Skibsplast 655, Rinke 232 Captiva Cuddy, Askeladden 645 Beetle, Nidelv 590 Sport

Lidt historik
I 70’erne og frem til 80’erne var daycruiserne populære i hele Europa. Både med et behageligt cockpit og en lille kahyt under dæk. Tusindevis af både fra bl.a. Fjord, Draco, Windy, Nordkapp, Coronet, Nimbus, Scand og flere andre var med til at gøre day-cruiserne til den mest almindelige bådtype i størrelsen op til ca. 24 fod. Der blev også solgt et stort antal amerikanske både fra Bayliner og SeaRay.
I midten af 80’erne kom de første ”skærgårdsjeeps” og snart overtog de åbne styre-konsol-både pladsen som de mest solgte. Køberne faldt for bådenes frække udseende og enkle koncept - først og fremmest slap man for at bakse med kalechen hver gang man skulle en tur på vandet. Efterhånden blev bådene større og producenterne fandt ud af at der kunne blive plads til både toilet og et par enkle køjer under dæk. Snart udviklede konceptet sig til ”walk around-både”.
På papiret er konceptet fascinerende - i praktisk brug havner walk around-bådene mellem to stole. Cockpittet/agterdækket er forholdsvist lille i og med at båden også har en kahyt. Og kahytten er heller ikke noget at prale af. Vi tror at flere og flere bliver opmærksom på dette. Et mere komfortabelt alternativ med en bedre kahyt, mere luksuspræget cockpit og et sporty design har netop daycruiserne. Her kan man klart tale om langt mere sociale både end hvad den åbne skærgårdsjeep eller walk around-båden kan tilbyde. Bedre komfort passer i hvert fald kvinder, der sætter pris på bedre beskyttelse mod vind og regn.
Minusset er at daycruiseren har en stor kaleche og ikke er særlig anvendelig til fiskeri, dyk-ning og anden tough ”macho-brug”. Netop derfor tror vi bestemt at både som skærgårds-jeeps og walk around-både fortsat vil have en betydelig del af markedet, selv om daycruiser-ne får en nye storhedstid. Skal bådtypen kunne hævde sig på dagens marked, er det påkrævet med en modernisering. Præcis det kommer frem i vores test. Endvidere kan vi påpege at moderne turbodiesler, stillegående 4-takts påhængsmotorer og sidst, men ikke mindst: Den nye gene-ration 2-takts påhængsmotorer vil være udmærkede motorer som kan bidrage til at gøre day-cruisere meget attraktive. Et klart plus for bådene er at de er strømlinede og ser lækre ud.
Når daycruiserne igen sættes på dagsordenen er vi overbevist om at i løbet af de nærmeste år vil der komme mange nye, flotte modeller - i al fald i størrelsen op til ca. 24-25 fod.

Ny købere
Det nye på markedet er, at yngre købere jagter en begynderbåd. En båd som skal være let at manøvrere og byde på god komfort - både med hensyn til sejlegenskaber og funktion om bord. Øverst på ønskelisten står dagsture med familien og venner. Drømmen er for mange at tage på weekend eller en uges ferie. Med komfort for et par eller en lille familie. Har man ikke en million eller to, er netop daycruiserne bådtypen som kan tilfredsstille de fleste krav, og signaler fra branchen tyder på at interessen er øgende både for nye og ældre, brugte daycruisere. Alt hængerogså sammen med økonomi - der går ifølge fagfolk i branchen - en grænse ved 200 - 250.000 kr. og op til en halv million. Over dette beløb begynder udvalget at blive stort - både nyt og brugt. Det er også værd at nævne at man i dag kan købe en god brugt daycrui-ser for under 100.000 kr. Moto-ren og det tekniske kan det være så som så med. Men skroget og glasfiberen har gennemgående klaret sig fint - selv på både pro-duceret i 70’erne. Der er mange ældre DC-både på vandet - nogle er shinet og ser næsten nye ud.

Den forbandede kaleche
Testen havde ikke været i gang i mange timer før de første kommentarer kom angående kalecherne. For at sige det som det er: Her har der ikke været meget udvikling i 30 år. Godt nok er stof-typerne bliver bedre og der er udviklet stuverum til kalechen. Skibsplast har udviklet en lynlås langs vindspejlet så man slip-per for knapper. Flere af bådene leveres også med en lav havnekaleche. Smart som supplement når båden ikke bruges eller skal trailes. På vore breddegrader er det imidlertid nødvendigt med en rigtig kaleche, da regnbygerne pludselig dukker op. Nogle af bådene har tunge, håbløse kalecher. Tænk hvis man bare kunne trykke på en knap og hele kalechen gik op eller ned som på en bil. Det havde været stort …

Bagvendt udvikling?
I dag skal alle både være CE-mærket. Det betyder at bådene skal bygges efter de krav EU kræver og det skal dokumenteres at båden tilfredsstiller disse krav. Her skal papirerne være i orden. Dagens både skal defineres i en konstruktionskategori og de både vi her taler om er alle i kategori C og under 12 meter.
Vi vil påstå at det nye direk-tiv er et skridt tilbage set med købernes øjne. Og vi kan fremhæve et par eksempler. I ”Nordisk Bådstandard” var der bl.a. krav til leideren. Faldt man i vandet, skulle det være let at komme om bord igen. Det er også krav i dag, men kravet er efter vort synspunkt blevet forringet. Vi har set både hvor redningsleideren ligger i stuverummet eller i et rum agter på badeplatformen. Ligger du i vandet, skal du først åbne lugen, vippe leideren frem og så kan du klatre om bord.
Et langt mere alvorligt spørgsmål gælder brandsikkerheden. Før var der krav om et gastæt skot mellem motorrummet og tankrummet ved benzinmotor-installationerne. På to af testbådene med benzinmotor var batterierne monteret lige ved siden af motoren. Den ene hovedafbryder sad langt nede i motorrummet. I praksis betyder det at hovedafbryderen skal startes før ventilationsviften kan startes. Kommer der en lille gnist og der er benzindampe nede i motorrummet, betyder det slet og ret at det hele kan eksplodere lige op i ansigtet. Det - og at der ikke er gastæt skot mod tankrummet, vil vi betragte som et sikkerhedsmæssigt tilbageskridt.
Vi opdagede også direkte fejl på lænsesystemerne. På en af testbådene går lænseslange fra cockpittet og ud lige over vandlinjen. Så snart der er lidt vægt i båden, bliver skroggennemføringen liggende under vand. Der var kun en enkel nylongennemføring, lukkehanen manglede, der var ikke dobbelte slange-klemmer og kun anvendt en simpel, uarmeret plastslange. Med andre ord - ryger plastslangen er der ingen mulighed for at lukke. Båden vil få motorrummet fyldt med vand.
”Selv med disse svagheder, var der påmonteret CE-skilt.”
Eller for at sige det på en anden måde: Selv om det er tilladt med batterier og strømafbryder i motorrummet med benzinmotor, og selv om kravene til redningsleider, lukkehaner eller brandslukkere i motorrummet følger CE-normen dit og dat, vil vi hævde at det ikke er godt nok. Uanset hvad det ene eller andet regelsæt siger, sætter det sikkerheden over styr. For dig som ejer og dem du har med om bord.
På listen kan vi nævne flere punkter: Lanterneplacering, udsynet fra førerpladsen og til-sodet frontrude. Det hører også til under sikkerhed - sejlads i mørke bliver farlig hvis du bliver blændet af lanterner eller ikke kan se bøjer og afmærkninger, hvis frontruden er tilsodet. Vi bådjournalister skal være ”vagthunde” og varetage læserne/brugernes interesser.
Derfor er det vigtigt at vi sætter fokus på disse ting. Det gælder sikkerheden og viden om hvad CE-mærket står for. Er sikkerheden blevet dårligere efter at CE-systemet er blevet indført, er det grund nok til at tage det op til en gennemgribende debat og vurdering. Står vi over for en bagvendt udvikling hvor elementære krav til vigtige sikkerhedsdetaljer står i stampe og fokus er sat på dokumentation i form af papirer? Og hvem inspicerer regelmæssigt og tjekker at alt er som det skal være?

Sømil efter sømil …
Når vi laver ”nordiske bådtests”, er Marine Uppdrag ved Staffen Westerling ansvarlig for alle måleresultaterne. Fart, forbrug og støj måles ved forskellige omdrejningstal. Accelerationen skal også ind i tabellerne. Dette er et omfattende job og foretages med de mest moderne måleapparater. På denne DC-test blev der logget næsten 200 sømil for at få alle sejl-data frem. Derudover kommer sejlads i forbindelse med fotografering og hver testsejler er i gang hele dagen med at prøve bådene under varierede forhold. Hver båd gennemgås også meget omhyggeligt - indretning, brugervenlighed, finish og tekniske installationer. Alt for at give dig en så fyldig rapport på hver båd som mulig. Testteamet var denne gang Lasse Genberg, Anders Jelving, Staffen Westerling og Bengt-Erik Iversen.

I næste nummer bringer vi del to af daycruiser-testen, hvor vi har prøvesejlet Nidelv 725, Flipper 630 DC og SeaRay 240 Overnighter.

Pas på vægten!
I vores test sejler vi normalt med samme vægt om bord. Fra en til tre mand plus brændstof. Når båden lastes med maksimalt antal personer, fuld tank og feriebagage, kan båden få andre egenskaber - præcis som en fuldlastet bil. Pas derfor på vægten. Tjek at du holder dig inden for maksimal tilladt nyttelast og maksimalt antal personer (se i papirerne). Det siger sig selv at en fuldlastet båd skal sejles med omtanke - både i sving og ude i sø. Vi minder også lige om at der skal være redningsveste til alle om bord.
http://www.skibsplast.no