På skovtur i Finland

Artikelindeks



Ålandsøernes skærgård er klynger af tætliggende øer med åbent vand imellem. Bliv ikke forbavset, når et par utrolig store kæmpefærger bruser mellem øerne.
Ved Åbo findes nok den allerkønneste skærgård, hvor man føler, at man sejler i store revner i fastlandet snarere end mellem spredte øer.
Mellem Hangö og Helsinki er skærgården så tilpas bred, at der snor sig to parallelle sejlløb. Det yderste er over 10 m dybt, kønt og med både tilpas vind og plads for sejl. Det inderste er smalt og snørklet mellem høje træer og klipper med læ, så det er mest til motorsejlads. Mange steder er det kun 1,5-1,7 m dybt.
Skærgården øst for Helsinki bliver mere og mere åben med flade, stenede øer hen mod den russiske grænse. Herude sydpå i Finske Bugt ser man den høje silhuet af den russiske ø Gogland. På svensk hed den Hogland (Højland), men russerne har intet H og bruger G i stedet.
Skærgården på Finlands sydkyst er svær at finde ind i fra åbent hav. Der er ganske vist fyr og båker på større skær, men der er undersøiske skær en halv sømil yderligere ud. Kun ved at følge et afmærket sejlløb mod en større by kommer man sikkert ind i skærgården. Ved første anløb af finsk eller ålandsk havn skal man melde sig hos kustvakten, se "Finske tips".

Åbo, Hangö og Helsinki
Åbo hedder Turko på finsk. Finlands ældste hovedstad fra svensketiden. Der var bebyggelse siden 600-tallet ved åen, der løber ud i en køn, smal klippefjord, i dag med eksklusive "strandvejsvillaer".
Byen har en borg og en domkirke, begge fra 1200-tallet, et frilandsmuseum med gamle bondehuse og i centrum moderne finsk arkitektur. Den brede å ved lystbådehavnen med industri er ikke køn, men det er tæt på byens centrum. 300 m længere inde i åen ligger to gamle fuldriggere som museumsskibe ved et parkanlæg. Åbo var hovedstad, indtil russerne flyttede regeringen til Helsinki i 1812.
Hanko er Finlands yderste forpost mod sydvest. Her er en stor og fin marina, og i gaderne er der velholdte to-etagers træhuse. Finlands jernbaner ender og begynder i industrihavnen, der er isfri om vinteren.
Hangö er sejlercentrum med store kapsejladser. Nyeste del af marinaen er på en klippeø med motorbådsfærger hele tiden, men det er lettere at fortøje på landsiden.
Helsinki hedder Helsingfors på svensk. Grundlagt i 1550 af Gustav Vasa, der tvangsflyttede flere landsbyer ud til åmundingen for at skabe en købstad, der kunne konkurrere med den gamle hansestad Tallinn.
Man sejler ind forbi den store fæstning Sveaborg (fra svensketiden, nu museum) på en klippeø. Den bedst beliggende lystbådehavn er ved et lille træslot, som Nylandske Jakt Klub har på en lille ø midt i selve havnen overfor byens centrum. Der er motorbådsfærge fra øen hver halve time.











★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen