Volvo Ocean 65 – one-design til sidste millimeter

Artikelindeks

På tirsdag går starten på den længste og hårdeste af alle etaperne i årets Volvo Ocean Race, nemlig etapen fra Auckland i New Zealand, gennem Sydhavet, rundt om Kap Horn og op til Itajai i Brasilien.

Den femte af i alt ni etaper er på 6.776 sømil, og lige nu tyder det på, at de seks både kommer afsted netop under en cyklon passage med rigtig meget vind.

I denne uge blev afholdt en High Peformance Yacht Design konference i Volvo Ocean Race Village, og blandt talerne var Volvo Ocean Race CEO Knut Frostad samt Race Director Jack Lloyd.

Spørger man dem om valget af Volvo Ocean 65 er svaret meget klart – det var éntydigt den rigtige båd til jorden rundt sejladsen.

Alvimedica Amory Roos_04_529

Foto Amory Ross

Mere one design end end Laser

Knut Frostad fortalte om at tolerancerne på VO 65’eren er én milimeter, og pralede med, at OL-båden Laser har tolerancer på op til 3 mm. Alle stag på bådene er præcis samme længde. Der kan ikke sys om på sejlene. Der kan i det hele taget ikke foretages nogen ændringer, uden at det er godkendt som en fælles beslutning i Volvo Ocean Race.

Beslutningen om one design blev taget, dels som et resultat af den globale økonomiske krise, dels som et resultat af skrog og kølproblemerne i sidste sejlads, hvor det var designede og individuelt byggede både efter Volvo Ocean 70 reglen.

Knut Frostad pointerede, at det største problem var de eskalerende budgetter for et kampagne. Møder med sponsorer og sejlere gav et entydigt svar, nemlig at det fremadrettet ikke måtte koste mere end 60% af de hidtidige budgetter.

Problemet var dog samtidig, at sponsorerne ikke helt forstod konceptet med at bygge helt end både i henhold til en one design regel. Samtidig var sponsorenes reaktion ift. VO70’erne også, at de havde ikke bestilt en langsom båd.


 

VOR satsede 37 mio. euro

Derfor ville det kune være one design som kunne fungere i fremtiden. Men timingen var sådan, at Volvo Ocean Race ledelsen måtte træffe beslutningen om at påbegynde produktionen af de syv både, inden man havde tilsagn for hold og sponsorer. Det betød en økonomisk start satsning på 37 mio. euro, man valgte at løbe den risiko.

Samtidig var der fortsat reaktioner fra potentielle skippere om, at man helle ville have sine egne designs.

I VOR 2011-12 anvendtes VO70’erne for tredje gang, og efter en lang række problemer og nedbrud, mistede man tilliden til 70’erne.

En ny båd skulle være stærk og kunne holde til to jorden rundt kampagner. Man ønskede ikke kun at bygge en båd til en god pris. Det skulle samtidig være en båd, som sejlerne havde lyst til at sejle. Derfor valgte man producenter, produkter, systemer som de fleste teams sandsynligvis selv ville have valgt. Der er i alt 62 forskellige leverandører til VO65’erne !

VOR ville levere en båd, hvor man kunne tage direkte ud og sejle, og som det ikke var nødvendigt at lave ændringer på.

Alt blev planlagt og gennemgået af sejlere på en full-scale model af bådens dæk, hvor besætninger har været med til at bestemme placering af alle spil og alle andre detaljer. Facon og størrelse for kahytten. Osv.

Besætningens sikkerhed var meget højt prioriteret, og derfor er brugt rigtig mange ressourcer på design og konstruktion af svingkøl systemerne. Vestas Wind’s kollision med revet beviste kølens holdbarhed. Selv efter at have ligget på revet et stykke tid, så var rammesystemet fortsat sundt. Og det var tæt på, at man kunne haven anvendt det i den renoverede båd.

Abu Dhabi Matt Knighton_04_529

Foto Matt Knighton

Den endelige test er i Sydhavet

Den næste test af bådene kommer til at ske i Sydhavet, når starten går på søndag, hvor bådene kan komme ud for de mest barske vind- og vejrforhold på hele jorden rundt sejladsen.

Indtil nu har der kun været marginale problemer med bådene på de første fire etaper – så one design konceptet har efter VOR ledelsens opfattelse indtil nu bevist, at det har været et bedre valg end de designede både til VO70 reglen.

Når bådene når Itajai i Brasilien efter de næste knap 7000 sømil gennem det barskeste hav på kloden, så har bådene (forhåbentlig) bevist, at de lever op til at være en high performance båd, i høj kvalitet og styrke samt sikker for besætningerne - og som sejlerne også synes er udforderende og spændende at sejle.

For nogen tid siden blev nævnt, at VOR forventede at bygge yderligere nogle både, idet der har været flere henvendelser. Beslutningerne bliver selvfølgelig først taget efter juni 2015, hvor VOR afsluttes i Göteborg. Men der er indikationer om, at man måske kan nå op på 10 både i den næste Volvo Ocean Race sejlads.







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen