Avon Adventure 620 med 115 hk: Sporty og enkel
Engelske Avon har været på markedet længe og indgår i dag som en del af Zodiac-koncernen. Model Adventure 620 er meget sporty og skiller sig på dette punkt klart ud sammen med den større Ribeye 650. Står sporty køreegenskaber øverst på menyen, er Avon et spændende alternativ. Skroget har dyb V-bund. Det betyder også at båden er forholdsvis spids i forskibet og bliver kun løftet lidt af vinden i stævnen. Med 115 hk på hækken, kommer der fart i skuden. Som den reneste sportsbil er båden enkel og robust i indretningen. Blå pontoner bidrager til et flot udseende og skiller båden ud fra de andre.
Indretningen er et smalt dobbeltsæde med enkel rygstøtte. Flad pude giver inden sidestøtte. Konsollen er også enkel og forholdsvis smal. Rattet er godt at holde i og motorkontrollen sidder godt placeret. Også her slider man med begrænset ergonomisk udformning af førerpladsen - der er lidt langt fra sædet og frem til rat/motorkontrollen i siddende stilling. Indretning er ellers ganske enkel med en bænk i stævnen kombineret med et stuverum. Båden er lidt vel simpel i indretningen, men dørken er dårlig … For eksempel ligger kablerne fra motoren til styrekonsollen åbent på dørken. Ingen smart løsning!
Det er heller ikke her Avon 620 tager point. Først når man kommer ud på tur, kommer dens meget gode sejlegenskaber frem. Planingstærsklen er markant. Vel op i plan suser båden blødt og behageligt af sted. Først ved fuld fart bliver den urolig og vipper lidt fra side til side, men langt mindre end mange af de andre RIB’er.
Sporty sejlads i grov sø er direkte morsomt. Båden kan sejles mere råt end de fleste andre og selv efter spændstige hop, lander den blødt på den dybe V-bund. Her er slet og ret sporty egenskaber i lange baner og styringen er præcis. I testteamet var den samlede konklusion: Dette er en ægte GTI og den mest sporty i vor store RIB-test. Med maks. motor 200 hk vil den blive helt rå!
Testbåden havde en Suzuki-motor. I Danmark leveres båden med Johnson eller Evinrude-motorer.
Avon Adventure 620
Længde/bredde: 6,20/2,33 m
Vægt: 336 kg
Luftkamre: 5 stk.
Maks. ant. personer/last: 12 stk./1400 kg
Motor: Topfart 48 knob. Motor testbåd: 115 hk 4-takt 40 - 200 hk
Pris båd u. motor/m. Johnson 115 hk 130.800/Fra 210.700 kr.
Producent: Avon, England. Forhandler: Uni-Safe A/S, tlf. 32 58 16 15