En udmærket kommentar til den sidste søndagsskole pegede på behovet for at forklare de begreber der bliver brugt, så flest muligt kan være med. Nu var lige det aktuelle begreb forklaret i teksten, men pointen er generelt god: Jeg har for eksempel snakket stolper op og stolper ned om ”lift” og ”header” uden nogensinde at fortælle hvad det indebærer. Og det er jo dumt. Dels er det engelsk og ikke dansk, og dels er det jo altså tale om begreber, som ikke er alment kendte.
Nærmere eller længere væk fra vinden
Altså: En ”lift” er det samme som en rummer. Det vil sige, en ændring i vindretningen, der tillader én at sejle højere. En ”header”, eller skralder, er det modsatte. Det vil sige en ændring i vindretningen, der betyder en lavere kurs, altså længere væk fra vindretningen. At jeg så langt har holdt mig til de engelske begreber er mest gammel vane – en vane man i øvrigt har tillagt sig i mange lande. Mit norske hjemland inklusive. Men nu er det slut: Fra nu af bruges kun de hæderskronede, danske, og nu forklarede begreber rummer og skralder.
Med det således sat på plads, kan vi vende os mod dagens tekst: Taktik og strategi på læns.
Enkelt - men vigtigt:
Her er der to modstridende omstændigheder vi skal have på rene, inden vi går i gang. At finde den rigtige balance mellem dem, er nemlig kernen i at sejle en strategisk rigtig læns. Det er i virkeligheden meget enkelt, og de fleste ved det sikkert godt. Men jeg siger det alligevel højt:
Hurtigt og direkte
Nummer et: Med meget få undtagelser sejler man hurtigere, jo skarpere vinkel på vinden man kan sejle. Selvfølgelig indtil en vis grænse, men den ligger langt højere end hvad der nogensinde bliver relevant på læns. Nummer to: Den korteste vej mellem to punkter går i en lige linie.
Logik
Det handler altså om at sejle så hurtigt som muligt, på en kurs der ligger så tæt mod bundmærket som muligt. Lidt logisk tænkning bringer os frem til, at det dermed er godt at befinde sig på en skralder. Den indebærer jo en dybere kurs, altså nærmere mærket, men med vinden mere fra siden, i en skarpere vinkel. Det første afkorter afstanden til mærket. Det sidste giver mere fart. Og at sejle hurtigst muligt, og mest muligt direkte mod mærket, var jo netop vores ubeskedne mål.
Find skralderne
På samme måde som det er godt at sejle mest muligt af krydset på en rummer, er det altså godt at sejle så meget som muligt af lænsen på en skralder. Det handler altså om at udnytte vindskift på samme måde som på kryds. Man søger bare det modsatte. På kryds søger man rummere. På læns søger man skraldere.
Nemmere på kryds
Det er bare ikke helt så let at finde dem på læns, som det er på kryds. På kryds varsler en stor boble langs forliget, at man har ramt en header. Og holder man øje med sine ticklers, vil den på læsiden af sejlet rotere vildt rundt, når man rammer en lift. På læns sladrer hverken ticklers eller sejl så direkte, og man bliver jo ikke tvunget til at ændre kurs på samme måde. Forskellene er små, og vindskiftene kort og godt vanskeligere at opdage. Men ikke umulige. Hvordan gør man?
Mærk vindskiftet
Vel, det afhænger lidt af hvad bådtype det er tale om. Med spiler vil det være trimmeren der mærker det først, ved at der skal slippes ud på skødet. I joller uden spiler, men med fok – eksempelvis Snipe - er det muligt at styre mod luv, indtil luv kant af fokken brækker. Læg mærke til hvilken kurs du sejler når det sker, enten på kompasset, eller relativt i forhold til bundmærket. Sker det på en kurs der bringer dig mere til luvart for mærket end tidligere, er du ramt af end rummer og bør vurdere at bomme. På den anden halse bør du nu kunne sejle lige så hurtigt, men mere direkte mod mærket.
Mindre vigtigt i enmandsjoller
I enmandsjoller er det generelt endnu vanskeligere at opdage mindre vindskift på læns. Her kan det også være vigtigere at fokusere på andre ting, for eksempel kan det være vigtigere at sejle teknisk rigtigt i bølgerne, sejle taktisk mod konkurrenter, og sejle efter mere tryk. Det vender vi tilbage til. Erfarne sejlere mærker den relative vind på bådens bevægelser, rortryk og skødetryk, og en vindpil er også en god hjælp. Men fartmæssigt, især i let vejr, kan der faktisk være gevinst i at sejle ”modsat”, altså slippe sejlet længere ud end 90 grader og ”skære til læ”. Så at bomme på mindre vindskift er ikke helt lige så relevant i enmandsjoller. Begrundede protester på dette synspunkt modtages gerne.
Vindretning eller styrke?
En fejlkilde man skal være opmærksom på, er at ændringer i vindstyrke kan forveksles med ændringer i vindretning. En spiler skal trimmes ind i pustene og trimmes ud når vinden aftager. Men det vil ikke være helt smart at bomme, hver gang vinden løjer. Så læg lige mærke til om det er ændringer i vindstyrken, det er tale om.
I den første del af sagaen har vi hovedsagligt set på hvordan man udnytter vindskift på læns. Men der er andre parametre: Eksempelvis strøm, som en kommentar har peget på. Der er også noget at sige omkring at dække og blive dækket, om hvilke strategiske forberedelser man kan gøre inden runding, og hvordan man sejler efter maksimalt tryk. Men det er alt sammen emner som bør få den plads de fortjener. Lad os tage tingene efter tur: Denne gang strøm. De vægtige ord nedenfor er i øvrigt inspireret af Zack Leonard, tidligere træner for det amerikanske OL-hold, OL-detager i Tornado, og amerikansk mester i diverse entypeklasser.
Flyvende tæppe
Strøm kan man forstå som et stort tæppe, som langsomt bevæger sig en bestemt vej. Vi sejler på dette tæppe. Mærkerne gør ikke. Det vil sige, at hvis der er strøm på tværs af kursen til næste mærke, er det nødvendigt at styre lidt nærmere den retning strømmen kommer fra. Og altså ikke direkte mod mærket. En kurs direkte mod mærket vil ikke føre dig til mærket, men længere nede i strømretningen, for nu at skære det ud i pap.
Styr rigtigt fra start
Alle opdager det før eller siden – men hvis man er blandt dem som opdager det før, er der meget at hente. I let vind kan det være det vigtigste parameter overhovedet. En optimal kurs i strøm tager nemlig hensyn til strømmen helt fra start, og ikke kun de sidste 100 meter, hvor man nærmest bliver tvunget til det, for overhovedet at nå mærket. Et praktisk tips er at holde øje med land, hvis der er sådan noget bagved mærket. Hvis land bevæger sig bag mærket, er du udsat for en sidevejs bevægelse pga. strøm – ”tæppet” tager dig med. Styr en kurs nærmere strømmens ophav, indtil bundmærket ”står stille” mod land.
Dybdeforskelle?
Det kan også være, at der er forskelle i strømmens retning og styrke. Det burde man i øvrigt have nogle erfaringer omkring, efter første kryds. Er der dybdeforskelle, og strømmen løber med vinden (en ret almindelig situation, hvor der er land til den ene side), så gælder det om at opsøge den side hvor der mest strøm, altså modsat af på kryds. Jo dybere der er, jo mere strøm. Løber strømmen med vinden, så handler det jo om at være med der hvor ”tæppet” bevæger sig hurtigst. Det er gratis meter. Løber strømmen mod vinden, forholder det sig selvfølgelig modsat. I praksis: Søg mod land hvis der er modstrøm på læns. Søg ud mod åbent hav hvis der er medstrøm.
Afvej beslutning
Men afvej beslutningen med de andre ting der også har betydning: Vindretning og styrke, bådens VMG, og konkurrenternes placering, for nu at nævne nogle elementer. Som vi i øvrigt vender frygtelig tilbage til i det nye år.
Søgræs?
Det kan også være mere tricky: Måske er der strømbælter og steder hvor strømmen skiller. De er ofte markeret af søgræs, og er ofte synlige som linjer i vandet, med forskellig struktur i vandoverfladen på hver side. At holde øje med konkurrenterne er en god idé af flere årsager, men en af dem er, at man kan se hvordan de indbyrdes bevæger sig, pga. strøm. Det er altså muligt at bruge andre både som indikator. Fornøjelsen af dette er større jo længere bag i feltet man befinder sig.
Check inden start
At vide lidt om strømmen er i øvrigt en del af forberedelserne inden start. Allerede på vej ud er det en god idé at opsøge flest mulige sømærker, og lægge mærke til hvordan strømmen løber rundt om dem. En svamp, appelsin el. lign. Smidt i vandet ved mærket kan endda give en ret præcis angivelse af retning og styrke. Den slags målinger flere steder rundt på banen inden start giver et godt billede af strømmen. Forskelle er selvfølgelig det vigtigste at opdage: En jævn strøm over hele banen har ikke betydning for andet end placeringen af laylines på kryds, og hvilken kurs der skal styres på læns.
En god læns, rent taktisk og strategisk, starter nemlig i god tid før krydsmærket. Med planlægning. Er der rytmiske vindskift, er det godt at finde ud af, om vi runder på en rummer eller en skralder. I førstnævnte tilfælde vil det være fordelagtigt at bomme efter runding. I sidstnævnte tilfælde er det bedst at forblive på styrbord halse.
Rummer eller skralder
Men for nu at repetere: Den helt korte version er, at hvis vi runder på en rummer, skal vi falde rigtig meget af, før vi har kursen mod mærket. Det er en kurs som er langsommere, end hvis vi ikke skal falde helt så meget af. Derfor er det bedre at bomme. Så kan vi nemlig sejle mod mærket med vinden mere fra siden. Hvis vi runder på en skralder, er kursen mod bundmærket ikke helt så langt til læ. Den skarpere vinkel på vinden giver mere fart. Her er det altså om at blive på samme halse. For det der er godt på kryds (rummer) er skidt på læns.
Planlægning
Der er også andre forberedelser rent taktisk, som vi har berørt i forbindelse med Søndagsskolen nr. 5 – om runding af krydsmærket. Her handler det om at positionere sig inden runding, så det rent faktisk er muligt at komme ud til den side på læns, som man nu ønsker. Vurder også strømforhold allerede inden runding, og se efter skyer og ændringer i vindstyrke på havoverfladen mod luvart. Alt i alt skulle det gerne pege på en ønsket banehalvdel, som man altså gerne vil søge hen mod, lige så snart man er rundet.
Danger zone
Er der mange både i feltet, er der et bestemt område efter runding, som det er meget godt at undgå. Det er området til venstre. At bomme lige efter runding fører dig ind i læ af hele den række både, der stadig er på kryds, og som nærmer sig krydsmærket på styrbord halse. Ligger du i den tunge ende af feltet, kan det jo være lige meget – så er der ikke så mange, der kan lave ballade bagfra - men ellers er der tit meget forstyrret vind – og sø – lige her. Vil du til venstre på læns, er det måske smartere at vente med at bomme, til du er på sikker afstand af dette ”fareområde”.
Kig bagud
Når man er så langt, er det om at holde koncentrationen og være vågen. Især bagud. Det er her vinden kommer fra – og dermed også her, man kan opdage ændringer i styrke og retning. Det er også her konkurrenterne angriber, ved at dække. Og det er også herfra bølgerne kommer. Igen er det stik modsat kryds, hvor det meste sker foran stævnen. Så altså: Kig bagud!
Open field sejlads
En anden forskel på kryds og læns, som Zack Leonard (vores kilde til vise ord om læns - amerikansk OL-sejler og træner) peger på, er at læns er såkaldt ”open field” sejlads. Det vil sige, at hvor man på kryds er henvist til at sejle bestemte baner, i en mere eller mindre fastlagt vinkel til vinden, så kan man på læns principielt sejle hvorhen man vil. Man kan placere sig hvor som helst på banen, og sejle i en hvilken som helst vinkel på vinden – mere eller mindre parallelt med ”rhumb line” (linjen mellem mærkerne). Det betyder, at det taktiske spil ændres. Blandt andet er det lettere at komme til at dække modstanderne. Det er også lettere at undslippe vindskyggen, hvis man selv er ramt. Man kan bare skære lidt op, eller falde lidt ned. Eller bomme. Fartmæssigt er der også flere muligheder, ved at man kan lege med sit VMG i et væsentlig større spekter af vindvinkler, end på kryds.
Hvor dækker/dækkes du egentlig?
I forhold til konkurrenterne, som jo altså nu er i offensiven bagfra, er det vigtigt at vide præcist hvor vindskyggen rent faktisk er. I hurtige klasser ligger den måske endda foran for tværs, som en kommentar pegede på tidligere. Så er det pludselig ikke længere bagud, man skal holde øje. Det er en ret pudsig situation. Men så hurtigt sejler de færreste! En vindpil, eller uldtråde på vantene, kan angive den præcise retning bagud eller til siden, som du skal holde fri for nærgående konkurrenter. Det gør ikke noget, at bådene bagud tror de dækker dig, hvis de rent faktisk ikke gør det. Det samme gælder selvfølgelig når du skal dække både foran. Sigt langs trådene eller vindpilen, så din rådne luft rigtig kan ramme dem!
Det store spil
Det er vigtigt at huske på, at du sejler mod alle de andre både i feltet, og ikke kun dem du lige er omgivet af. Derfor er det gerne en god idé at undgå at blive fanget i dueller og nærkampe med andre både - som fører dig steder hen på banen, hvor du rent strategisk ikke ønsker at være. Bevar overblikket, og se det store spil!
Find og udnyt mere tryk
Forskellen på gode sejlere og rigtig gode sejlere på læns, er ofte at de rigtig gode er i stand til at opdage og udnytte vindstød, bølger, og i det hele taget finde steder på banen med mere tryk. Zack Leonard taler faktisk om læns som et spil, han kalder ”connect the dots”. Det er lidt ligesom den børneleg, som går ud på at forbinde punkterne på et ark med streger, som til sammen bliver et mønster eller et billede. Denne lidt sære parallel kommer jeg til at berøre næste søndag, hvor vi netop ser på hvordan man kan finde og udnytte tryk/mere og bedre vind og ikke mindst større bølger – stadig på læns. Det er efterhånden blevet en rigtig lang læns vi har lagt ud på, men der er også mange aspekter ved det, som er værd at tage med.
