Sæsonen er så småt på vej, og det naturlige for alle jer derude, er sandsynligvis at fokusere på at klargøre båd og udstyr, og komme i gang med at sejle. Hvis I ikke allerede er godt i gang.
Kilde:Præsident Alofsin!
I mellemtiden har vi en kapsejlads under Søndagsskolen vi skal have gjort færdig. Sidst var vi godt i gang med andet kryds, og denne gang leger vi at vi er i gang med sidste læns. Der er postet en del søndagsprædikener om emnet læns den gang vi sejlede den første af slagsen – dem kan du finde i arkivet til venstre. Men den svære og nogle gange frygtindgydende bomning fik vi ikke behandlet. Det gør vi så nu. Kilde til nedenstående er John Alofsin, præsident (intet mindre) for J Sailing School i San Diego, og flere gange amerikansk mester i J-22, J-24, og J-35.
Styr meget i let vind
Hvordan man styrer i en bomning er ret afgørende, siger Alofsin. Og den rigtige måde at styre på afhænger af vindstyrken. I let vind er det fordelagtig at styre i en ganske stor vinkel på den foregående kurs, helt over på en rum slør. Og drejningen bør være ret kraftig, så man ikke tilbringer mere tid end højst nødvendigt på plat læns, med meget lidt relativ vind. Det stiller store krav til mandskabet, for der er ikke nogen nølen undervejs, og mandskabet skal kunne følge med i det tempo som rorsmanden sætter.
Styr i et S i hård vind
Eftersom vindstyrken øger, bliver rorsmandens drejning mindre. Og når det virkelig blæser, er det nødvendigt at styre i et S. Start med at falde af, og lige så snart storsejlet er på vej over, slå kontra med roret, og styr tilbage.
Ude af kontrol
Der er to gode grunde til at det er smart, og den første er rigtig god: I hård vind vil alle både have en større eller mindre tendens til at runde ukontrolleret op i vinden efter bomningen. Det kan faktisk ende i en ret voldsom og ubehagelig situation, hvor hele båden er ude af kontrol, og spileren flagrer vildt ind i riggen. At styre i et S neutraliserer den tendens. Den anden grund er, at det giver mandskabet bedre tid, og bedre arbejdsbetingelser, så de kan lykkes med at få spilerbom og nye skøder på plads.
Tag fat i skødet!
Det er en dårlig idé at vente på at storsejlbommen selv kommer flyvende ovre på den anden side. Et kraftigt ryk på det rigtige tidspunkt er sagen – tag gerne fat i hele bunken af tovværk og hiv til. På større både kan det være nødvendigt at trimme skødet ind inden bomningen for ikke at overbelaste udstyret, men ideelt set burde bommen trimmes helt ud, eftersom man jo sejler plat læns lige inden bomningen, og det er den rigtige trim. I joller (i hård vind) kan det være en meget dårlig idé at trimme storsejlet ind, eftersom det bidrager til at presse båden op i vinden straks efter bomningen.
Fortsættelse følger…
Der er meget mere at sige om bomningens svære kunst, og det vælger jeg så at gemme til næste søndag. Kommentér hjertens gerne nedenfor, der må være mange som har prøvet lidt af hvert i dette ret følsomme og kritiske øjeblik, og som har noget at fortælle…
Vi slap sidst, midt i det kritiske øjeblik hvor bommen svinger over - selve sandhedens øjeblik i en bomning. Blæser det meget, vil de næste sekunder vise meget, meget tydeligt, om bomningen er udført med balance i båden, med mandskabsvægten det rigtige sted, og med timing og styring i orden.
Storsejlet over
Man napper storsejlet over med en kraftig bevægelse på det rigtige tidspunkt – det rigtige tidspunkt er lige når vinden er begyndt at komme ind fra læ side, og der opstår et øjebliks lettere tryk på storsejlskødet. Gør man det for tidligt, kan man hive til man er blå i ansigtet, uden at der sker noget. Det er som at trække en genstridig hest af stalden. Venter man for længe, falder bådens hastighed, hvorefter trykket i storsejlet stiger drastisk. Når bommen så endelig kommer, kommer den med en kraft, som kan slå den selvsamme hest ihjel, for nu at blive i landbrugs-terminologien.
Det kan rykke hele båden ud af kurs, og enten vælte den, eller drive den ukontrolleret op i vinden. Det sidste fordi kursændringen kan blive alt for stor inden bommen endelig beslutter sig for at komme – nu taler vi om hård vind – og dermed befinder man sig allerede på rum slør på den nye halse, når bommen er kommet over. Det er bestemt ikke ønskeligt.
Bom med farten oppe
Det ideelle i hård vind, og især gælder dette joller, er at finde en stor, fed bølge, sikre sig at man virkelig planer, og lave bomningen mens farten er helt oppe i det røde felt. Så er trykket i riggen minimalt, og det forbavsende nemt at bomme – hvis der vel at mærke er balance i båden, og man bevæger sig rigtigt.
Styr i S
Vi beskrev sidste søndag hvordan man samtidig sørger for at styre i et S – altså slår kontra med roret når bommen passerer over hovedet – for at modvirke trykket når storsejlet fylder på den nye side. For nye læsere kan jeg også lige gentage, at dette samtidigt giver et evt. mandskab bedre arbejdsbetingelser med at håndtere spiler/gennaker/fok.
Sværdet op eller ned?
Sidste uges ”special guest” i Søndagsskolen var John Alofsin, præsident i J Sailing School i USA. Vi inviterer ham lige indenfor igen denne søndag, for at gøre arbejdet med bomningen færdig. Nu henvender vi os til jollefolket et øjeblik: For hvor langt ned skal sværdet så være? Det er nemlig ikke helt ligegyldigt. ”Jeg sørger for at det er akkurat så langt nede, at jeg kan kontrollere båden", siger Alofsin. "Står det længere nede, risikerer man at båden ”tripper” eller snubler over sværdet."
Han fortsætter: "Båden kan ikke så godt bevæge sig sidelæns i vandet med sværdet nede, og det øger risikoen for at vælte. I hård vind betyder det at sværdet er mellem 1/3 og ½ nede. I mindre vind kan man slippe af sted med mindre sværd nede." Men selvfølgelig skal bommen kunne passere over sværdet. I enkelte klasser kan sværdet komme så højt op, at bommen rammer det på vej over. Det er, forsigtigt udtrykt, ikke optimalt.
Rullebomning
Hvis vi nu retter blikket et øjeblik på let vind, så handler det i mindre både om at rulle gennem bomningen. Hvordan gør man så det? ”Well”, siger præsident Alofsin, ” det første mandskabet kan gøre, er at hjælpe til med kursændringen, gennem at krænge båden mod luvart. På den måde skal det mindre ror til for at falde af, og krængningen hjælper også sejlene over på den nye side.
Blive på samme side
Når bomningen begynder og storsejlet kommer over, skal mandskabet blive på den samme side, altså den nye læ side. Først når bomningen er færdig, rykker de hurtigt over på den nye luvart side, og retter båden kraftigt op. Det genererer noget mere vind over sejlene, og accelererer båden ud af bomningen. Det neutraliserer også rortrykket. Jo mindre det blæser, jo vigtigere bliver det at rulle resolut gennem bomningerne.
Her på vej ned mod sidste bundmærke-runding viser det sig at være endnu et par ting at sige om bomningens svære kunst – det prøver jeg at få sagt næste søndag, hvor søndagsskolen er tilbage med endnu mere om emnet. Og som vanlig ønskes spørgsmål og kommentarer velkomne!
I større både er bomningen i større grad et spørgsmål om koordination mellem besætningsmedlemmerne, end et spørgsmål om hvordan man flytter kroppen, hvordan man bruger sværdet osv. Der er flere hænder involveret på større kølbåde, og kræfterne er tit så store at det hele helst skal passe sammen - opstår der en misforståelse eller dårlig timing, så kan man ikke bare holde igen med håndkraft, eller bruge kropsvægten til at kompensere med. Så sker der ting, som det er svært og ikke mindst tidkrævende at ordne op i.
Præsident Alofsin - igen
Denne gang kigger vi på bomning i større både, stadig med den ærværdige præsident John Alofsin som kilde - han præsiderer ikke over en nation, som det måske kan lyde, men derimod over en større sejlskole i USA.
Nogle ting de samme uanset båd
En del af de ting vi har været igennem i de to tidligere søndagsprædikener om den svære bomning, gælder også i større både - det drejer sig især om hvordan man styrer, og hvornår storsejlet skal over. Se evt. tidligere episoder for en genopfriskning af dette.
Aftal opgaver
Det er indlysende at det er vigtigt, at en besætning øver og øver, så opgavefordeling og timing sidder. Er der ikke mulighed for det - sådan er livet jo nogle gange - så er det i hvert fald kritisk at man forinden har talt igennem helt nøjagtig hvem der gør hvad.
Brug mærker på tovene
Der er også en del forberedelser der kan gøres allerede inden man går ud. Sæt for eksempel et mærke på spilerstagens ophal (topping lift), så man lynhurtig kan se hvor langt ned den skal, for at kunne svinges igennem til den anden side. Man kan også sætte mærker på skøderne i forskellige farver, så man har en ca. position at sætte dem i når man kommer ud af bomningen.
Nyttig ved skiftende besætninger
For eksempel kan det resultere i at en trimmer automatisk kører gajen (luv spilerskøde)ind efter bomningen, for fuld speed, indtil et blåt mærke kommer ind på spillet. Så ved han at den er lige omkring der den skal være. Den sidste justering kommer så ved at kigge på spileren og vurdere kurs og forhold i øvrigt. Hvis du sejler på et hold, hvor medlemmerne skifter, er den slags ting særlig nyttige.
Trim sejlene normalt
Hvis vi tager det fra begyndelsen, så starter det hele jo i sagens natur med at man faller af. Men rorsmanden gør det, køres gajen tilbage, op i luv, mens læ skøde slippes. Præcis som om man bare faldt af, og ikke havde tænkt sig at bomme. Storsejlet slippes også ud. Sejlene holdes i korrekt trim, med mindre der er en særlig grund til at lade være (f.eks. at man ikke kan nå det, pga pressede situationer ved mærkerundinger, etc.).
Kort og enkel kommunikation
Kommunikationen omkring bomningen, anbefaler Alofsin er kort og enkel: Taktiker siger "klar til bomning", eller bare "vi bommer". Rorsmanden falder af, og når han mærker det rigtige tidspunkt er inde, råber han "trip" (spilerstagen klikkes fri fra gajen). Derefter kører det automatisk, og der skulle ikke være nødvendigt at sige mere. Man bør kunne gå ud fra at mandskabet er klar til at bomme på ethvert givent tidspunkt.
Trip når storsejlet skal over
Tidspunktet for at trippe spilerstagen er som sagt op til rorsmanden, men en god pegepind er det samme som gør sig gældende for hvornår storsejlet skal over: Et kort øjebliks lettere tryk i storsejlskødet, i det man bevæger sig forbi 100% plat læns. Er mandskabet ikke helt samkørt, er det en god idé at trippe spilerstagen lidt tidligere, så de lettere kan hænge med i processen.
Signal også til storsejltrimmer
Signalet om at trippe spilerstagen er ikke kun et signal til dem der beskæftiger sig med spileren. Det er også et signal til storsejltrimmeren om at få bommen ind, og storsejlet over.
Dobbelte skøder eller ej?
Mange bruger dobbelte skøder, for at kunne bomme i god ro og orden. Men er vinden let, bør man vurdere om det er nødvendigt. Et godt signal om at pille dobbelte skøder af, og klare sig med et enkelt sæt, er at skødernes tyngde begynder at påvirker spileren. Ser man det, er det en god pegepind om at tidspunktet er inde for at sejle med enkle skøder.
Fange den nye gaj
Hvis man bommer ved at dykke spilerstagen, i stedet for at bomme ved at bytte ende på den, er det nødvendigt at en mand fanger den nye gaj omkring midtskibs, og går frem med den - så den kan klikkes i spilerstagen - altså hvis man sejler med enkle skøder.
Hold ballonen fyldt
Rorsmand og trimmere arbejder hele tiden med at holde spileren fyldt, mens spilerstagen skifter plads og storsejlet kommer over.
Taktisk handicap
Mange undgår at bomme hvis de kan, for ikke at risikere problemer. Det er et stort taktisk handicap, påpeger Alofsin. Gode sejlere lader aldrig frygt for manøvre påvirke deres taktiske og strategiske valg!
Har du noget på hjertet?
Er der nogen der ude der har tanker og erfaringer der kan belyse emnet yderligere, er de hjertelig velkomne til at gøre det nedenfor. Næste søndag haster vi videre på sidste kryds her i Søndagsskolen.
