Åbent brev til Finansudvalget: Hvorfor skal ungdoms-arbejdet brandbeskattes?

Artikelindeks

 

I Finansloven 2013 står der direkte: "Afgiften indføres for at sikre, at brugerne af den forsikringsordning, som nødtjenesterne må betegnes som, i størst muligt omfang er med til at finansiere udgifterne til driften af tjenesterne. Størstedelen (60 pct.) af redningsoperationerne i dansk farvand vedrører således lystfartøjer."

Det er i strid med alle offentlige statistikker. De bådejere, som nu rammes af den voldsomme stigning, kan næsten ikke ses i ulykkesstatistikkerne.

Der hvor der er behov for maritim redning, er oftest småfartøjer, kajakker, skydepramme med mere. Fælles for disse er, at de kun sjældent har en værdi større, end den husstandens normale familieforsikring dækker.

Ifølge lovteksten står der, at provenuet anvendes til at finansiere udgifterne til driften af de maritime nødtjenester i Danmark. Jamen, kan danske sejlklubber nu få et tilskud til den redningsservice, de hver dag opretholder? Hvorfor er det kun sejlklubber og vores medlemmer, som skal beskattes? Hvorfor skal de andre sportsklubber på havnen ikke beskattes? For en klub som Kongelig Dansk Yachtklub betyder skattestigningen en merudgift i ungdomsarbejde på 13.000 kr. årligt.

For klubbens medlemmer betyder det, at flere ældre sejlere må stoppe med livet på vandet. Den 1 % dækningsafgift, som nu skal stige til 1,34 % løber op i mange penge. Er kasko præmiesummen på en 1/2 million kr., stiger afgiften fra 5.000 kr. pr. år til 6.750 kr. pr. år. – hvert år fremadrettet.

Selvfølgelig tæller alle bække små, men mit spørgsmål er, om det ikke er en rigtig dårlig forretning for os alle sammen? Både os der sejler, og alle de mange landkrabber?

Baggrunden for denne afgift finder I tilbage i Anker Jørgensens socialdemokratiske mindretalsregering, der i midten af 70erne også stod over for et hastigt voksende underskud på betalingsbalancen.

Finansministeren hed Knud Heinesen, og det var i de år han gentagne gange fortalte, at dansk økonomi stod på afgrundens rand, og det gældsramte Danmark risikerede at blive sat under international administration.

Kort sagt, der måtte handles, før økonomien faldt på gulvet, og inflationen ramte loftet. Resultatet blev et bredt august forlig i 1976 mellem Det Radikale Venstre, Socialdemokratiet, Kristeligt Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. Formentlig alene som et politisk signal til egne vælgere om, at de "rige" bådejere også måtte holde for.

Dengang var konsekvensen, at ledigheden i den maritime branche steg markant. Salget gik fuldkommen i stå, historien har en evne til at gentage sig. I dag er situationen desværre den, at ledigheden ikke kan stige yderligere, den maritime branche er allerede dødsmærket.


 

Dansk Sejlunions formand Hans Natorp har tidligere udtalt, at denne forsikringsafgift vil Dansk Sejlunion tager sig af nu og fremover. Desværre er der langt fra magtens tinder, helt ned til sejlerfolket – os der betaler afgiften, nu snart på 37 år.

For afgiften er jo reelt skat på fritid. De sejlere, der var unge i 70erne, er for manges vedkommende stadige sejlere – bare 40 år ældre. Med jeres nye afgiftsstigning på lystbåde rammer I rigtig mange pensionister ude i de små lokale samfund.

Kære politikere

Jeres verdensbillede af lystsejlere, som en flok rige overklasseløg, passer ikke til den virkelighed I vil møde i jeres lokale lystbådehavn. Et stort flertal af disse sejlere har det fint med at betale til fælleskassen, så længe pengene bliver brugt til at opretholde de fælles goder. Men set ud fra hele det maritime verdens synspunkt, er der ingen sund fornuft i at opretholde denne særskat på vores fritidsinteresse.

Der er både psykologi og fakta i det synspunkt, men for de fleste er vores budget til vores fritidsinteresse ret fastlåst – og ikke mindst hårdt beskåret, efter at vores økonomiske rådighedsbeløb er brugt til de faste omkostninger og det daglige forbrug. Er du bådejer, skal du først betale – oftest kommunal - havneleje og basal drift af skibet, ud over forsikringen. De 1,34 % i forsikringssafgift, bliver hurtigt til en ekstra skat på 4000-5000 kr.

Jeg vil gerne spørge jer politikere: Hvor er logikken i, at en båd skal beskattes? Har I et adfærdsregulerende politisk aspekt, som for eksempel afgifter på alkohol og cigaretter? Jeg kender ikke til andre fritidsbeskæftigelser, der er pålagt statsafgift.

Tilbage i oktober 2010 skrev jeg en "BAGSIDE", hvor jeg argumenterede for at fjerne skatten med følgende spørgsmål:

Hvorfor er fodboldstøvler fritaget for afgifter? I modsætning til sejlsport belaster fodboldsporten samfundet økonomisk hårdt med vedligeholdelse af alverdens kommunale fodboldbaner og et utal af behandlingskrævende idrætsskader. Sidstnævnte post belaster sygehusvæsenet med milliarder af skattekroner hvert eneste år og masser af sygefravær på danske arbejdspladser!

Er provenuet så en god forretning for samfundet?

Næppe, alene antallet af konkursboer inden for de seneste tre år, og den efterfølgende arbejdsløshed i den maritime branche løber op i langt større beløb. Brugte hver familie i stedet afgiften på at øge vedligeholdelsen ville det være en god forretning for alle. Psykologien ville komme ind i, at de nok ville bruge endnu mere – til gavn for den enkelte, sikkerheden til søs – og i sidste ende statskassen. Valgår? Frem for alt vil i øge indtægten i vores alle sammen nationale pengekasse.

I Finansloven skriver I, at afgiftsforhøjelsen ikke vil medføre, at færre tegner en forsikring.

Det skyldes, at den økonomiske belastning ved afgiften er begrænset, sammenlignet med den risiko, en bådejer vil påtage sig ved ikke at tegne kaskoforsikring. Her tager I fejl, for allerede nu er der stadig flere som lader båden stå på land. Den kan godt nok ikke sælges, men den enkelte sparer mange penge – også på kaskoforsikringen

Kort sagt, på vegne af alle danske sejlere beder jeg om en lille politisk indsats til gavn for alle i samfundet – også landkrabberne. Tænk er om, brug indersiden af hovedet og drop denne heksejagt på en sportsgren.







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen