Avon, Valiant, Zodiac, Valiant, Ribeys,

Artikelindeks

 

Zodiac Pro Open 12 Man med 70 hk 4-takt: Praktisk nyhed

 


Franske Zodiac er markedsførende og har et bredt modelprogram. Både til fritidsbrug og det professionelle markedet. Model Pro Open 12 Man er en helt ny model i den mellemstore klasse. Båden kan leveres med forskellige indretningsløsninger.
Nyheden skiller sig ud med røde og kraftige pontoner. Det giver den et sejt udseende, men båden er mere praktisk end sporty. Testbåden havde en ganske enkel, men funktionel indretning. Der er forholdsvis god dørkplads - størrel-sen taget i betragtning. Det gør båden velegnet til mange brugsområder: bade-ture, dykning og fiskeri. Modellerne i denne størrelse (5 - 5,5 meter) er også nemme at trække på en trailer.
Indretningen består af et smalt dobbeltsæde med enkelt rygstøtte og en flad siddehynde uden sidestøtte. Der er stuverum under sædet. Konsollen er placeret midt i center, er smal med en kraftig stålbøjle rundt om vindspejlet. Rattet er højt placeret - bedst til stående sejlads. Også her er førerpladsen uergonomisk - man skal være ekstrem lang i armene for at nå rat/motorkontrollen i siddende stilling på en komfortabel måde. Et enkeltsæde foran konsollen og på bænken forude. Herunder et låsbart stuverum med en plastbøtte til opbevaring af diverse småudstyr. Praktisk.
Pro 12 Man er sporty at se på, men virker ikke så sporty at sejle. Det kan have nært sammenhæng med placeringen af benzintanken langt fremme og at konsollen også er trukket frem i båden. Dette får den til at opleves som mere stabil i sin opførsel. 70 hestes 4-takter giver også båden nogle ekstra kilos vægt og det får den til at virke lidt tungere end de andre i klassen. 70 hk holder længe og ved fuld gas er båden frisk i sin opførsel, men virker alligevel ganske sikker.
Der Zodiac’en scorer flest point, er på den gennemførte finish og kvalitet. Både på pontoner, glasfiberarbejde og detaljer. Det er netop på kvaliteten, Zodiac har fået sit velkendte image.
Totalt set er Pro 12 Man et fint alternativ til en almindelig båd. Dens stabile og sikre egenskaber gør den til en god allround-båd - eksempelvis som familiebåd eller som følgebåd ved kapsejladser. Og det er muligt at få båden leveret med valgfri placering af konsollen. Kort sagt virker den mere sikker og robust end sporty.
Testbåden var udstyret med en Suzuki 70DF 4-takter. I Danmark leveres båden med Johnson eller Evinrude.

Zodiac Pro Open 12 Man
Længde/bredde/indv. bredde/vægt: 5,20/2,20/1,20 m/300 kg
Luftkamre: 5 stk.
Maks. ant. personer/last: 12 stk./1150 kg
Motor: Motor testbåd Suzuki 70 DF 4-takt 40 - 90 hk
Topfart: Brændstoftank 75 l 31,5 knob
Pris båd u. motor/m. Johnson 70 hk 74.800/Fra 133.700 kr.
Producent: Zodiac, Frankrig. Forhandler: Uni-Safe A/S, tlf. 32 58 16 15







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen