Kampen om katamaranen

Artikelindeks

Efter tre årtier på udenlandske designhold i Louis Vuitton Cup og America's Cup som ekspert i aero- og hydrodynamiske strømningsberegninger kan ingeniør Michael Richelsen fra Hornbæk i højere grad end nogen anden dansker kalde sig 'Mr. America's Cup'.

Men for en mand, der lever af at rådgive verdens bedste sejlere om, hvad selv de mindste ændringer af kapsejladsens teknologiske landvindinger gennem 162 år kan betyde for cupbådenes fart og manøvre-egenskaber, er danskeren i forbavsende vildrede om de aktuelle AC72-katamaraners fremtid.

På den ene side er Michael Richelsen personligt begejstret over de flyvende kæmpe-katamaraners store udviklingspotentiale. På den anden side er han ikke blind for, hvorfor kritikere af den 34. America's Cup i San Francisco har døbt Oracle-milliardæren Larry Ellisons version af den omdiskuterede kapsejlads for 'Fiasco in Frisco'.

"Jeg er i syv sind. For selv om de amerikanske arrangører har stablet et flot show på benene, som aldrig tidligere er set i sejlsporten, er der alligevel også problemer", siger Michael Richelsen, som efter sin første America's Cup-sejr i 2007 med schweiziske Alinghi nu er headhuntet af den italienske udfordrer Luna Rossa, der har modehuset Prada som sponsor.

"Designmæssigt vil det være synd at opgive det nuværende koncept. Vi er jo først lige begyndt at lære det at kende. Og vi kan alle blive meget bedre til at håndtere katamaranerne, selv om nogle af sejladserne overraskende nok allerede nu ser legende lette ud. Personligt vil jeg derfor gerne fortsætte med AC72'eren. Men omvendt er vi alle sammen også professionelle nok til at forstå, at hvis det besluttes, at konceptet skal ændres inden den næste cup, så er der en god grund til det".


 

Ingen nemme løsninger

Michael Richelsens gode grund er netop den, der allerede i fjor fik kritikerne til at tale om 'Fiasco in Frisco', da det viste sig, at kun fire af de 15 hold, de lokale politikere i San Francisco for tre år siden troede, byen skulle være værter for, havde råd til at deltage, fordi prisen for hvert hold nærmer sig en milliard kroner.

En kritik, som blot fik yderligere næring, da først Oracle Team USA som forsvarende mester og siden den officielle 'Challenger of Record', svenskejede Artemis Racing, kæntrede med deres katamaraner under de første træningssejladser.

Kæntringerne rejste ikke blot spørgsmål om sejlernes sikkerhed, da Artemis Racings britiske sejler Andrew Simpson døde, men affødte også økonomiske spekulationer om, hvorvidt det hidtil dyreste udviklingsarbejde i kapsejladsens moderne historie var alle de mange penge værd.

Og i forhold til America's Cup i Valencia i 2007, hvor 11 hold kæmpede om retten til at udfordre Michael Richelsens daværende schweiziske titelindehaver i klassiske kølbåde, betyder skiftet til de mere end dobbelt så hurtige foilende katamaraner med vingesejl også, at de hold, der er med i San Francisco, såvel teknologisk som sportsligt har en kæmpe fordel fremfor andre, hvis det nuværende koncept fastholdes.

"Det vil være meget svært at komme ind som ny udfordrer i den næste cup, fordi AC72'erne er helt anderledes at sejle end andre både. Omvendt vil det også være svært at ændre på et koncept, som de nuværende deltagere har brugt mange penge og kræfter på at udvikle. Så uanset hvem, der vinder cuppen, er der altså ingen nemme løsninger", fastslår Michael Richelsen.


 

Vi fik klaps

Men den danske America's Cup-veteran er ikke kun i syv sind, når det gælder kapsejladsens fremtidige bådklasse. Lige nu vrider han hjernen for at finde løsninger på, hvordan Luna Rossa kan besejre ubeskrevne Artemis Racing i de bedst ud af syv semifinalesejladser i udfordrernes Louis Vuitton Cup, som starter 6. august.

Her forventes det svenskejede team under amerikanske Paul Cayards ledelse at være klar til at træde ind i kapsejladsen uden point, mens Luna Rossa har fem point, som alle er vundet mod Artemis Racing uden kamp.

"Vi har haft folk ude og kigge på Artemis Racings træning i deres nye båd, som ser ud til at have en konventionel foil, lidt tungere sikkerhedsforstærkning og et vingesejl, der ligner vores. Men vi ved ikke så meget om, hvor langt de er nået. Vi koncentrerer os mest om at forbedre vores egne præstationer. For selv om vi godt vidste, at kiwierne ville være lidt længere fremme end os, vi fik i et par af vores fire indledende sejladser mod dem altså nogle klaps, hvor vi røg helt ud af tidstavlen", siger Michael Richelsen.

Hvor Emirates Team New Zealand sejler i en version 2 af AC72, må Luna Rossa klare sig med en kopi af kiwiernes version 1. Det har foreløbig fået italienerne til at ligne en træningspartner fremfor en konkurrent til new zealændere, som har skabt et storhold med en blanding af erfarne veteraner og unge talenter, der virker fast besluttede på, at den næste America's Cup igen skal sejles i Auckland.

"Men vi har bestemt ikke givet op. Der er en god stemning på holdet. Og vi kan stadig gøre forskellige ting for at få mere fart i båden. Mod Artemis Racing i semifinalen kan vi f. eks. både nå at ændre vores ror og sværd", understreger Michael Richelsen og tilføjer: "Efter sejladserne mod kiwierne vil det desuden også være godt for os at møde en modstander, hvor vi ikke blot kommer på banen som en lillebror, der skal ud og have bank af storebror".


 

Mere luft

Luna Rossa boykottede den første sejlads mod kiwierne i protest mod en varslet sikkerhedsændring af AC72'ernes ror. Italienerne fik medhold i, at det ville være i strid med klassereglen, og sejlede derefter fire indledende sejladser mod kiwierne, som vandt dem alle i ren opvisningsstil.

Derfor leder danskeren og hans kolleger på det italienske modehold nu efter et individuelt design, der kan få holdet til at fremstå som andet end blot en kopi af det new zealandske brand, der fra start har sat kursen i alle sine sejladser.

"I den kommende uge skal vi derfor også arbejde meget mere med det sejltaktiske, så vi bliver bedre til at lægge vores egen kurs på en bane, hvor der både er meget voldsomt tidevand og store vindforskelle på fløjene", siger Michael Richelsen, som nærstuderer alle sejladser fra følgebåde på San Francisco Bugten, inden han genser dem flere gange på video hjemme på holdets base.

Samtidig håber kapsejladsens enlige dansker, at faktorerne tid, vejr og vind kan få italienernes 'røde måne' til at skinne en anelse kraftigere i de kommende uger:

"Semifinale og finale sejles én time senere på dagen og derfor også i lidt mere luft end de indledende runder. Det passer os fint. Jeg glæder mig".

Ved på bålet

Emirates Team New Zealand har valgt at udnytte førerholdets ret til at springe semifinalen over. Rorsmand Dean Barker har begrundet kiwiernes beslutning med, at de hellere vil udnytte tiden frem imod finalens bedst ud af 13 sejladser til yderligere udvikling af deres katamaran.

Det betyder, at Luna Rossa og Artemis Racing er eneste deltagere i udfordrernes såkaldte semifinale, hvilket nok skal smide ved på bålet i San Francisco og igen få kritikerne til at tale om kapsejladsen som en 'Fiasco in Frisco':

"New zealændernes beslutning og begrundelse overrasker mig. For de plejer ikke at foretage de store designændringer, når konkurrencen først er i gang. Normalt holder de fast i deres valgte koncept og sejler mest muligt", siger Danmarks 'Mr. America's Cup' og lyder mildt sagt en anelse foruroliget over, hvad de hidtil uovervindelige favoritter i Louis Vuitton Cup nu har fundet på.







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen