Americas Cup skal være en global sportsforretning

Artikelindeks

Den amerikanske milliardær Larry Ellison, som har finansieret Oracle Team USA’s sejre i de sidste Americas Cup’s, afslører nu sin vision, som omfatter en serie af ”Formel 1 kapsejladser” verden rundt, inden Louis Vuitton Cup med de fire bedste udfordrede og Americas Cup afslutningen, der begge kunne afholdes på Hawaii.

Ellison fastslår, at Americas Cup fortsat skal være grænsebrydende, men siger samtidig, at Cup’en skal udvikles til at være en af verdens førende inden for sports branding og forretning.

Larry Ellison udtrykker det således:

"Vi ønsker at beholde det bedste fra fortiden og kombinere det med moderne teknologi. Vi ønsker at skabe det 21. århundredes sports forretning, som vil understøtte sejlsportens professionelle og deres familier. Virksomheder, der ikke tjener penge, er ikke bæredygtige. Sport, der ikke tjener penge, er bare hobbyer for rige fyre."

Ideen er at starte med to års omrejsende Formel 1 kapsejlads i AC45’erne, idet de er relativt billige at bygge, transportere og sejle. AC45’eren, udstyr, følgebåde m.v. kan transporteres i en række containere, som afskibes til stævnerne rundt omkring i verden: Shanghai, Tokyo bugten, Marseilles, Rom og andre lokaliteter.

Den hidtidige praksis har været, at Louis Vuitton og Americas Cup blev afholdt ét sted, Auckland, Valencia og San Fransisco, og man forblev på det samme lokalitet i måneder og på tidspunkter, hvor det ikke har været optimalt med henblik på at få fans over hele verden til at blive begejstrede for vores sport.

Larry Ellison ønsker, at Americas Cup skal være mere som Formel 1 racerne, med konkurrencer rundt omkring i hele verden, og hvor samtlige løb tæller i verdensmesterskabet.



Seneste nyheder




★ Test af sejlbåde

★ Bavaria 31: Vellykket og funktionel cruiser

★ Test af motorbåd

★ Elegante ulve i fåreklæder

★ Artikel

★ Museum udsender mayday

★ Artikel

★ Teknologi fra 'superyachts' på vej til danske sejlere

★ Artikel

★ Konkurs efter mislykket rekonstruktion

★ Artikel

★ Sejlsporten tester nye formater for OL 2028

★ Gør det selv

★ Få båden sikkert på land - og gode råd til dit mastetjek

★ Interview & Portræt

★ Carl Gerstrøm: Hyggeligt samvær er vigtigst for frivilligt...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen