Hvad koster det egentligt at dyrke idræt i Danmark? Dette spørgsmål giver en DIF’s rapport ”Prisen på idræt – og en række andre kulturforskelle i idrætten” en række konkrete bud på i relation til voksenidrætten, dvs. personer over 18 år.
Da Bådmagasinet modtog rapporten fra Danmarks Idræts-forbund, gjorde deres konsulent Kasper Lund Kirkegaard opmærksom på følgende:
”Der er ikke så meget med sejlads/sejlsport, da vi ikke fik nok respondenter i denne idræt til at lave kvalitetssikret data, men de respondenterne vi har, bekræfter, at sejlads/sejlsport er én af de tre dyreste idrætter vi har i foreningsregi sammen med ridning og golf.”
”Det er samtidig også tre idrætter, der har mistet mange medlemmer i løbet af finanskrisen, hvilket er interessant.”
Men på trods heraf, så er flere synspunkter i rapporten omkring sejlsporten, som er værd at lægge mærke til. Samtidig kan sejl- og bådklubber også ved læsning af rapporten, danne sig et godt indtryk af, hvilke faktorer som er vigtige at forholde sig til, hvis man gerne til at skaffe flere medlemmer til klubberne i fremtiden – hvilket der i høj grad er brug for !
Læs også: Store generaltionsudfordringer i danske sejlklubber
Danskerne er et af de mest idrætsaktive folkefærd i verden, og den lange tradition for at organisere og afvikle idrætsaktiviteter i foreningsregi, hvor det primært er frivillige og ulønnede trænere/instruktører, der sætter aktiviteter i gang, har ufravigeligt haft en stor betydning for det generelle prisniveau samt på de forventninger man som idrætsaktiv stiller til sin idrætsudbyder.
Indkomst- og uddannelsesniveau påvirker sandsynligheden for at være idrætsaktiv, og personer med lav indkomst og/eller korte uddannelser er signifikant mindre idrætsaktive end personer med høj indkomst og/eller lange uddannelser.
Rapporten har tillige kigget på om, der er eventuelle økonomiske barrierer for idrætsdeltagelse, hvor potentielt idrætsaktive fravælger idrætten fordi den vurderes for dyr og omkostningstung. Hvis idrætten bliver alt for dyr, vil det betyde, at personer med lav indkomst ikke har de samme muligheder for at dyrke idræt i samme omfang, som personer med en højere indkomst.
Rapporten undersøger omkostningerne i forbindelse med at dyrke forskellige former for idræt i forskellige organisatoriske sammenhænge, og denne viden benyttes til at rangere idrætternes udgiftsniveau, og kan samtidig bruges til at vurdere potentialet for at henvende sig til nye målgrupper.
Sejlsport blandt de dyreste idrætter
Man har spurgt mere end 4000 personer over 18 år, som for deres primære idræt er blevet bedt om at angive udgifter til: Kontingent/medlemskab, leje af faciliteter, tøj og udstyr, udgifter til ekstra træning, udgifter til stævner/turneringer, udgifter til træningsophold samt andre udgifter. Der er naturligvis forskelle på foreninger og hvad der er inddraget i kontingentsatserne.
Samtidig er nogle aktiviteter domineret af store engangsudgifter, fx i sejlsport, motorsport og ridning, hvor andre er præget af markant mindre udgifter for at idrætten kan fungere. Alt i alt er dette en række komplekse forhold, der er forsøgt taget højde for i rapporten.
Den normale idrætsaktive voksne bruger omkring 1900 kr. om året på at dyrke idræt i en idrætsforening, og det koster i gennemsnit 1200 kr. at være medlem, og for voksne alene ca. 1800 kr.
Kontingenterne i sejl- og bådklubber ligger normalt langt under dette niveau, og det er dermed udgifter til båd m.v., som trækker prisen for at dyrke sejlsport markant op.
Sejlsport, Ridning og golf er markant de tre dyreste idrætter at dyrke i Danmark som voksen, og dette er da også sejlsportens problem. For både sejlsport og ridning er der høje årlige omkostninger sammen med høje engangsomkostninger til anskaffelse.
Mange vil gerne dyrke sejlsport
Idrætsaktive i foreningerne finder det sociale aspekt vigtigt, dvs. foreningsidrætten har nogle sociale kvaliteter som supplerer andre faktorer som pris kvalitet og beliggenhed. Omkring halvdelen af de idrætsaktive i foreningerne finder det vigtigt at dyrke idræt med venner, familie og bekendtskaber. Det sociale fællesskab og selve idrætsaktiviteten vurderes til at være nogenlunde lige vigtige størrelser.
Personerne i undersøgelsen blev også spurgt om, hvilken aktivitet de ville dyrke, hvis økonomi ikke begrænsede valget, og svaret her er meget interessant set med sejlsportens øjne.
Svaret var her, at sejlsport – sammen med ridning, dans, styrketræning, svømning, yoga og golf – var én af de idrætsgrene flest havde lyst til at dyrke.
Det vil sige at nogle af de dyreste idrætsaktiviteter som sejlsport, ridning og golf ville have flere idrætsudøvere, såfremt de ikke lå på det nuværende prisniveau. Der er således en klar sammenhæng mellem prisniveauet og oplevelsen af økonomiske barrierer.
Det skal være billigere at sejle
Hvis sejlsporten skal vende medlemstilgangen og samtidig løse det stigende generationsproblem, så er der ikke tvivl om, at man skal finde modeller for at dyrke sejlsport i klubberne, som kan gøre det væsentlig billigere end i dag for især de medlemmer, der ikke selv har råd til at anskaffe en båd. Dvs. at klubberne skal tænke i, i større omfang at anskaffe klubejede både til især voksne sejlere, ikke mindst aldersgruppen fra 18 år og op til 30-40 år.
En klub som har taget fat på denne problematik er for eksempel Skovshoved Sejlklub.
Læs også: Skovshoved Sejlklub tilbyder nu fællesejede både
En dansk gennemsnitsfamilie (hele befolkningen) bruger i dag 1352 kr. årligt på idræt, som er den udgift man kan sammenligne med andre af husstandens udgifter.
En gennemsnitlig husstand årligt bruger ligeså mange penge på udgifter til idræt, som der også bruges på ’kæledyr, foder og tilbehør’ og på ’tipning, lotto, banke, spilleautomater o.l.’. Danskerne bruger dog omvendt flere penge på idræt end ’biografer, teatre, koncerter’ og ’museer, zoologiske haver o.l.’.
Selvom danskerne bruger flere penge på idræt ift. biografture, så er der store forskelle på den anvendte til de to forskellige fritidsaktiviteter, hvor timeprisen på en biograftur ligger betragteligt over timeprisen på en idrætstime.
Man kan derfor konstatere at idræt, uanset organiseringsformen, er en relativt set billig fritidsaktivitet at tage sig til, i forhold til en række andre kultur- og fritidsaktiviteter; især når man husker på tidsforbruget på aktiviteten.
Som et lille kuriosum kan også nævnes, at danskerne i gennemsnit bruger 1.203 kroner om året på øl, hvilket således også inkluderer de danskere, som ikke drikker øl.
DIF rapporten ” ”Prisen på idræt – og en række andre kulturforskelle i idrætten” kan downloades HER
