Bagsiden: Ny karakterbog til DS, udvist flid – men plads til mange forbedringer

Artikelindeks

 

Så der sad jeg så i lørdags i et tætpakket lokale på ugens mest diskuterede hotel - Scandic Odense -, dekoreret med "optipakke" og surfboards. Jeg var kampklar med et krus kaffe og en notesblok til at få noteret ned, hvordan Dansk Sejlunion har arbejdet med implementeringen af den strategi, som blev vedtaget ved generalforsamlingen i 2011. Den strategi, som var baggrunden for efterårets uenighed med Nicolai.

Initiativrig bestyrelse i Dansk Sejlunion

Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at holdet bag generalforsamlingens højbord godt var klar over, at regnskabets time var kommet. Alle sejl var sat til. At de mente det alvorligt, var man ikke i tvivl om, når man hørte om, hvordan breddekonsulent Christian Steffensen havde sat to bogbindere i Randers på natarbejde, for at færdiggøre og dermed erstatte den palle bøger, der var forsvundet i posten, om Aldersrelateret Træningskoncept (ATK). De nåede frem i tide!

Ungdomsstrategien hænger nu sammen

Og dermed er jeg ved et af de punkter, hvor Nicolai bestemt ikke var tilfreds tilbage i oktober.

Jeg ved ikke, om han er det i dag. Men jeg personlig er ret begejstret. I bogen (som kan læses gratis her) der er på 255 flot illustrerede sider, får klubledere, trænere, sejlere og forældre en grundig indføring i den tankegang, der gerne skulle gennemsyre alt ungdoms- og elitearbejde i dansk sejlsport.

Her er alle de argumenter, jeg ledte efter, da jeg skulle overbevise min til tider lidt konservative bestyrelse om, at vi nok skulle vente med at presse børnene for meget i starten. Og frem for alt – og det er derfor jeg virkelig er begejstret – her er for første gang en virkelig gennemtænkt vej fra begynder til OL-vinder. Her er der topkarakter fra min side!

Nicolai: 255 sider, hvor mange tror du – Steen, der nogensinde får læst dem? Aktuelt sidder jeg med forældre der ikke en gang læser de mails klubben sender dem. Hvorfor er ATK projekt ikke koordineret med Wolsings "Få vind i sejlene" projekt?

Bedømmelsen bliver i øvrigt understøttet med nogle af de andre ungdomsinitiativer, der blev præsenteret: Netværk for unge kapsejladsledere, holdsejlads-trailere – inkl. koncept. Begge dele i øvrigt sat i gang af enmandskraftcentret Søren Badstue – en af Danmarks få internationale baneledere, klub 1000-projekt, der præmierer de klubber, der har fremgang i medlemstallet blandt unge under 25, samt planer om et Torm projekt a la Feva og Tera på ungdomskølbådsområdet.

Underspillet sejlerfokus

Sådan lød Hans Natorps nøgleord sidste år ved præsentationen af strategien. Det blev lidt mere underspillet i år i beretningerne og fremlæggelse af de kommende planer.

Men en af efterårets andre dumpediscipliner – kapsejladsen – har fået et løft i retning af sejlerfokus til glæde for klubbernes medlemmer. Lassen har selv fortalt om "Få vind i sejlene" projektet, så det vil jeg ikke dvæle ved. Men det ligger fint i tråd med strategien om sejlerfokus. Igen meget fine karakterer!

Det kom også frem på generalforsamlingen, at Dansk Sejlunion vil tredoble budgettet til tursejlerområdet. Nogle af pengene vil sikkert gå til den nye tursejlermedarbejder, der snart bliver ansat. Der blev nævnt flere turbøjer og videreudviklingen af tursejler App'en samt en del mere. (Kom vist lige til at fordybe mig lidt for meget i ATK-bogen på Generalforsamlingen, så jeg fik ikke det hele med omkring tursejlerne - undskyld).

Der blev lagt stor vægt på flere fordelsaftaler med div. partnere. Alt sammen positivt... Men læser man bl.a. her på sitet, så fylder tursejlerområdet ikke så meget – heller ikke i medlemmernes billede i forhold til DS. Og det på trods af, at Steen Wintlev bedyrede, at det faktisk var det område, hvor der ligger mest på hjemmesiden, og hvor unionen har flest services. Faktisk hvad Lassen også skrev i sidste uges Bagside.

Så her bliver karakteren nok kun middel, om end med stigende tendens.







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen