Nicolai Sehested er ligesom Peter Wibroe i Danmark en uges tid, inden de skal retur til Abu Dhabi. De skal hvile ud, stresse af, se familie og venner, og derefter tilbage til Abu Dhabi, hvor holdet samles igen.
Inden de kom til Danmark skulle, dels søforhør overstås på Mauritius, dels møder omkring forsikringsspørgsmål afvikles i Abu Dhabi.
Nicolai Sehestedstyrede da uheldet skete, og han skulle derfor naturligt være til stede i hele afklaringsfasen, og kunne først rejse til Danmark, når det var gennemført.
Vi mødte Nicolai lørdag ved frokosttid i KDY’s klubhus på Tuborg Havn, dér hvor det hele startede, én dag i august.
Velkommen tilbage til Danmark, alle er glade for at ingen blev skadet og at det gik så godt med at evakuere Vestas Wind. Jeg er godt klar over, at der er en del, som I ikke kan svare på endnu, men fortæl om hvordan du oplevede grundstødningen, det følelsesregister man kommer igennem i en sådan ekstrem situation ?
”Det var en hård afgang fra Cape Town med 35 knob vind. Efter 10 minutter var vi allerede våde, og det blev nogle hårde første dage i Sydhavet, hvor der var rigtig meget vind hele tiden. Man når jo ikke at blive tør.
Det er forskelligt, hvor lang tid jeg har været på rattet som ’driver’, det afhænger af vejret. Det er rigtig hårdt om natten, idet man skal koncentrere sig ekstremt meget, man sejler på instrumenterne, og på den følelse man har med båden. Normalt bliver det til 45-60 minutter som driver, mens det om dagen godt kan være omkring 2 timer. Det er noget helt andet, når man kan se, hvad der sker.
Vi sejlede på kanten af cyklonen, da vi uanede om det forestående, nærmede os revet. Farten var omkring 19 knob, og vi var lige kommet ud af nogle kraftige byger. Det var en sky nat, og meget mørkt.
Få sekunder før vi ramte revet, hørte vi noget, og blev naturligvis ekstremt overraskede, da vi ramte revet første gang. Det første som røg var styrbord daggerboard, så vi fik en advarsel. Men derfra var der kun nogle sekunder til at kølen ramte revet.
Når man sejler i mørket, er man altid meget spændt i kroppen, og placerer sig ofte sådan, at man kan modstå større ryk i båden, for eksempel når man rammer store bølger eller dumper ned i en bølgedal.
Vi var ekstremt heldige, at ingen kom alvorligt til skade, da vi rammer revet. Det var også heldigt, at ingen stod op lige på det tidspunkt nede under dæk. Og dem der sover, har fødderne forrest.”
Nicolai er 'driver' på det ene vagthold, og han stod ved roret den aften, hvor de - intetanende - nærmede sig revet. Foto Brian Carlin TVW
Hvordan forløb natten på revet?
”Vi var i båden syv timer i løbet af natten. Man ved ikke præcis hvor man er, hvordan omgivelserne er, om der er land i nærheden. Det hele er så uforudsigeligt. Båden lå og bragede mod revet hele tiden i bølgerne. Mere og mere af specielt den agterste del af båden blev revet i stykker, når bølgerne skyllede ind over revet. Dønningerne er der hele tiden, og samtidig er der mere end en meter tidevand, som skiftede i løbet af natten. Det var modbydeligt at sidde i båden hele natten, og vi gennemgik hele tiden rutinerne, så vi var parat til at kunne forlade båden.
Efter 7 timer satte vi den første redningsbåd i vandet og udløste den, men ikke den anden, så vi ikke risikerede, at begge eventuelt gik i stykker på revet. Vi vidste, at der var hajer i lagunen og skulle passe meget på, når vi kom over revet til lagunen.
Vi gik forsigtigt over revet og passede på, at vi ikke blev kastet omkuld i bølgerne. Da vandet blev omkring en meter, gik vi ombord i den ene redningsbåd, som vi bandt fast til en sten. Den anden redningsbåd var stadig ikke udløst, og lå ved siden af.
Lagunen var måske 1,5 meter dyb og hajerne går ofte helt ind på 1 meter vand. Så vi skulle være meget forsigtige. I dagene efter så vi mange af dem.
Det var en fiskerbåd, som kom ud og hentede os, og sejlede os ind til øen. Derefter brugte vi 3 dage på i dagslys at fjerne så meget som muligt fra båden, således at der efterfølgende var minimal risiko for at ødelægge mere i miljøet.
Mentalt er det ekstremt hårdt at sidde på et rev en helt nat, uden at vide, hvad der kunne ske det næste øjeblik. Går det galt ? Hvad sker der om et minut eller fem ? Det gælder om at forblive skarpe i bedømmelsen af alle situationer. Man skal blive ved at arbejde som et hold, hvor alle støtter hinanden, alle holder øje med hinanden, alle ved hvordan vi vil takle tingene i forskellige scenarier.
Man er ekstrem fokuseret om opgaven at redde sig selv og hele holdet. Man er fokuseret alene på den opgave. Det er først senere, at følelsen af skuffelse kommer op i én. Derefter fokuserer man på, hvordan man kan komme videre, hvordan man kan få en god slutning på det her. Vi kom allerede hurtigt til at fokusere på, at vi – om muligt – gerne vil tilbage i racet.”
Hvad gjorde du da du kom til Abu Dhabi, og hvordan går dagene i Danmark ?
”I Abu Dhabi holdt jeg mig for mig selv de første dage, og gik slet ikke ned til havnen og Race Village. Jeg gad ikke fortælle historien om og om igen. Vi fik overstået de formelle ting vi skulle, og derefter rejste jeg til Danmark.
Alle vil naturligvis gerne høre om det, og man kommer til at give de samme svar igen og igen. Herhjemme har familie og venner været utrolig gode til at spørge om alt mulig andet. Og jeg holder min fokus primært på alle de gode spændende oplevelser, samt ikke mindst på fremtiden.
Der er en masse jeg skal indhente, svare på mails, besøge venner og blive klar til kommende opgaver. Formen skal holdes ved lige med daglig træning, og indimellem slapper jeg selvfølgelig af.
Man tænker selvfølgelig på, hvad nu, hvad nu ? Holdet vil selvfølgelig meget gerne tilbage i racet, alle muligheder er ved at blive afdækket og om et par uger, inden starten, vil Team Vestas Wind kunne melde ud om fremtiden.”
Brian Carlin filmede det hele ?
”Ja, Brian har filmet det hele. Det er helt fantastisk, at han har kunnet gennemføre det, trods de voldsomme hændelser og øjeblikke.
Han har været ekstremt fokuseret på sin opgave som On Board Reporter (OBR red.), også i situationer, hvor man reelt ikke kunne forvente, at han skulle tænke på det. Situationer hvor de fleste mennesker ville tænke på, hvordan holdet skulle redde sig.
Brian er ekstremt talentfuld til at fortælle historien, tage billeder, fange øjeblikke. Og han vandt også konkurrencen som bedste OBR på første etape. Og så er han ikke mindst en fantastisk kammerat med et utroligt humør. Han er guld værd at have ombord.”
Læs også: Filmer du ? Bliv endelig ved !
Hvad har været dine største oplevelser under Volvo Ocean Race ? Nævn tre som umiddelbart falder dig ind !
”At gå i havn i Cape Town, efter mere end 7000 sømil, og så på sin 25 års fødselsdag!”
”De hårde nætter bag rattet, når man sejler 35 knob gennem mørket, hvor det er erfaring og følelse med båden, der afgør at du holder fart og kontrol.”
”Dage med flot vejr, delfinerne langs båden i timevis, og fantastiske naturoplevelser på havet”.
Nicolai lå nr. 6 på ISAF verdensranglisten i matchrace, da han kom på VOR holdet. Nu synes han, at DS37'erne er nogle små både. Foto Dan Ibsen
Hvordan har det været for en match race sejler, at sejle Volvo Ocean Race ? Du har været vant til at sejle mange korte sejladser, tæt på land, har kunnet slappe af og forberede dig om aftenen, sove godt om natten på hoteller. Nu er det i døgndrift, ofte ekstreme vejrforhold og konstant pres?
”Jeg er bygget til at sejle havkapsejlads og elsker udfordringerne.
Og jeg glæder mig virkelig meget til, om mulig, at komme tilbage i Volvo Ocean Race sammen med holdet. Det vil de næste uger vise.”
Nicolai Sehestedvirker meget rolig og fattet omkring alt det dramatiske som er sket. Han er i sin bevidsthed allerede i gang med at forberede sig til de opgaver, som fremtiden måtte byde på. Om Vestas Wind kommer ud og sejle igen, og hvilke opgaver som skal løses i mellemtiden. Ingen tvivl om at Nicolai og hele besætningen brændende ønsker at komme tilbage i racet. Besætningen var på anden etape begyndt at føle, de kunne matche de andre hold i de fleste situationer.
Om nogle uger, i Abu Dhabi, har Vestas planlagt at fortælle om fremtiden for Vestas Wind, inden starten den 3. januar 2015.
Læs også: 'Vores kapløb slutter ikke med Volvo Ocean Race'
Denne artikel er selvfølgelig lidt spekulativ, baseret på flere solide kilder i det internationale sejlsportsmiljø, samt ikke mindst også med udgangspunkt i, dét store ønske og håb vi allesammen har om - hvis muligt - at få Vestas Wind tilbage i den sidste del af Volvo Ocean Race.
Bådmagasinet har fået mange reaktioner på denne artikel, og har blandt andet talt med flere om, hvornår det - såfremt dét bliver beslutningen - vil være realistisk, at kunne søsætte en eventuel "Vestas Wind II". Reaktionerne er positive og konstruktive, og der bliver næsten énstemmigt udtryk håb om, at eventyret kan fortsætte - for Vestas, besætningen og dansk sejlsport.
Der er ekstremt mange ting, som i givet fald skal falde på plads, herunder også at forskellige specialister i en byggeproces skal være til stede i op til to uger i forbindelse med stop-overs for at servicere bådene, hvorefter man i givet fald vende tilbage til værftet, og det skal så passe med produktionsplanen.
Når der skal reserves op til 4-6 uger til at servicere de andre både under stop-overs, så vil dette i den sidste ende få effekt på en mulig søsætningsdato, fortæller vores kilder supplerende. Derfor er det nok ikke realistisk, at en "Vestas Wind II" - alt andet lige - kan søættes før tidligst i Newport, USA, hvorfra starten mod Europa og Lisabon går den 17. maj 2015.
Vi håber alle, at den store forsinkede "julegave" bliver, at en "Vestas Wind II" kommer ud og sejle, og vil kunne gå over mållinjen i Göteborg den 21.-24. juni 2015.
