I dag skal man analysere sit brugsområde før man vælger en RIB. Med flere modeller på markedet, bliver det vigtigere at bruge tid før man bestemmer sig. Udover analyse af brugsområdet må man også vurdere om båden skal trækkes meget på trailer. Det begrænser størrelsen medmindre man har en kraftig bil. Når alt kommer til alt, har man til slut en pris. Det kan være det afgørende for det endelig valg. Flere af bådene tilbydes som pakkeløsninger med motor. Eksempelvis hører Valiant til Marine Power-konceptet og sælges med Mer-cury eller Mariner-motor. Bare et eksempel på at konkurrencen skærpes. For dig som køber betyder ”pakkepriser” normalt et bedre køb og mange aktører på markedet giver også en bedre pris. Men - vælg båd og motor du kan få service på, der hvor du bor.
Flere af modellerne leveres også med forskellig konsol og sædeløsning. Så du kan få en båd skræddersyet til dit behov. Og så er der motorvalget! Flere af bådene i testen var udstyret med større motorer end det man normalt har brug for. Skal båden bruges om familiebåd, kan du klare dig med en mindre motor. Det giver en bedre indkøbspris, forbrug og forsikring. Skal båden sejles med mange om bord eller tung last, er ekstra kræfter gode at have. Se ikke blindt på topfart, men tjek med forhandleren hvor stor motor der kræves for god marchfart og fornuftigt brændstofforbrug.
Arimar X-ellence 730, Bombard Explorer SB 640, Brig Eagle 600, Capelli Tempest 7
- Christina Igel
- Motor