Bagsiden: Når hele byen brænder

Artikelindeks

 

Indvirkning på mange mennesker

Ingen kan snyde sin egen dåbsattest, og hvis Jørgen Ring tjekker sin egen fra 1946, opdager han, at nutidens begreber som "efterløn" og "førtidspension" er spildte muligheder for ham. Derfor kan han ligeså godt fortsætte som frivillig juniorleder i Taarbæk Sejlklub. I den sammenhæng er det symptomatisk, at ingen gennem de næsten 40 år har kunnet gøre Jørgen rangen stridig som Danmarks førende juniorleder? Hvis det ikke havde været for Jørgen, så var bådtypen "Yngling" endt som en historisk parentes for mange år siden. Meget vand er løbet igennem Øresund, men Ynglingen er stadig centrum for Jørgens daglige virke.

I KDY fik Jørgen muligheden for at udvikle verdens bedste juniorafdeling - en chance han greb de næste 37 år. Ser man på sejlsportens resultater, så har rigtig mange internationale stjerner sin baggrund i juniorafdelingen hos Jørgen Ring. Ser man på dansk erhvervsliv, har Jørgen Ring leveret rigtig mange topfolk.

Ungdomsarbejdet i KDY undergår i disse år betydelige forandringer – især på Jørgen Rings hjemmebane i Skovshoved. Spørgsmålet om det er sundt for nogen at sidde på den samme position i så mange år, som Jørgen har gjort?

Unge sejlere er mere forkælet

Unge sejlere er ikke, som vi var dengang i 70erne – og nok godt for det. "Unge er generelt set overforkælede i dag" Citatet er af sejlsportens store pædagog Jørgen Ring helt eget. For den store pædagog er det en udfordring, når de unge hellere vil "Twitte" og passe deres Facebook profil end at være ude at sejle på Øresund. Derfor er det utroligt, at den store mester stadig kan sejle rundt med unge gaster, som han med en smule seksuel ihærdighed kunne være bedstefar til. – Hvis man skal kunne blande sig, man skal kunne forstå de unge og deres sprog, som han selv udtrykker det.

Jørgen selv er indbegrebet af "Easy living",og et produkt af en tid, hvor glæden ved livet på vandet gik før kravet om ussel mammon. Udviklingen er en skrue uden ende. Det basale grundprincip fra dengang jeg selv var junior: "Du skal yde, for at nyde" er trængt i baggrunden for de unges spørgsmål: "Hvad vil I give mig?". Konsekvensen er, at de unge har langt færre timer ude på vandet, end deres forældre havde, som var juniorer for 20 år – 30 år siden. Det ødelægger det grundlæggende arbejde med at træne, træne og blive bedre – det skader dansk sejlsport på den lange bane.

Fakta er, at Jørgen de sidste mange år har haft 2. generation af sejlere i juniorafdelingen, hvor far eller mor var juniorsejlere i 70.erne og 80.erne I dag er disse gamle juniorer blevet forældre til teenagere og har givet sejlerbacillen videre. Når ens far eller mor også har været på sommertur med Jørgen i spidsen - sejlende rundt i sin Maxi 84 "Pujle", opfattes den gamle juniorleder lidt anderledes og lidt mere positiv, end alle andre voksne opleves af nutidens teenagere.

"Bagsiden" ønsker Jørgen al mulig held og lykke fremover.







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen