Ferie tema I

Det skal forstås i dobbelt forstand. For vi mener, at der i det nordeuropæiske nær-område gemmer sig så mange natur- og turperler, at vi sejlere ikke skal holde os tilbage, fordi turen kommer til at indeholde sejlads over åbent hav. For nogle vil det være grænseoverskridende at sejle over de to farvande som vi har fokus på i dette nummer - Nordsøen eller Skagerrak. Men vi kan garanterer, at når man gør det, så vil man opleve, at selve transporten selve sejladsen over det åbne stykke hav vil blive en del af målet. I næste nummer stiller vi skarpt på farvandene og havnene ved krydsning af Kattegat og Østersøen.
På de følgende 16 sider får du således masser af tips og gode råd om, hvad det vil sige at sejle lidt længere, hvordan det føles at sejle på det store blå, hvad man bør huske at have om bord og hvordan man bekæmper en eventuel frygt for at bevæge sig ud på dybt vand. Naturligvis bringer vi også masser af nyttig information om de mest oplagte havne for afsejling og anduvning.
af Morten Brandt

Vejen er målet

Lær at fokusere på mulighederne frem for begrænsningerne i sejlads på åbne hav.

Snyd ikke dig selv for store oplevelser.

Du er blandt de sejlere, der med Benny Andersens ord; ”Står og stirre mod Sveriges land og længes mod fuldfede bjerge”.
Du drømmer om at anløbe eksotiske skærgårde og klippekyster i din egen båd, men din underbevidsthed fortæller dig alligevel, at det aldrig bliver til noget.
Årsagen er, at du selv eller din kæreste eller jer begge har det så skidt med at sejle ud over kanten og miste den synlige kontakt med land, at I hellere lader være.
På Bådmagasinet mener vi imidlertid, frygten for ”det åbne hav” er en regulær nedsættelse af sejlerlivskvaliteten som i stedet skal erstattes med glæden ved de succesoplevelser, der er forbundet med at overskride egne grænser. Vores opfordring lyder: Gør ”vejen” altså selve sejladsen til en del af målet med årets sommertur.
”Jeg tror, at det er de allerfærreste sejlere, der lider er en regulær fobi. Folk, der gør det vil slet ikke være interesseret i at sejle overhovedet. Derfor kan man sagtens få det fysisk dårligt bare ved tanken om at sejle ud på åbent hav, men hvis man bru-ger sin fornuft kan man bearbejde og overvinde frygten ved egen hjælp.” Sådan lyder det positive budskab fra klinisk psykolog Antonia Sumbundu, fra Selskab For Adfærds- og Kognitiv Terapi ved Sankt Hans Hospital.

Lær at give slip
Der er ingen tvivl om, at det for de aller-fleste er en speciel fornemmelse at miste landkendingen og sejle helt alene ud på det der føles som åbent hav. Alene det at man udelukkende belaver sig på instrumenter, vind og vejr og sin egen viden og dømmekraft vil give de fleste en på opleveren.
”I bund og grund ’giver man slip’, når man sejler væk fra land, og som det altid er når man slipper noget, så får man noget andet - hvis man ellers tør tage imod. Det er derfor vigtigt, at man mentalt har forberedt sig på, hvad det er man slipper og hvad det er man får,” siger Antonia Sumbundu.
Folk der har prøvet at sejle rigtig langt, taler alle om den ro der indfinder sig, når de i dage, uger og måneder lever i et miljø fri for mobiltelefoner, e-mails, tv, radio og andre støjende elementer fra hverdagen. Navigation, sejltrim, fiskeri, badning og litteratur er de eneste forstyrrende elementer, når man ser bort fra hvaler, delfiner, sol, måne og stjerner.
I de skandinaviske farvande er det sjældent, at sejlerne oplever eksotiske ting som hvaler, men mindre kan også gøre det.

Du bliver ikke væk
Beslutter du dig for at trodse den efterhånden indgroede frygt er det imidlertid vigtigt at du får defineret om der er tale om sund frygt eller om en angstprovokerende fobi.
”Når folk vitterlig lider af en forbi, får de det ekstremt dårligt. Eksempelvis kan en person med en bro-fobi få et panikanfald og begynde at hyperventilere 20 minutter før en bro skal krydses. Bagefter er vedkommende drænet for energi. De har en idé om, at broen vil styrte sammen. Og troen er så stærk, at de rent faktisk ender med at være overbevidste om, at det vil ske, hvorefter en kropslig angstreaktion udløses. Efterfølgende er de fuldkommen drænet for energi. Men det er jo en indbildt fare, for de ved godt selv, at det ikke vil ske, men de kan ikke gøre noget for det,” fortæller formanden for Angstforeningen Kamma Kaspersen.
Genkender du nogle af trækkene fra fobien rådgiver Antonia Sumbundu, til at tage kontakt til en af de mange selvhjælps-grupper eksempelvis koordineret af Angstforeningen, der typisk samarbejder med professionelle terapeuter.
Er der derimod tale om en mere kontrollabel frygt, kan du roligt arbejde videre selv og være din egen terapeut.
”Det handler om to meget enkle ting. Den ene er at gå langsomt frem trin for trin, og det andet handler om at flytte fokus. Lad være med at se på de dårlige ting, der kan ske. Se i stedet på alle de gode ting,” foreslår Antonia Sumbundu og uddyber:
”Det er et sundhedstegn og det er helt naturligt, at man reagerer på en fare - at man bliver bange for noget nyt. Det er vigtigt at forstå, at frygt er noget helt naturligt der har til huse i et af hjernens ældste centre nemlig det vi kalder for det limbriske system. Men ligeså vigtigt er det, at vi via vores overlegne intellekt er i stand til at fortælle os selv, at båden ikke vil synke og forsvinde, at vi ikke er ved at blive væk, men at det blot er noget kroppen tror.”
Når man sætter tingene op på en liste kan man bagefter spørge sig selv om man er villig til at betale konsekvensen af ikke at ville leve med denne minimale risiko. Når man har gjort dette op kan man efterfølgende begynde på den gradvis udvidelse af grænserne. Fokuser tankerne på det positive og vær realistisk i forhold til situationen og til tankerne. Gør det klart, hvad der er sandsynligt, og hvad der er usandsynligt. Spørg dig selv, hvorfor du pludselig skulle få lyst til at ville ind til land. Det handler om den gode oplevelse, og om at fastholde fokus på den. Når du mestrer denne teknik vil en ny verden åbne sig i bogstaveligste forstand og du vil ikke være i tvivl om at plusserne klart opvejer de enkelte minusser der måtte være tilbage.

af Morten Brandt

Dette bør du have med på langtur
En almindelig udrustet turbåd behøver næppe at anskaffe ekstra sikkerhedsgrej og lignende. Tingene bør simpelthen findes om bord i forvejen. Men her er en oversigt over det, der bør findes om bord:

• Søkort over de første farvande og havne idet valgte turområde. Weilbach, København,tlf. 33 13 59 27, har eller skaffer kort overalle udenlandske farvande. Køb yderligerekort lokalt, når du når frem.
• Havnelods og håndbøger over turområdeter praktiske at studere hjemmefra, men kan også købes lokalt.
• Tjek i søkort hvad misvisningen er i turområdet. England ca. 5 grader vest, Finland ca. 5 grader øst (Danmark nul misvisning).
• I tidevandsområder (uden for Skagen) eren tidevandstabel vigtig. Fiskeriårbogen (Weilbach) har bl.a. tidevandstabeller over Nordsøen (Vesterhavet).
• Vejrmeldinger: Danske høres på langbølgepå transistorradio i alle nabolande.Find ud af hvor du kan høre eller selokale vejrmeldinger i turområdet.
• Konserves til de gange, du må ankreeller ikke kan købe noget lokalt.
• Valuta til turområdet.
• Gæsteflag.
• Pænt yachtflag (ikke falmet eller laset).

Papirer:
• Personlige pas.
• Bådens pas: Papir fra Skibsregister, Dansk Sejlunion, Langtursejlerne, KDY m.fl., somviser at du ejer båden og at moms er betalt.
• Crewlist i flere kopier med bådnavn og hjemsted, båddimensioner i meter, skippers og besætnings navne, adresser, pasnumre, fødselsdag og køn (med Mr. og Mrs. forannavne eller ved Male og Female). Nogle myndigheder vil måske have en liste(især Tyskland, Polen, baltiske lande ogevt. Holland, England og Skotland).

• Skippers bevis for Duelighedsprøve, Yachtskipper mv.

• Bådnavn og hjemmehavn(ikke sejlklub) skal stå på båden.

Sikkerhedsudstyr:
• Nødraketter og -blus
• Forbindingskasse
• VHF radio eller mobiltelefon
• Redningsflåde
• Værktøj til motor mv.
• Trygt ankergrej
• Ikke drivanker (virker ikke)
• Søsygemidler evt.

af Anders Høegh Post

Knudepunkt Skagen

Skagen er den ideelle affyringsrampe for ture til Norge, Sverige og Skotland. Byen byder sig til med masser af muligheder, mens du venter på bør.

Skagen er allerede et yndet mål for mange sejlere, men i stedet for at have Skagen som endemål bør du gøre Danmarks nordligste by til transithavn inden din videre færd. Med sin beliggenhed, sin størrelse og sin historie er Skagen allerede gearet til at håndtere turister. Så ud over at den ligger perfekt for krydsninger af Skagerrak, Kattegat og Nordsøen har Skagen og omegn så meget at byde på, at man ikke kommer til at kede sig mens man venter på den rigtige vejrudsigt.
Ud over den mættede autentiske stemning på havnen, er der naturligvis ”must” oplevelser som Grenen, Råbjerg Mile, det gamle Vippefyr, den tilsandede kirke, det Jørn Utzon tegnede Skagen Odde Naturmuseum, hvor arkitekturen i sig selv er et besøg værd.
Bliver ventetiden meget lang, og når du selv og børnene har fået nok af snakken om det fantastiske lys, Anna Anker og Krøyer så er der i sæsonen håb at hente med den såkaldte Skagerakker. Det er en bus der kører daglige ture mellem Skagen og Fårup Sommerland.
Som enhver anden buslinje behøver man ikke køre med til endestationen og vælger man eksempelvis at stige af efter 20 kilometer kan man besøge Ørnereservatet, hvor falkonerer sammen med danske rovfugle fra falke til havørne giver daglige opvisninger. Efter cirka 30 kilometer finder man gode muligheder for safarilignende oplevelser i kano på den fiskerige Uggerby Å. Disse kanoturer er af varierende længde, men den bedst egnede for en dagtur fra Skagen går fra selve Uggerby og med strømmen helt ud til Tannis Bugt og Vesterhavet, hvor kanoerne efterlades.
Bussen stopper også i Hirtshals hvor den største del af Nordsømuseet fortsat byder turisterne velkommen. Efter Hirtshals venter den eksotiske oplevelse at køre Dan-marks mest øde motorvejsstrækning inden bussen når frem til Fårup Sommerland.

Skagen forever
Havnekontoret i Skagen oplyser at der ikke er nogen tidsbegrænsning for, hvor længe du må blive liggende i Skagen. Taksterne for både under 10 meter er 140 kr., 10-15 meter koster 210 kr. og over 15 meter koster 280 kr. pr. døgn. Altså betydeligt billigere end hvad det koster at leje sommerhuse på de kanter.

Cirka distancer fra Skagen til:
Du vil sikkert opleve masser af trafik da mange nordmænd tager turen den modsatte tur for at komme til sprut og kontinentets øvrige lyksaligheder

• Munding af Oslofjorden: 80 sømil
• Oslo: 140 sømil
• Risør: 75 sømil
• Lyngør: 75 sømil
• Marstrand: 35 sømilman har knap en time uden landkending, fordi Marstrandsfæstningens tårn er så enormt højt
• Skotland: 370 sømil
• Læsø: 30 sømil

af Morten Brandt

Med far over Nordsøen

Prøv det. At krydse havet mellem Danmark til Skotland på 342 sømil var blot en kontrolleret familietur på 57 timer, hvor kun balancenerven blev anstrengt på en 35 fods sejlbåd. Turen bød på en svalende dukkert og et muntert delfin-besøg.

Niels Lykke Nielsen og hustru Jette midt på Vesterhavet - uden panik i høj sol.

Hvem har ikke gået ved Vesterhavets brænding i stormende pålandsvind og tænkt. ”Godt jeg ikke sejler ude i den frådende sø.” Og hvem har ikke set Skagensmalerier af druknede fiskere i mørk belysning. Bekymringerne er mange når det gælder Vesterhavet og det har holdt mange danske sejlere fra sejlads derude, mens lidt flere sejlere fra Tyskland og Holland længe har brugt Vesterhavet, som andre bruger Kattegat. Og hvor slemt er det så det hav, der fra Danmark tæller Fisker og Fladen. Turen var ikke for begyndere men nu ikke særligt slem. Dog var båden næsten kronisk gyngende med ny og gammel sø - men uden vi blev søsyge. To et halvt døgns sejlads tog turen fra Thyborøn til Peterhead i Skotland. Deres udsendte var i juli med den ene vej fra Danmark til Skotland på en otte år gammel Comfortina 35, ”Jeni”. Det foregik sammen med min far Niels og hans kone Jette fra Kerteminde. Solen skinnede da vi krydsede i hård luft op gennem Limfjorden, med marker på begge sider. Vi tog det sidste stræk over Nissum Breding. Det smukke landskab stoppede brat et øjeblik da det udskældte Cheminova dukkede frem i soldisen på Harboøre Tange, hvor sandbanker var tæt på sejlrenden. Endelig i Thyborøn. Nu skulle det ske. Det store gys. Vesterhavet og Nordsøen skulle overvindes. Angsten over det ukendte hav skulle gøres til skamme, 342 sømil, en tur svarende til at runde både Sjælland og Fyn. Her var dog ikke mulighed for lige at gå i land. I tilfælde af vindstille, havde min håndværker-far derfor udbygget båden med en ekstra dieseltank, så kapaciteten var øget fra 85 til 140 liter. Den ombygning viste sig at være ubegrundet på turen. Vi brugte kun 30 liter på vejen til Skotland. Diesel vi havde købt billigt i Thyborøns fiskerihavn af en venlig mand, der var vant til at sælge i tusindvis af diesel pr. gang. Diesel fandtes ikke i byens lystbådehavn. Efter påfyldning kunne vi ikke strække den længere. Vi MÅTTE af sted. Jeg kunne mærke sommerfuglene i maven. Farvel Danmark. Femdøgnsprognosen fra DMI blev tjekket igen. Den var lovende med højtryk uden blæst. På med sejlertøj og redningsvest og ud gennem hullet i den enorme bredning. Vinden stod med 8-9 m/sek. fra vest nord vest og vi skulle næsten stik vest. Søen var temmelig urolig i halvanden meters højde. Noget mere i forhold til det rolige Øresund jeg kender til. Efter en halv til hel times kryds uden rumlen i maven, kunne Jylland næsten ikke ses.

40 meter fra et containerskib
Det kunne til gengæld flere og flere fragtskibe. Vi kom lige lovligt tæt på en. ”Niels, Niels, har du set coasteren?” spurgte Jette med hjertet i halsen og høj stemme. ”Ja, ja, vi går foran,” forsøgte min far afslappet. Men det gjorde vi langt fra. Coasterens 18 knob var svære at vurdere og vi måtte pludselig falde kraftigt af og se den sejle kun 40 meter foran os så vi tydeligt kunne se en masse syvtakkede stjerner på de mange containere.
”Niels, for f….. da,” sagde Jette berettiget i den knapt så trygge manøvre på ”Jeni”. Vi mødte store skibe på vej syd og nord over. Faktisk var der temmelig meget trafik, som vi konstant skulle holde øje med. Vinden døde helt om aftenen, vi havde sejlet otte timer siden Thyborøn. Fragtskibene lod ”Jeni” være i fred efter nogle få timer og vi kunne se en himmelsk solnedgang. Vi satte motoren og selvstyren til med kun storsejlet oppe, men natten var urolig for dønningerne var store. To personer var oppe på vagt mens en sov på skift. Om morgenen var vinden svag fra syd. Hen af formiddagen døde den helt og bølgerne lagde sig næsten, mens solen strålede skarpt. Vi tog en svalende dukkert i et glimtende hav, med svage lette dønniger. Det var koldt men dejligt friskt. Fint at røre sig, når man ellers sidder stille så mange timer. Tid var der til at læse en god bog mens motoren og den lille Autohelm 4000 samt den primitive GPS klarede ærterne. Hvor var lige det svære i at krydse Vesterhavet, tænkte vi smilende, mens Jette diskede op med dejlig mad i cockpittet. Vi havde nu sejlet et døgn og så slet ingen både længere. Nu var det olieboreplatformene vi skulle koncentrere os om. Vinden slog igennem med fem-seks m/sek. Vi var heldige. Vinden kom nemlig fra øst. Spileren blev sat efter min far havde fægtet godt og grundigt med spilerstagen. Endelig sejlads med sejl, det er jo det bedste på en sejlbåd. Farten steg til seks knob. Humøret steg endnu mere med raske skridt mod Skotlands østkyst. Vi lyttede til femdøgnsprognosen fra DMI på mellembølgen, den lød stadig betryggende både med vindstyrke og bølgehøjde, inden Jette igen satte en af sine varme retter over, som hun havde lavet og frosset ned hjemmefra.

<B
Jeg gik om læ og lå og læste et par timer, da jeg pludselig blev kaldt på.
”Skynd dig, skynd dig, kom op og se.” Op på dæk, og hvad så jeg. To legende delfiner i fuld fart. På det tidspunkt løb vi otte knob med spiler. Noget de to grå-sorte delfiner på halvanden meters længde kunne bruge til noget. De to intelligente dyr sprang op og lavede show i en halv time. Specielt syntes de svømning under ”Jeni” var sjovt, og dyk ind foran stævnen - uden at ramme.
Det er da ingen hemmelighed, at der ikke sker voldsomt meget når turen går så let, som vor gjorde, derfor var det uventede besøg kærkomment. Efter 40 timers sejlads kunne vi se den første boreplatform med den evige flamme. Den lignede et stort imponerende firbenet uhyre midt på vandet. Jette havde navigeret pænt forbi de omkring fem-seks boreplatforme vi mødte undervejs. Det blev nat og spileren blev taget ned, selvom vinden stadig var til spilersejlads. Jeg ville gerne have beholdt spileren oppe, men efter en stor plasticpose satte sig på roret måtte vi alligevel tage spileren ned og bakke båden indtil plasticposen røg af. Vi fik atter en urolig nat, hvor storsejlet slog kraftigt. Båden lå roligere og mere stabilt i vandet med spileren oppe, men hvem ville ud på dækket om natten og rode med spileren, hvis den pludselig klappede rundt om fokken. Vinden havde det seneste døgns tid været på omkring 8 m/sek. fra østlig retning. Nu var vinden drejet i nordøst og vi havde kurs lige mod Peterhead. Egentlig ville vi gerne have været til Fraserburgh på det nordøstlige hjørne af Skotland. En havn, som lå tættere på indsejlingen til den Kaledoniske kanal, men som - viste det sig senere på hjemturen - var en stor beskidt industri- og fiskerihavn, hvor lystsejlere var til gene.
Nu VILLE vi i havn, ikke at vi var havgale. Men nu kunne vi nå ind uden at skulle kæmpe i modstrøm, hvilket vi konstaterede i tidevandstabellen. Og endelig kunne vi om natten skimte den store havn, der også har en hyggelig lystbådehavn. 57 timer havde vi sejlet. Stolte gik vi for motor i havn ved midnat. Det blev fejret med en øl og Gammel Dansk. Vi sov godt den nat. Selv før alkoholen var det underligt at gå på broen i Peterhead. Turen over Vesterhavet havde gjort noget ved balancenerven. Den havde også gjort noget ved os. Vi var kommet over uden skade på sjæl, krop og båd. Om morgenen vågnede vi op og lå tre meter længere nede i forhold til stenmolen, som nu skød voldsomt op. En fremmed båd havde lagt sig et for lavt sted og lå skråt uden mulighed for at komme fri før tidevandet. I den lille havn i Peterhead lå omkring 10 både fra Holland, Norge, Danmark og Tyskland.

Det var da noget grænseoverskridende
Evalueringen på turen fra Danmark var klar. Det havde ikke været så slemt. At det kun er farligt at sejle i Vesterhavet er en myte. Jette Nielsen, siger efter turen:
”Det var en lang og spændende tur og det var egentlig sjovt at prøve grænser med sig selv. Det var noget grænseoverskridende. Jeg gør det ikke lige med det samme igen. Der er også en del forberedelse i sådan en tur.” Jeg kan tilslutte mig argumentet men ikke med samme gennemslagskraft, jeg sejlede nemlig ikke turen tilbage til Danmark. En hjemtur som for det meste gik med selvstyre og foran for tværs. Turen hjem var en time hurtigere end turen ud. Jeg kørte i stedet rundt i Skotland med en ven på små smalle veje og så vandfald. Hun havde noget lettere taget flyveren til Edinburgh. En dejlig historisk, flot by og samtidig er det milde skotske folk helt i top - men også de mange whisky-destillerier med rundture og smagsprøver. Men det er en helt anden historie. Jette og min far sejlede fra Peterhead og videre ind i den Kaledoniske Kanal efter at have købt adgang i 14 dage for 2500 kroner. Her passerede de 29 sluser i et bakket, charmerende og grønt område på den 98 sømile lange kanal. Desværre var der noget regn i Skotland, mens solen skinnede i Danmark. Men prøv turen og et nyt eventyr. Fat derfor mod på den gyngende grund. Vikingerne har taget turen mange gange. Men forbered dig godt og lyt til vejrudsigten. Din båd og besætning skal kunne klare omskift i vejret og kunne klare hårdt kryds i mindst et par døgn.

Afgangs- og ankomsthavn Danmark - Skotland
Man mærker straks at Thyborøn Havn er anderledes end andre - den sidste station før Vesterhavet og Nordsøen. Alene mågerne er dobbelt så store som man ellers ser i danske havne. Til venstre set fra den østlige søside findes et kæmpe havnebassin for fiskere og andre skibe. Til højre ligger lystbådehavnen, der i kuling kan byde på sandstorm, der fyger ud i bådene. Vi mødte nu sol og musik på havnen i juli ved de gamle fiskerhuse i Thyborøn. Masser af fiskeretter serveres i havnen, der har besøg af fremmede både fra Holland, Tyskland og Norge. Byen byder på Jyllandsakvariet og et mindre ølmuseum. Men det som trækker mest er stranden med de mange specielle bunkere, og en badestrand inden for tangen 50 meter fra havnen.
Når man har sejlet 342 sømil til Peterhead i Skotland, møder man igen en stor industrihavn, der har en meget hyggelig lystbådehavn og en meget serviceminded havnefoged. Havnen kan man let finde ind i om natten. Og man skal ikke melde sin ankomst, som ved andre skotske havne. I havnen kan man sidde oppe ved havnekontoret og grille med fantastisk udsigt over havnen og Peterhead. I den lille lystbådehavn er tre meter tidevand, så vær sikker på at placere båden, så der også er vand under kølen under ebbe. Peterhead er en meget aktiv fiskerby, der har gode forretninger.

Lej en redningsbåd og sørg for batteri-kraft
Vigtigst er nok at huske en redningsbåd. Vi lejede en for 1600 kroner, der var i forsvarlig stand. Søsygepiller er også vigtigt. Det gynger godt ud for Jylland. Varm mad lavet hjemmefra var sagen når timerne gik lidt langsomt mod Skotland. Et godt måltid lige til at varme er sagen, hvor det er temmelig gyngende at stå og lave mad. Strømforsyningen er også vigtig. Vi havde monteret et ekstra batteri, så vi på 35 fods ”Jeni” havde tre batterier, bl.a. til at trække VHF, GPS, radaren, køleskab og ikke mindst strømslugeren, en selvstyrer Autohelm 4000, der blev flittigt brugt. En ny holdbar genua i dyr sandwich-dug var også kommet om bord. Den fik vi rigtig megen glæde af. En knob hurtigere giver let fem timer kortere sejlads fra Danmark til Skotland. Dieseltanken blev udvidet med en ekstra tank, det viste sig at være overflødigt, da vinden til sejlene var tilstrækkelig i 80 procent af tiden.
Ved sejlads langs Skotland opstod en del tåge, her var radaren et meget vigtigt redskab når de store både passerede. Og tjek naturligvis din rig for splitter og løse kordeler i wiren. Et obligatorisk kort over Nordsøen var også et hit.

af Troels Lykke

Fortsæt mod lyset

Hvis der er vind mærker man straks at der er mere en 30 meter vand under fødderne når man sejler på Skagerrak. Er der ingen vind er en tur til Oslo som at sejle på Mariager Fjord.

På vej nordpå mod Oslo i god vind. Billedet er taget fra spilerfaldet - den mest brugbare snor om bord til sjov og spas. Det skal retfærdigvis siges, at det kræver mere end en H-bådsmast.

Når vejret arter sig og ventetiden er ovre ligger de store oplevelser lige for i vente. Hvad enten du sætter ud mod Norge eller Sverige er der forrygende skærgårdssejlads i sigte. Marstrand og skærgården ud for Gøteborg byder på et utal af turmuligheder, hvor man kan smide hækankret og fortøje med stævnen direkte op mod klipperne på det der hurtigt kommer til at føles som ens egen private ø.
Er I mere til fest og farver er byer som Marstand og Tjørn oplagte mål, da begge er gøteborgborgernes badebyer. Er du til storbyferie er det værd at lægge vejen forbi selve Gøteborg, der er placeret smukt og samtidig tilbyder de kulturelle oplevelser som storbyer nu engang gør.
På de norske kyster er der ligeså rige muligheder for forskelligartede oplevelser. Den norske skærgård kan virke endnu barskere end den svenske. Du har samme muligheder som ved Gøteborg, der er bare større afstand mellem eksempelvis storby-ferien i Oslo og badeferien i Risør.

To forskellige ture over Skagerrak
Har man tidligere kun har sejlet i indre danske farvande er det specielt at stå ud fra Skagen og derefter at pege båden op til en retning nær stik nord. Og er vinden vestlig, mærker du, når du slipper Grenens læ, at Skagerrak er større og dybere end de farvande, vi normalt besejler. Ikke fordi er at ubehageligt eller uhyggeligt tvært imod. Hvor Kattegat kan være hidsig med sine stejle krapsøer, er Skagerrak bare større og stærkere og føles mere rolig og omgængelig med bølger som båden tydeligvis befinder sig godt i. I juli måned er det ikke usædvanligt, at et højtryk placerer sig, så der er totalt vakuum og vindstille så snart man kommer fri af kysterne. Derfor er det et absolut ”must”, at man har forberedt sig, så man kan sejle for motor hele vejen over. Når der er vakuum er turen over som en tur på Mariager Fjord. Bortset fra den fantastiske oplevelse af, hvor meget det virkelig bliver lysere, når man sejler stik nord gennem natten og skærgården på vejen mod Oslo.
Imidlertid er der én meget vigtig fak-tor, du skal huske at have tjek på og være opmærksom på, når du besejler Skagerrak, og det er strømmen. På grund af de store vanddybder er der et tidevand, der i sig selv sætter en kraftig strøm specielt ved de norske og svenske kyster.

Planlæg din ankomst
Er der højtryksvejr kan man se skydannelserne over de norske kyster helt til Skagen. Det er imidlertid ikke noget man kan styre efter så en god planlægning af ruten inden man står ud er godt at have på plads. Ligesom det er en overvejelse værd om du vil anløbe din destinationshavn i mørke eller dagslys. GPS’ens ETA (Estimated Time of Arrival) giver dig løbende en tid, når du er ”en route”, men allerede i havnen bør du regne baglæns for at time dit tidspunkt for afrejse og ankomst.
Skagerrak er det farvand i Danmark, der rummer de største muligheder for at observere store havpattedyr. Hvert år rapporteres der om spækhuggerhvaler og delfiner og hvorfor skulle det ikke være din båd som disse skabninger valgte at lege med og ved siden af når du var på vej nordpå mod lyset.

af Morten Brandt

Min bedste tur over Skagerrak

Fra de flyvende mallemukkers norske bjergkyst til sandklitterne på den jyske vestkyst.

Vi var i Sørlandet i Norge, hvor vi havde fulgt den flotte skærgårdskyst mod sydvest.
Fra Lindesnæs, Norges sydligste punkt, ville vi sejle hjemad de 85 sømil over Skagerrak mod Thyborøn ved Limfjorden. Planen var at afsejle sent om eftermiddagen, så vi om natten fik de høje fyr ved Hanstholm, Lodbjerg og Thyborøn i sigte og derpå kunne sejle ind til Limfjorden i morgenlyset.
Det er en bedre plan end at starte om morgenen og ankomme til ukendt kyst og havn om natten, når man er træt. Desuden ses fyr længere og tydeligere om natten end om dagen, så navigationen er sikrere.
Vi skulle have fulgt planen nøje. Men vi var utålmodige efter at komme af sted, vejret var godt, og det var svært at vente. Kl. 13, 2-3 timer før planlagt, sejlede vi ud forbi klipperne med fyret på Kap Lindesnæs og var straks ude i blå bølger og dønninger. Solen skinnede, vinden var agten for tværs, vest 5 m/s, den danske vejrmelding sagde vest 5-10 m/s, den norske ”laber bris” (6-7 m/s).
Vi var to øvede sejlere, og Helle som var mindre øvet. Hun var lidt nervøs for den lange tur og for at blive søsyg. Det betød også lidt at hun skulle sejle hen over uhyggelige 500 m dybde i Skagerrak. Hun fik et søsygeplaster bag øret, og når man ved at det virker, bliver man ikke søsyg.
Med vestenvind i Skagerrak kommer de lange, rolige bølger helt ovre fra Skotland. Desuden er der ofte en flad dønning fra en helt anden retning fra en fjern kuling 400 sømil borte, og når en flad dønning og en almindelig bølge af og til mødes, så løftes båden lidt mere, men ikke ubehageligt.
Med Norges gråbrune klippekyst agterude gyngede vi mod en fri horisont over det blå hav. Vi så flyvende suler, og vi nød især mallemukkernes flugt tæt om båden. De ligner måger, når de sidder på vandet, men de må bruge svirrende vinger som ænder for at lette. Så svæver de hurtigt og perfekt på stive vinger kun 15 cm over vandet, hvor de følger bølgerne præcist op og ned. De studerer vandet nøje, men jeg har aldrig set dem samle noget spiseligt op. En mallemuk kommer typisk svævende i en stor bue og suser tæt foran vores brusende stævn. Nej, vi ramte den ikke, den dukker frem på den anden side af stævnen, tager et langt sving og passerer igen 2-3 m agten om båden, hvor den tjekker kølvandet på 15 cm afstand.
Vestenvinden, som vi havde agten for tværs, friskede til ca. 9 m/s ud på eftermiddagen, og kl. 16 tog vi et reb i storsejlet. Farten var alligevel 7-8 knob. Kl. 16.30 var vi 20 sømil ude og de lysegrå norske bjerge forsvandt bag os. Jeg havde regnet med 6 knobs fart, så vi ville antagelig komme for tidligt til Thyborøn, så det var mørkt endnu. På kurslinien afsætter jeg i forvejen et mærke for hver 10-20 sømil, så jeg med et blik kan se nogenlunde hvor langt vi er kommet.
I dag ville jeg have brugt navigator. Dengang radiopejlede jeg Hanstholm fyr på 27 sømils afstand kl. 21.30, og sammen med ekkoloddets dybde på 51 m var det den første sikre position i 5 timer siden Norge sank i havet. Nu var der ca. 33 sømil til Thyborøn, og solen nærmede sig rødmende kimingen. Ved midnat var vi knap 20 sømil fra Thyborøn. Ekkolod viste 24 m dybde, og flere pejlinger af Hanstholm og Lodbjerg fyr gav god position. Thyborøns dejlige, 24 m høje fyr var i sigte. Men nu var det blevet overskyet. Vinden var stadig ret frisk, og båden pløjede sig trygt gennem ret høje bølger i mørket.
Kl. 01.30 fulgte vi de to tydelige hvide overét fyr den sidste sømil ind mod Thyborøn og Limfjorden. Det var buldermørkt, og da vi nu fik vind og bølger agterind, rullede båden meget. Jeg måtte styre hårdt for at holde den slingrende båd præcis i fyrenes linie, for søkortet viste nogle store jernbøjer uden lys tæt på fyrlinien. I mørket var der også pludselig en kæmpestor sort bøje, som vi strøg tæt forbi. Men så blev bølgerne roligere, og vi var inde på Thyborøn Kanal. Kl. 01.45 gled vi stille og lydløst ind i Thyborøns sovende havn og fortøjede.
Man sover godt efter sådan en god sejlads.

Norske søkort:
Norge fik i 2003 en serie nye søkort over Sørlandet. Ifølge den tyske udgiver af søkort NV er de nye kort meget bedre end de gamle.
Og der er stor forskel fra gamle til nye kort. Det vil alle, der tidligere har besejlet Norge nu kunne bekræfte. Så gudskelov - slut med norske kort, der er håbløst gnidrede og uoverskuelige i forskellige passager. Med nye kort får du endnu mere lyst til at sejle til Norge igen.

af Anders Høegh Post