Åbent og ærligt, jeg er nok ikke prototypen, som mener, at alle regler og forordninger er det mest fornuftige. Men til afslutningen af Volvo Ocean Race må selv min charmerende adfærd række hænderne i vejret over for den hærskare at ærekære "Kombardo" ansatte, der sætter en personlig ære i, at deres forskrifter overholdes nidkært.
Alle iklædt kostumer inspireret af amerikanske elitestyrker med deres radio livline, der altid vil bekræfte dem i deres antagelser.
Overalt er der officials, der guider gæsterne. Foto: Nicolai Lassen
De er overalt, og jeg oplever at have været i dialog med hoveparten af dem. Eksempelvis omkring parkering, der manglede jeg en B2 licens og måtte så gå 1.5 km - for at gå 1.5 km tilbage med min fine fotokopierende papir af en parkeringstilladelse. Det droppede jeg nu og vil måske indtage den hellige B2 parkeringsplads i morgen.
Vise lidt oprør
Vel inde i den enorme Race Village er der begrænsninger på begrænsninger. I pressecenteret var der sågar det formanende skilt, der fortalte, at INGEN skulle spise mere en to kiks. Det var selvfølgelig af hensyn til vores personlige diæt.
Kun to kiks om dagen... Foto: Nicolai Lassen
Hvis det bliver mellem dig som læser og mig, har jeg syndet helt vildt. Jeg har spist fire kiks, ikke fordi de smagte særlig godt, men bare for at vise lidt oprør.
Oprør fordi Volvo Ocean Race er fuldkommen topstyret, poleret for skæve eksistenser og renset for kritiske situationer. Det virker som om, de syv besætninger har været på en længere – find-dig-selv-udflugt, levet et liv i harmoni og samvær. Sådan er virkeligheden nok ikke eller..?
VOR bådene ved kajen i Göteborg. Foto: Nicolai Lassen
Flotte præsentationer
Når nu brokken er dampet lidt af, er det flotte forhold, gæsternes tilbydes. Hver af de syv teams har hver deres store præsentationstelt, vi taler om momentane bygninger i flere etager. Vestas halvkugle ser i den sammenhæng lidt ussel ud, det ligger lidt i luften, at Vestas Wind er lidt af en parentes i det store spil. De står også sidst, sådan lidt trukket tilbage sidst på pladsen.
Det der er en fornøjelse er at se, hvordan byen bakker om projektet. Den enorme Race Village er drevet af Göteborg Stad, som en massiv folkefest med masser af muligheder. Levende musik morgen, middag og aften. De lokale har alle mulighed for selv at komme ud og prøve glæderne på vandet. Der er en stor børneby med masse af god leg.
Frihammen, som området hedder, står over for en byudvikling med masser af bolig og erhverv de næste 15 år. Kommunen vil gerne vise de mange muligheder for borgerne og erhvervsrelaterede turister, der skal finansiere udviklingen.