Bombard Explorer SB 640 med Suzuki DF 115 hk 4-takt: Prisgunstig og sej.
Bombard er en del af Zodiac-koncernen - på linje med Avon. 640-modellen overrasker med en harmonisk og behagelig gang selv i hård sø. Den er enklere opbygget end eksempelvis Zodiac, men ikke noget dårligt alternativ. Den har omhyggeligt udført detaljer og tåler hård sejlads. Kun ved fuld fart og med en person om bord begynder den at svaje fra side til side på pontonerne, men langt mere kontrollabelt end flere af konkurrenterne.
Med 115 hk på hækken når den en topfart på næsten 40 knob (39) og det må siges at være godt. Testbåden var udstyret med to dobbelte sæder og der er også siddeplads foran konsollen. Der er en acceptabel passage på siden af bænkene, men minusset er at man sidder uden sidestøtte eller noget at holde fast i. Skipperen må derfor tage hensyn til dette før han tager skarpe sving med passagerer om bord.
Der er gode håndtag på pontonerne og flere praktiske stuverum. Skal man have en RIB som både tåler stød og kan trailes, har denne båd næsten den maksimale størrelse man kan traile efter en almindelig personbil.
Bombard’en imponerede testteamet med sine gode sejlegenskaber. Den er ikke blandt de meste sporty, men klarer sig overraskende godt i forhold til konkurrenterne. Den lever faktisk op til navnet Explorer og så har den en konkurrencedygtig pris. I Danmark leveres Bombard som pakkeløsninger med motorer fra Johnson/Evinrude.
Bombard Explorer SB 640
Længde/bredde: 6,35/2,45 m
Vægt: 400 kg
Luftkamre: 5 stk.
Maks. ant. personer: 13 stk.
Motor maks.: Motor på testbåd 115 hk 4-takt 140 hk/200 kg
Topfart: 39 knob
Brændstoftank: 87 l
Producent: Bombard, Frankrig
Impotør: Uni-Safe A/S, tlf. 32 58 16 15
Pris båd u/motor: Pris m/115 hk Johnson 4-takt 191.500 kr. 111.600 kr.