Vandt også appelsag - kæmpe erstatning til Laser-jollens designer

Related Articles: Breaking: Rindom skifter til ILCA Radial..!, Den største producent af Laserjoller fyret

Øyvind Bordal fortalte for et år siden på Bådmagasinet om den foreløbige afgørelse på retssagen mellem Laser-jollens designer og to af de største producenter af jollen i verden. Sagen blev, som det også fremgik af artiklen anket, og den blev endelig afgjort den 3. februar 2021 ved en retsinstans i USA.

Laser-jollen, som blev designet i 1969 og har været olympisk klasse siden 1996, har været midtpunkt i et mangeårigt retsopgør, der startede i 2013 - et retsopgør som nu har fundet sin endelige afslutning primo februar i år, hvor designeren af Laser-jollen Bruce Kirby blev tilkendt en kæmpe erstatning.

Laser designeren Bruce Kirby fra Canada anlagde i 2013 en retssag mod firmaet Quater Moon Inc., ejer af Laser Performance North America, samt Laser Performance Europe for krænkelse af varemærkerettigheder samt misbrug af Bruce Kirby’s navn, og samtidig opsagde han licensaftalerne med de to producenterne.

I februar 2020 afgjorde den første retsinstans i Connecticut, USA den langvarige retssag og afsagde en dom på 6,8 mio. US dollars til fordel for Bruce Kirby.

Læs mere herom: Laserens opfinder får 46 millioner i erstatning 

Dommen blev anket, og efter samlet 8 års retstvister afgjorde Distriktsdomstolen i Connecticut den 3. februar 2021 den endelige skadeserstatning til Bruce Kirby på 4,577 mio. dollars, i alt cirka 27,9 mio. kr. Hertil kommer, at Bruce Kirby får dækket advokatomkostninger på 4,47 imo. Kr.

Olympisk klasse siden 1996
Laser Standard blev Olympisk klasse for mænd i 1996, og Laser Radial afløste Europe-jollen som 1-personers jolle for kvinder og var med første gang i 2008. Begge klasser har siden været på det olympiske sejlsportsprogram.

I 2019 afviklede World Sailing testsejladser for at vælge 1-personers joller til OL i Paris 2024 i Marseille, hvor Laser Standard og Laser Radial i en politisk afgørelse blev genvalgt, og var op mod tre andre nyere singlehand joller, henholdsvis Melges14, Devoti D-Zero og RS Aero.

Vinderen af testsejladserne, udpeget af sejlerne, var RS Aero, men World Sailings politiske instanser underkendte anbefalingen fra sin egen testkomite, og valgte altså igen Laser-jollen - en beslutning som vi også dækkede her på baadmagasinet.dk. båd 567 740 x 420Beslutningen skyldes nok mest af alt, at der er mere end 200.000 joller på globalt plan i 120 lande, og det ville være en stor udfordring især for de mindre nationer at skulle satse på en helt ny 1-personers jolle. Laser Radial og Laser Standard er suverænt i bådtyper som nationsmæssigt tiltrækker flest deltagere, hvilket også er vigtigt i forhold til IOC’s principper om idrætsdisciplinens globale udbredelse.

Bruce Kirby, tidligere redaktør af magasinet Yacht Racing, designede i 1969 Laser jollen i forbindelse en konkurrence om at konstruere en jolle der var nem at transportere på taget af en bil og samtidig nem at rigge til. Prototypen fik navnet ’Weekender’, men blev i 1970 omdøbt til Laser, og blev officielt lanceret ved New York Boat Show i 1971.

Over de næste 50 år skulle det vise sig, at Laseren udvikle sig til at blive verdens mest udbredte jolletype. Grundlaget for Laser jollens succes blev lagt i 1970’erne, hvor klassen voksede eksplosivt over det meste af verden, inklusive i Danmark hvor der kunne være op mod 80-100 joller ved DM og ranglistestævner. I dag er der 215.000 joller i 120 lande på globalt plan.

Nye producenter af ’Laser’-joller
Sideløbende med Bruce Kirbys retssag, anlagde International Laser Class Association (ILCA) mod Laser Performance Europe, der gennem mange år var den dominerende Laser-producent i Nordamerika og Europa.

I februar 2019 mistede firmaet licensen til at bygge klassegodkendte joller, fordi ILCA konstaterede, at bådene ikke overholdt klassereglerne og kvaliteten på jollerne var svingende, og samtidig nægtede Laser Performance Europe, at ILCA’s målere kunne få adgang til at fortage kontrolmålinger på fabrikkerne, hvilket er helt normal praksis for internationalt godkendte bådtyper.

Efter de olympiske testsejladserne i 2019 blev Lasers status som en olympisk klasse gennemgået og fastholdt af World Sailing under forudsætning af, at klassen i fremtiden ville sikre flere kvalificerede producenter som leverandør af både og klasseudstyr på en fair, rimelig og ikke-diskriminerende (FRAND) basis, således at tildeling af byggelicens ikke kommer i konflikt med EU’s Anti Trust regler. Dermed forventes en øgning i antallet af producenter af jollen.

Læs mere om den dramatiske historie omkring Laser-jollen, den konfliktfyldte historie, retssager, problemer med producenter og klasseorganisationen, politiske beslutninger m.v. i Øyvind Bordal’s artikel i august 2019:

Kommentar: Det store Laser-mord 

Hvad er en ”ILCA DInghy” ?
Som en konsekvens af de mange retssager fik jollen fået nyt navn - en historie vi bragte tilbage sidste år, og nu sælges alle klassegodkendte joller officielt under navnet ”ILCA Dinghy”, og der er fastlagt nye varemærker til de forskellige klasser som er:

ILCA 5 / Laser 4.7
ILCA 6 / Laser Radial
ILCA 7 / Laser Standard

World Sailing fortæller dog, at klasserne på OL-programmet stadig vil blive benævnt Laser Radial og Laser Standard.

Hvis du skal købe en ny eller brugt Laser-jolle, er det vigtigt at kontrollere, at den har den officielle World Sailing plakette monteret i cockpittet. ILCA giver på deres webside svar på en lang række spørgsmål for at skabe klarhed over den noget komplicerede situation omkring klassen de senere år samt godkendte producenter af jollen.

Frequently Asked Questions Regarding ILCA Approved Builders







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen