Vejen er målet
Lær at fokusere på mulighederne frem for begrænsningerne i sejlads på åbne hav.
Du er blandt de sejlere, der med Benny Andersens ord; ”Står og stirre mod Sveriges land og længes mod fuldfede bjerge”.
Du drømmer om at anløbe eksotiske skærgårde og klippekyster i din egen båd, men din underbevidsthed fortæller dig alligevel, at det aldrig bliver til noget.
Årsagen er, at du selv eller din kæreste eller jer begge har det så skidt med at sejle ud over kanten og miste den synlige kontakt med land, at I hellere lader være.
På Bådmagasinet mener vi imidlertid, frygten for ”det åbne hav” er en regulær nedsættelse af sejlerlivskvaliteten som i stedet skal erstattes med glæden ved de succesoplevelser, der er forbundet med at overskride egne grænser. Vores opfordring lyder: Gør ”vejen” altså selve sejladsen til en del af målet med årets sommertur.
”Jeg tror, at det er de allerfærreste sejlere, der lider er en regulær fobi. Folk, der gør det vil slet ikke være interesseret i at sejle overhovedet. Derfor kan man sagtens få det fysisk dårligt bare ved tanken om at sejle ud på åbent hav, men hvis man bru-ger sin fornuft kan man bearbejde og overvinde frygten ved egen hjælp.” Sådan lyder det positive budskab fra klinisk psykolog Antonia Sumbundu, fra Selskab For Adfærds- og Kognitiv Terapi ved Sankt Hans Hospital.
Lær at give slip
Der er ingen tvivl om, at det for de aller-fleste er en speciel fornemmelse at miste landkendingen og sejle helt alene ud på det der føles som åbent hav. Alene det at man udelukkende belaver sig på instrumenter, vind og vejr og sin egen viden og dømmekraft vil give de fleste en på opleveren.
”I bund og grund ’giver man slip’, når man sejler væk fra land, og som det altid er når man slipper noget, så får man noget andet - hvis man ellers tør tage imod. Det er derfor vigtigt, at man mentalt har forberedt sig på, hvad det er man slipper og hvad det er man får,” siger Antonia Sumbundu.
Folk der har prøvet at sejle rigtig langt, taler alle om den ro der indfinder sig, når de i dage, uger og måneder lever i et miljø fri for mobiltelefoner, e-mails, tv, radio og andre støjende elementer fra hverdagen. Navigation, sejltrim, fiskeri, badning og litteratur er de eneste forstyrrende elementer, når man ser bort fra hvaler, delfiner, sol, måne og stjerner.
I de skandinaviske farvande er det sjældent, at sejlerne oplever eksotiske ting som hvaler, men mindre kan også gøre det.
Du bliver ikke væk
Beslutter du dig for at trodse den efterhånden indgroede frygt er det imidlertid vigtigt at du får defineret om der er tale om sund frygt eller om en angstprovokerende fobi.
”Når folk vitterlig lider af en forbi, får de det ekstremt dårligt. Eksempelvis kan en person med en bro-fobi få et panikanfald og begynde at hyperventilere 20 minutter før en bro skal krydses. Bagefter er vedkommende drænet for energi. De har en idé om, at broen vil styrte sammen. Og troen er så stærk, at de rent faktisk ender med at være overbevidste om, at det vil ske, hvorefter en kropslig angstreaktion udløses. Efterfølgende er de fuldkommen drænet for energi. Men det er jo en indbildt fare, for de ved godt selv, at det ikke vil ske, men de kan ikke gøre noget for det,” fortæller formanden for Angstforeningen Kamma Kaspersen.
Genkender du nogle af trækkene fra fobien rådgiver Antonia Sumbundu, til at tage kontakt til en af de mange selvhjælps-grupper eksempelvis koordineret af Angstforeningen, der typisk samarbejder med professionelle terapeuter.
Er der derimod tale om en mere kontrollabel frygt, kan du roligt arbejde videre selv og være din egen terapeut.
”Det handler om to meget enkle ting. Den ene er at gå langsomt frem trin for trin, og det andet handler om at flytte fokus. Lad være med at se på de dårlige ting, der kan ske. Se i stedet på alle de gode ting,” foreslår Antonia Sumbundu og uddyber:
”Det er et sundhedstegn og det er helt naturligt, at man reagerer på en fare - at man bliver bange for noget nyt. Det er vigtigt at forstå, at frygt er noget helt naturligt der har til huse i et af hjernens ældste centre nemlig det vi kalder for det limbriske system. Men ligeså vigtigt er det, at vi via vores overlegne intellekt er i stand til at fortælle os selv, at båden ikke vil synke og forsvinde, at vi ikke er ved at blive væk, men at det blot er noget kroppen tror.”
Når man sætter tingene op på en liste kan man bagefter spørge sig selv om man er villig til at betale konsekvensen af ikke at ville leve med denne minimale risiko. Når man har gjort dette op kan man efterfølgende begynde på den gradvis udvidelse af grænserne. Fokuser tankerne på det positive og vær realistisk i forhold til situationen og til tankerne. Gør det klart, hvad der er sandsynligt, og hvad der er usandsynligt. Spørg dig selv, hvorfor du pludselig skulle få lyst til at ville ind til land. Det handler om den gode oplevelse, og om at fastholde fokus på den. Når du mestrer denne teknik vil en ny verden åbne sig i bogstaveligste forstand og du vil ikke være i tvivl om at plusserne klart opvejer de enkelte minusser der måtte være tilbage.
af Morten Brandt
Dette bør du have med på langtur
En almindelig udrustet turbåd behøver næppe at anskaffe ekstra sikkerhedsgrej og lignende. Tingene bør simpelthen findes om bord i forvejen. Men her er en oversigt over det, der bør findes om bord:
• Søkort over de første farvande og havne idet valgte turområde. Weilbach, København,tlf. 33 13 59 27, har eller skaffer kort overalle udenlandske farvande. Køb yderligerekort lokalt, når du når frem.
• Havnelods og håndbøger over turområdeter praktiske at studere hjemmefra, men kan også købes lokalt.
• Tjek i søkort hvad misvisningen er i turområdet. England ca. 5 grader vest, Finland ca. 5 grader øst (Danmark nul misvisning).
• I tidevandsområder (uden for Skagen) eren tidevandstabel vigtig. Fiskeriårbogen (Weilbach) har bl.a. tidevandstabeller over Nordsøen (Vesterhavet).
• Vejrmeldinger: Danske høres på langbølgepå transistorradio i alle nabolande.Find ud af hvor du kan høre eller selokale vejrmeldinger i turområdet.
• Konserves til de gange, du må ankreeller ikke kan købe noget lokalt.
• Valuta til turområdet.
• Gæsteflag.
• Pænt yachtflag (ikke falmet eller laset).
Papirer:
• Personlige pas.
• Bådens pas: Papir fra Skibsregister, Dansk Sejlunion, Langtursejlerne, KDY m.fl., somviser at du ejer båden og at moms er betalt.
• Crewlist i flere kopier med bådnavn og hjemsted, båddimensioner i meter, skippers og besætnings navne, adresser, pasnumre, fødselsdag og køn (med Mr. og Mrs. forannavne eller ved Male og Female). Nogle myndigheder vil måske have en liste(især Tyskland, Polen, baltiske lande ogevt. Holland, England og Skotland).
• Skippers bevis for Duelighedsprøve, Yachtskipper mv.
• Bådnavn og hjemmehavn(ikke sejlklub) skal stå på båden.
Sikkerhedsudstyr:
• Nødraketter og -blus
• Forbindingskasse
• VHF radio eller mobiltelefon
• Redningsflåde
• Værktøj til motor mv.
• Trygt ankergrej
• Ikke drivanker (virker ikke)
• Søsygemidler evt.
af Anders Høegh Post
