Åbent brev til Finansudvalget: Hvorfor skal ungdoms-arbejdet brandbeskattes?

Artikelindeks

 

Dansk Sejlunions formand Hans Natorp har tidligere udtalt, at denne forsikringsafgift vil Dansk Sejlunion tager sig af nu og fremover. Desværre er der langt fra magtens tinder, helt ned til sejlerfolket – os der betaler afgiften, nu snart på 37 år.

For afgiften er jo reelt skat på fritid. De sejlere, der var unge i 70erne, er for manges vedkommende stadige sejlere – bare 40 år ældre. Med jeres nye afgiftsstigning på lystbåde rammer I rigtig mange pensionister ude i de små lokale samfund.

Kære politikere

Jeres verdensbillede af lystsejlere, som en flok rige overklasseløg, passer ikke til den virkelighed I vil møde i jeres lokale lystbådehavn. Et stort flertal af disse sejlere har det fint med at betale til fælleskassen, så længe pengene bliver brugt til at opretholde de fælles goder. Men set ud fra hele det maritime verdens synspunkt, er der ingen sund fornuft i at opretholde denne særskat på vores fritidsinteresse.

Der er både psykologi og fakta i det synspunkt, men for de fleste er vores budget til vores fritidsinteresse ret fastlåst – og ikke mindst hårdt beskåret, efter at vores økonomiske rådighedsbeløb er brugt til de faste omkostninger og det daglige forbrug. Er du bådejer, skal du først betale – oftest kommunal - havneleje og basal drift af skibet, ud over forsikringen. De 1,34 % i forsikringssafgift, bliver hurtigt til en ekstra skat på 4000-5000 kr.

Jeg vil gerne spørge jer politikere: Hvor er logikken i, at en båd skal beskattes? Har I et adfærdsregulerende politisk aspekt, som for eksempel afgifter på alkohol og cigaretter? Jeg kender ikke til andre fritidsbeskæftigelser, der er pålagt statsafgift.

Tilbage i oktober 2010 skrev jeg en "BAGSIDE", hvor jeg argumenterede for at fjerne skatten med følgende spørgsmål:

Hvorfor er fodboldstøvler fritaget for afgifter? I modsætning til sejlsport belaster fodboldsporten samfundet økonomisk hårdt med vedligeholdelse af alverdens kommunale fodboldbaner og et utal af behandlingskrævende idrætsskader. Sidstnævnte post belaster sygehusvæsenet med milliarder af skattekroner hvert eneste år og masser af sygefravær på danske arbejdspladser!

Er provenuet så en god forretning for samfundet?

Næppe, alene antallet af konkursboer inden for de seneste tre år, og den efterfølgende arbejdsløshed i den maritime branche løber op i langt større beløb. Brugte hver familie i stedet afgiften på at øge vedligeholdelsen ville det være en god forretning for alle. Psykologien ville komme ind i, at de nok ville bruge endnu mere – til gavn for den enkelte, sikkerheden til søs – og i sidste ende statskassen. Valgår? Frem for alt vil i øge indtægten i vores alle sammen nationale pengekasse.

I Finansloven skriver I, at afgiftsforhøjelsen ikke vil medføre, at færre tegner en forsikring.

Det skyldes, at den økonomiske belastning ved afgiften er begrænset, sammenlignet med den risiko, en bådejer vil påtage sig ved ikke at tegne kaskoforsikring. Her tager I fejl, for allerede nu er der stadig flere som lader båden stå på land. Den kan godt nok ikke sælges, men den enkelte sparer mange penge – også på kaskoforsikringen

Kort sagt, på vegne af alle danske sejlere beder jeg om en lille politisk indsats til gavn for alle i samfundet – også landkrabberne. Tænk er om, brug indersiden af hovedet og drop denne heksejagt på en sportsgren.







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen