Runding af første krydsmærke, del 1

Artikelindeks

 

Port tack danger zone
Vi var tidligere inde på at der er to måder at nærme sig krydsmærket på (bagbord og styrbord halse) - og at de havde hver sine udfordringer. Især bagbord. I mellemtiden er jeg faldet over en artikel af David Dellenbaugh, som havde nogle ekstra finter hvad det angår: Der er to farer ved at nærme sig mærket på bagbord halse, siger han. Den ene handler om såvidt muligt at undgå andre, overlappende både på bagbord halse i nærheden. Det vil begrænse dine muligheder når du møder rækken af styrbordbåde på layline. Den anden handler om at undgå det som Dellenbaugh kalder "port tack danger zone". Indenfor en cirkel på tre bådlængder fra mærket kan du nemlig ikke lave det dejlige læslag på styrbordbådene, som du ellers er i stand til. Det forhindrer reglerne - du kan ikke efterfølgende forlange plads for mærket. Så du må falde bagom. Og sandsynligheden er stor, for at der befinder sig en anden styrbordbåde der. Som du også må dukke. Osv. Pointen er: Gå ind mod mærket på bagbord halse, sådan så du rammer styrbordbådene minimum tre bådlængder fra mærket. 

Hvor vil du hen på næste ben?
Hvem er ikke kommet rundt om krydsmærket i læ af en bunke både, og derfor besluttet at det nok er bedst at søge mod venstre på læns - eller kommet ud af rundingen ovenpå andre både og tænkt at vel, det bliver vist en kurs mod højre på det her ben. En ofte overset pointe er, siger Dellenbaugh, at det er vigtigt at komme ud af rundingen i en position som matcher den plan du har for næste ben. Det kræver selvfølgelig at du har sådan en. Men har du det, og eksempelvis vil til højre/mod luv - ja, så er det en god idé at sænke farten og luffe op bagom både som ligger foran til luv, så du ikke havner ud på næste ben med dem hængende på nakken. Dermed er vejen åben mod den banehalvdel du gerne vil sejle på. Omvendt, vil du til venstre/mod læ/evt. bomme - ja, så er det om at falde af og lægge sig bagom både, der ligger foran og til læ. Du vil ikke så gerne runde med dem liggende til læ, så de blokerer vejen til den del af banen du har valgt. 

Finde vej på læns?
OK – nu handler det om at lægge ud på læns! Men hvordan? Taktik og strategi med vinden i røven – det er temaet næste gang! Tanker, tilføjelser, spørgsmål og kommentarer er yderst velkomne, både fra verdensmestre og klubsejlere – og alle i derimellem! Målsætningen er at ramme et nogenlunde bredt kapsejladspublikum med forskellig kompetence. Vi ses til næste søndagsprædiken – amen og god sejlads.







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen