Vi slap sidst, midt i det kritiske øjeblik hvor bommen svinger over - selve sandhedens øjeblik i en bomning. Blæser det meget, vil de næste sekunder vise meget, meget tydeligt, om bomningen er udført med balance i båden, med mandskabsvægten det rigtige sted, og med timing og styring i orden.
Storsejlet over
Man napper storsejlet over med en kraftig bevægelse på det rigtige tidspunkt – det rigtige tidspunkt er lige når vinden er begyndt at komme ind fra læ side, og der opstår et øjebliks lettere tryk på storsejlskødet. Gør man det for tidligt, kan man hive til man er blå i ansigtet, uden at der sker noget. Det er som at trække en genstridig hest af stalden. Venter man for længe, falder bådens hastighed, hvorefter trykket i storsejlet stiger drastisk. Når bommen så endelig kommer, kommer den med en kraft, som kan slå den selvsamme hest ihjel, for nu at blive i landbrugs-terminologien.
Det kan rykke hele båden ud af kurs, og enten vælte den, eller drive den ukontrolleret op i vinden. Det sidste fordi kursændringen kan blive alt for stor inden bommen endelig beslutter sig for at komme – nu taler vi om hård vind – og dermed befinder man sig allerede på rum slør på den nye halse, når bommen er kommet over. Det er bestemt ikke ønskeligt.
Bom med farten oppe
Det ideelle i hård vind, og især gælder dette joller, er at finde en stor, fed bølge, sikre sig at man virkelig planer, og lave bomningen mens farten er helt oppe i det røde felt. Så er trykket i riggen minimalt, og det forbavsende nemt at bomme – hvis der vel at mærke er balance i båden, og man bevæger sig rigtigt.
Styr i S
Vi beskrev sidste søndag hvordan man samtidig sørger for at styre i et S – altså slår kontra med roret når bommen passerer over hovedet – for at modvirke trykket når storsejlet fylder på den nye side. For nye læsere kan jeg også lige gentage, at dette samtidigt giver et evt. mandskab bedre arbejdsbetingelser med at håndtere spiler/gennaker/fok.
Sværdet op eller ned?
Sidste uges ”special guest” i Søndagsskolen var John Alofsin, præsident i J Sailing School i USA. Vi inviterer ham lige indenfor igen denne søndag, for at gøre arbejdet med bomningen færdig. Nu henvender vi os til jollefolket et øjeblik: For hvor langt ned skal sværdet så være? Det er nemlig ikke helt ligegyldigt. ”Jeg sørger for at det er akkurat så langt nede, at jeg kan kontrollere båden", siger Alofsin. "Står det længere nede, risikerer man at båden ”tripper” eller snubler over sværdet."
Han fortsætter: "Båden kan ikke så godt bevæge sig sidelæns i vandet med sværdet nede, og det øger risikoen for at vælte. I hård vind betyder det at sværdet er mellem 1/3 og ½ nede. I mindre vind kan man slippe af sted med mindre sværd nede." Men selvfølgelig skal bommen kunne passere over sværdet. I enkelte klasser kan sværdet komme så højt op, at bommen rammer det på vej over. Det er, forsigtigt udtrykt, ikke optimalt.
Rullebomning
Hvis vi nu retter blikket et øjeblik på let vind, så handler det i mindre både om at rulle gennem bomningen. Hvordan gør man så det? ”Well”, siger præsident Alofsin, ” det første mandskabet kan gøre, er at hjælpe til med kursændringen, gennem at krænge båden mod luvart. På den måde skal det mindre ror til for at falde af, og krængningen hjælper også sejlene over på den nye side.
Blive på samme side
Når bomningen begynder og storsejlet kommer over, skal mandskabet blive på den samme side, altså den nye læ side. Først når bomningen er færdig, rykker de hurtigt over på den nye luvart side, og retter båden kraftigt op. Det genererer noget mere vind over sejlene, og accelererer båden ud af bomningen. Det neutraliserer også rortrykket. Jo mindre det blæser, jo vigtigere bliver det at rulle resolut gennem bomningerne.
Her på vej ned mod sidste bundmærke-runding viser det sig at være endnu et par ting at sige om bomningens svære kunst – det prøver jeg at få sagt næste søndag, hvor søndagsskolen er tilbage med endnu mere om emnet. Og som vanlig ønskes spørgsmål og kommentarer velkomne!
