod en fri horisont over det blå hav. Vi så flyvende suler, og vi nød især mallemukkernes flugt tæt om båden. De ligner måger, når de sidder på vandet, men de må bruge svirrende vinger som ænder for at lette. Så svæver de hurtigt og perfekt på stive vinger kun 15 cm over vandet, hvor de følger bølgerne præcist op og ned. De studerer vandet nøje, men jeg har aldrig set dem samle noget spiseligt op. En mallemuk kommer typisk svævende i en stor bue og suser tæt foran vores brusende stævn. Nej, vi ramte den ikke, den dukker frem på den anden side af stævnen, tager et langt sving og passerer igen 2-3 m agten om båden, hvor den tjekker kølvandet på 15 cm afstand.
Vestenvinden, som vi havde agten for tværs, friskede til ca. 9 m/s ud på eftermiddagen, og kl. 16 tog vi et reb i storsejlet. Farten var alligevel 7-8 knob. Kl. 16.30 var vi 20 sømil ude og de lysegrå norske bjerge forsvandt bag os. Jeg havde regnet med 6 knobs fart, så vi ville antagelig komme for tidligt til Thyborøn, så det var mørkt endnu. På kurslinien afsætter jeg i forvejen et mærke for hver 10-20 sømil, så jeg med et blik kan se nogenlunde hvor langt vi er kommet.
I dag ville jeg have brugt navigator. Dengang radiopejlede jeg Hanstholm fyr på 27 sømils afstand kl. 21.30, og sammen med ekkoloddets dybde på 51 m var det den første sikre position i 5 timer siden Norge sank i havet. Nu var der ca. 33 sømil til Thyborøn, og solen nærmede sig rødmende kimingen. Ved midnat var vi knap 20 sømil fra Thyborøn. Ekkolod viste 24 m dybde, og flere pejlinger af Hanstholm og Lodbjerg fyr gav god position. Thyborøns dejlige, 24 m høje fyr var i sigte. Men nu var det blevet overskyet. Vinden var stadig ret frisk, og båden pløjede sig trygt gennem ret høje bølger i mørket.
Kl. 01.30 fulgte vi de to tydelige hvide overét fyr den sidste sømil ind mod Thyborøn og Limfjorden. Det var buldermørkt, og da vi nu fik vind og bølger agterind, rullede båden meget. Jeg måtte styre hårdt for at holde den slingrende båd præcis i fyrenes linie, for søkortet viste nogle store jernbøjer uden lys tæt på fyrlinien. I mørket var der også pludselig en kæmpestor sort bøje, som vi strøg tæt forbi. Men så blev bølgerne roligere, og vi var inde på Thyborøn Kanal. Kl. 01.45 gled vi stille og lydløst ind i Thyborøns sovende havn og fortøjede.
Man sover godt efter sådan en god sejlads.
Norske søkort:
Norge fik i 2003 en serie nye søkort over Sørlandet. Ifølge den tyske udgiver af søkort NV er de nye kort meget bedre end de gamle.
Og der er stor forskel fra gamle til nye kort. Det vil alle, der tidligere har besejlet Norge nu kunne bekræfte. Så gudskelov - slut med norske kort, der er håbløst gnidrede og uoverskuelige i forskellige passager. Med nye kort får du endnu mere lyst til at sejle til Norge igen.
af Anders Høegh Post
