Mange vil gerne dyrke sejlsport
Idrætsaktive i foreningerne finder det sociale aspekt vigtigt, dvs. foreningsidrætten har nogle sociale kvaliteter som supplerer andre faktorer som pris kvalitet og beliggenhed. Omkring halvdelen af de idrætsaktive i foreningerne finder det vigtigt at dyrke idræt med venner, familie og bekendtskaber. Det sociale fællesskab og selve idrætsaktiviteten vurderes til at være nogenlunde lige vigtige størrelser.
Personerne i undersøgelsen blev også spurgt om, hvilken aktivitet de ville dyrke, hvis økonomi ikke begrænsede valget, og svaret her er meget interessant set med sejlsportens øjne.
Svaret var her, at sejlsport – sammen med ridning, dans, styrketræning, svømning, yoga og golf – var én af de idrætsgrene flest havde lyst til at dyrke.
Det vil sige at nogle af de dyreste idrætsaktiviteter som sejlsport, ridning og golf ville have flere idrætsudøvere, såfremt de ikke lå på det nuværende prisniveau. Der er således en klar sammenhæng mellem prisniveauet og oplevelsen af økonomiske barrierer.
Det skal være billigere at sejle
Hvis sejlsporten skal vende medlemstilgangen og samtidig løse det stigende generationsproblem, så er der ikke tvivl om, at man skal finde modeller for at dyrke sejlsport i klubberne, som kan gøre det væsentlig billigere end i dag for især de medlemmer, der ikke selv har råd til at anskaffe en båd. Dvs. at klubberne skal tænke i, i større omfang at anskaffe klubejede både til især voksne sejlere, ikke mindst aldersgruppen fra 18 år og op til 30-40 år.
En klub som har taget fat på denne problematik er for eksempel Skovshoved Sejlklub.
Læs også: Skovshoved Sejlklub tilbyder nu fællesejede både
En dansk gennemsnitsfamilie (hele befolkningen) bruger i dag 1352 kr. årligt på idræt, som er den udgift man kan sammenligne med andre af husstandens udgifter.
En gennemsnitlig husstand årligt bruger ligeså mange penge på udgifter til idræt, som der også bruges på ’kæledyr, foder og tilbehør’ og på ’tipning, lotto, banke, spilleautomater o.l.’. Danskerne bruger dog omvendt flere penge på idræt end ’biografer, teatre, koncerter’ og ’museer, zoologiske haver o.l.’.
Selvom danskerne bruger flere penge på idræt ift. biografture, så er der store forskelle på den anvendte til de to forskellige fritidsaktiviteter, hvor timeprisen på en biograftur ligger betragteligt over timeprisen på en idrætstime.
Man kan derfor konstatere at idræt, uanset organiseringsformen, er en relativt set billig fritidsaktivitet at tage sig til, i forhold til en række andre kultur- og fritidsaktiviteter; især når man husker på tidsforbruget på aktiviteten.
Som et lille kuriosum kan også nævnes, at danskerne i gennemsnit bruger 1.203 kroner om året på øl, hvilket således også inkluderer de danskere, som ikke drikker øl.
DIF rapporten ” ”Prisen på idræt – og en række andre kulturforskelle i idrætten” kan downloades HER
