Hvad koster det egentligt at dyrke idræt i Danmark? Dette spørgsmål giver en DIF’s rapport ”Prisen på idræt – og en række andre kulturforskelle i idrætten” en række konkrete bud på i relation til voksenidrætten, dvs. personer over 18 år.
Da Bådmagasinet modtog rapporten fra Danmarks Idræts-forbund, gjorde deres konsulent Kasper Lund Kirkegaard opmærksom på følgende:
”Der er ikke så meget med sejlads/sejlsport, da vi ikke fik nok respondenter i denne idræt til at lave kvalitetssikret data, men de respondenterne vi har, bekræfter, at sejlads/sejlsport er én af de tre dyreste idrætter vi har i foreningsregi sammen med ridning og golf.”
”Det er samtidig også tre idrætter, der har mistet mange medlemmer i løbet af finanskrisen, hvilket er interessant.”
Men på trods heraf, så er flere synspunkter i rapporten omkring sejlsporten, som er værd at lægge mærke til. Samtidig kan sejl- og bådklubber også ved læsning af rapporten, danne sig et godt indtryk af, hvilke faktorer som er vigtige at forholde sig til, hvis man gerne til at skaffe flere medlemmer til klubberne i fremtiden – hvilket der i høj grad er brug for !
Læs også: Store generaltionsudfordringer i danske sejlklubber
Danskerne er et af de mest idrætsaktive folkefærd i verden, og den lange tradition for at organisere og afvikle idrætsaktiviteter i foreningsregi, hvor det primært er frivillige og ulønnede trænere/instruktører, der sætter aktiviteter i gang, har ufravigeligt haft en stor betydning for det generelle prisniveau samt på de forventninger man som idrætsaktiv stiller til sin idrætsudbyder.
Indkomst- og uddannelsesniveau påvirker sandsynligheden for at være idrætsaktiv, og personer med lav indkomst og/eller korte uddannelser er signifikant mindre idrætsaktive end personer med høj indkomst og/eller lange uddannelser.
Rapporten har tillige kigget på om, der er eventuelle økonomiske barrierer for idrætsdeltagelse, hvor potentielt idrætsaktive fravælger idrætten fordi den vurderes for dyr og omkostningstung. Hvis idrætten bliver alt for dyr, vil det betyde, at personer med lav indkomst ikke har de samme muligheder for at dyrke idræt i samme omfang, som personer med en højere indkomst.
Rapporten undersøger omkostningerne i forbindelse med at dyrke forskellige former for idræt i forskellige organisatoriske sammenhænge, og denne viden benyttes til at rangere idrætternes udgiftsniveau, og kan samtidig bruges til at vurdere potentialet for at henvende sig til nye målgrupper.
Sejlsport blandt de dyreste idrætter
Man har spurgt mere end 4000 personer over 18 år, som for deres primære idræt er blevet bedt om at angive udgifter til: Kontingent/medlemskab, leje af faciliteter, tøj og udstyr, udgifter til ekstra træning, udgifter til stævner/turneringer, udgifter til træningsophold samt andre udgifter. Der er naturligvis forskelle på foreninger og hvad der er inddraget i kontingentsatserne.
Samtidig er nogle aktiviteter domineret af store engangsudgifter, fx i sejlsport, motorsport og ridning, hvor andre er præget af markant mindre udgifter for at idrætten kan fungere. Alt i alt er dette en række komplekse forhold, der er forsøgt taget højde for i rapporten.
Den normale idrætsaktive voksne bruger omkring 1900 kr. om året på at dyrke idræt i en idrætsforening, og det koster i gennemsnit 1200 kr. at være medlem, og for voksne alene ca. 1800 kr.
Kontingenterne i sejl- og bådklubber ligger normalt langt under dette niveau, og det er dermed udgifter til båd m.v., som trækker prisen for at dyrke sejlsport markant op.
Sejlsport, Ridning og golf er markant de tre dyreste idrætter at dyrke i Danmark som voksen, og dette er da også sejlsportens problem. For både sejlsport og ridning er der høje årlige omkostninger sammen med høje engangsomkostninger til anskaffelse.
