International Laser Class Association har opsagt samarbejdet med LaserPerformance, der fremstiller Laserjoller. Opsigelsen er sket på grundlag af et aftalebrud.
Med over 215.000 Laserjoller bygget siden den blev konstrueret, og med aktive klassesammenslutninger i over 120 lande rundt om i verden, har laserklassen sat et massivt fodspor i sejlsporten.
Klassen er administreret af International Laser Class Association (ILCA), og det er bl.a. deres ansvar at fremme og udvikle sejlads med Laserjolle i alle lande – under ensartede regler. Et af de kritiske punkter er selve fremstillingen af båden.
Klasseregler skal overholdes
International Laser Class Association spiller en vigtig rolle i beskyttelsen af laserdesignet og sikrer, at det ikke devalueres af ændringer i konstruktionen. Bygningen af en Laserjolle styres af en aftale mellem fabrikanterne, ILCA og World Sailing – og klassens regler.
Overvågning af denne aftale er en vigtig del af ILCAs arbejde, og det har har ført til organisationens meddelelse om, at Laserjollens største bygherre, LaserPerformance (LP), har overtrådt reglerne i sin produktionsaftale, hvilket førte til at ILCA suspenderede LPs ret til at bygge både til klassen.
Løgnagtige og ærekrænkende
LaserPerformance har reageret på ILCA ved at sige:
"ILCAs erklæringer er løgnagtige og ærekrænkende. Vi vil fuldt ud beskytte og håndhæve vores immaterielle rettigheder, herunder Lasers intellektuelle ejendomsret. LaserPerformance er fast besluttet på at fortsætte med at understøtte Laserklassen rundt om i verden."
Opsigelsen af LaserPerformance var baseret på et alvorlig brud på aftalen, og LaserPerformance er opmærksomme på muligheden for retssag. ILCA's afgørelse var underbygget med juridisk rådgivning, og de mener at de har en god sag.
Hvert år udgiver ILCA en håndbog, der distribueres til klassemedlemmer over hele verden, hvori den beskriver retningslinjerne for, hvordan ILCA opretholder målereglerne for Laserjollen.
Laserkonstruktionsmanualen (LCM) er et beskyttet dokument, der beskriver fremstillingsprocedurer, standarder og værktøjer samt de råmaterialer og dele, der leveres af tredjepart til skrog, sejl mm.
Periodiske fabriksinspektioner af klassen sørger for, at manualen nøje overholdes af bygherrerne. Disse fabriksinspektioner er "målinger" i traditionel forstand til sejladser.
Brud på aftalen
I en meddelelse fortalte ILCA, hvorfor de opsagde byggeaftalen med LP. Bruddet kom da LaserPerformance afslog at tillade inspektion af bådene, der blev bygget på deres produktionsanlæg, som krævet i kontrakten.
Det er uklart, hvordan og om denne situation vil påvirke ILCA's bestræbelser på at forblive leverandør til Ol i Paris, 2024. Laseren har været olympisk jolle siden legene i 1996, men er nu skarp konkurrence nu med tre andre bådtyper, der er i spil for at opfylde udstyrets krav til en-mandsjolle eventen til OL 2024.
Worldwide er der tre godkendte konstruktører af Laserjoller med bestemte geografiske områder:
- Performance Sailcraft Japan, til Japan, Nordkorea og Sydkorea.
- Performance Sailcraft Australien, til Australien, New Zealand, Tonga, Samoa, Fiji, Tahiti og Ny Kaledonien.
- LaserPerformance for Europa, Mellemamerika, Sydamerika, Nordamerika, Fjernøsten og Asien (med undtagelse af Japan, Nordkorea og Sydkorea), Mellemøsten, Afrika, Rusland og alle andre områder, der ikke er omfattet af andre bygherrer.