I den første del af sagaen har vi hovedsagligt set på hvordan man udnytter vindskift på læns. Men der er andre parametre: Eksempelvis strøm, som en kommentar har peget på. Der er også noget at sige omkring at dække og blive dækket, om hvilke strategiske forberedelser man kan gøre inden runding, og hvordan man sejler efter maksimalt tryk. Men det er alt sammen emner som bør få den plads de fortjener. Lad os tage tingene efter tur: Denne gang strøm. De vægtige ord nedenfor er i øvrigt inspireret af Zack Leonard, tidligere træner for det amerikanske OL-hold, OL-detager i Tornado, og amerikansk mester i diverse entypeklasser.
Flyvende tæppe
Strøm kan man forstå som et stort tæppe, som langsomt bevæger sig en bestemt vej. Vi sejler på dette tæppe. Mærkerne gør ikke. Det vil sige, at hvis der er strøm på tværs af kursen til næste mærke, er det nødvendigt at styre lidt nærmere den retning strømmen kommer fra. Og altså ikke direkte mod mærket. En kurs direkte mod mærket vil ikke føre dig til mærket, men længere nede i strømretningen, for nu at skære det ud i pap.
Styr rigtigt fra start
Alle opdager det før eller siden – men hvis man er blandt dem som opdager det før, er der meget at hente. I let vind kan det være det vigtigste parameter overhovedet. En optimal kurs i strøm tager nemlig hensyn til strømmen helt fra start, og ikke kun de sidste 100 meter, hvor man nærmest bliver tvunget til det, for overhovedet at nå mærket. Et praktisk tips er at holde øje med land, hvis der er sådan noget bagved mærket. Hvis land bevæger sig bag mærket, er du udsat for en sidevejs bevægelse pga. strøm – ”tæppet” tager dig med. Styr en kurs nærmere strømmens ophav, indtil bundmærket ”står stille” mod land.
Dybdeforskelle?
Det kan også være, at der er forskelle i strømmens retning og styrke. Det burde man i øvrigt have nogle erfaringer omkring, efter første kryds. Er der dybdeforskelle, og strømmen løber med vinden (en ret almindelig situation, hvor der er land til den ene side), så gælder det om at opsøge den side hvor der mest strøm, altså modsat af på kryds. Jo dybere der er, jo mere strøm. Løber strømmen med vinden, så handler det jo om at være med der hvor ”tæppet” bevæger sig hurtigst. Det er gratis meter. Løber strømmen mod vinden, forholder det sig selvfølgelig modsat. I praksis: Søg mod land hvis der er modstrøm på læns. Søg ud mod åbent hav hvis der er medstrøm.
Afvej beslutning
Men afvej beslutningen med de andre ting der også har betydning: Vindretning og styrke, bådens VMG, og konkurrenternes placering, for nu at nævne nogle elementer. Som vi i øvrigt vender frygtelig tilbage til i det nye år.
Søgræs?
Det kan også være mere tricky: Måske er der strømbælter og steder hvor strømmen skiller. De er ofte markeret af søgræs, og er ofte synlige som linjer i vandet, med forskellig struktur i vandoverfladen på hver side. At holde øje med konkurrenterne er en god idé af flere årsager, men en af dem er, at man kan se hvordan de indbyrdes bevæger sig, pga. strøm. Det er altså muligt at bruge andre både som indikator. Fornøjelsen af dette er større jo længere bag i feltet man befinder sig.
Check inden start
At vide lidt om strømmen er i øvrigt en del af forberedelserne inden start. Allerede på vej ud er det en god idé at opsøge flest mulige sømærker, og lægge mærke til hvordan strømmen løber rundt om dem. En svamp, appelsin el. lign. Smidt i vandet ved mærket kan endda give en ret præcis angivelse af retning og styrke. Den slags målinger flere steder rundt på banen inden start giver et godt billede af strømmen. Forskelle er selvfølgelig det vigtigste at opdage: En jævn strøm over hele banen har ikke betydning for andet end placeringen af laylines på kryds, og hvilken kurs der skal styres på læns.
