Skidt at være ’skudræd’ i Assens

Artikelindeks

Der skal i hvert fald noget liv i området, lige nu er det klinisk renset for så meget som skyggen af uorden. Kontrasten er enorm, du sejler tre minutter ud af kanalen, og er lige midt i sommer "stok rose Danmark", faktisk er det hele turen værd.

Nye synsindtryk og nye dufte, skov, bakker, kornmarker - og så ind i mellem en veltrimmet villahave. Koen stod der stadig og gloede, måske var det dens fætter der til morgen havde fået tjansen med at styre trafikkontrollen. Engang sortbroget malkeko, altid sortbroget og det er lidt svært at se forskel.

På vejen ind holdt jeg kramagtigt fat i særkortet over fjorden, totalt latterligt. Dels passer kortet ikke, og opgaven er ret enkelt, hele tiden have styr på de næste 2 bøjer. Rød er firkantet og grøn er trekantet, udfordringen er at mange bøjer ikke alle er "fit for fight". Mange gange, blot en pind der stak op. Dumt at turist myndighederne ikke har styr på stumperne, for der var faktisk trængsel af turister på fjorden.

Hellere lidt længere

Ude af fjorden, syd om Årø over mod Assens. Jeg ved godt, at man kan sejle nord om Årø og så ind mellem Bågø. Men det er en opgave, der kræver det store overblik. Sagt i dette lukkede selskab, er jeg en tøsedreng, når det gælder navigationen. Heller sejle nogle sømil længere og være helt sikker.

Jeg sejler både med papir og skærm, for nu at være helt sikker. I dag var det heller ikke så ringe, for 'vi' havde lagt waypointet ind for kosten, der markerer Asnæs rev ved indsejlingen til Assens. Skærmen påpegede at punktet lå i Jylland, det var en 'fejl-40'. Jeg havde tastet forkert, men efterfølgende kunne vi heller ikke finde kosten, måske er den der slet ikke mere? Men nu havde vi da i det mindste den rigtige position, og kom i havn uden større problemer.

De flotte gamle træskibe

Assens er destination denne tirsdag i uge 30, for så møder vi også de gamle træskibe på deres vej rundt om Fyn. Jeg beundrer de mennesker, der holder skibene i live. Alle står de knivskarpe, personlig har jeg meget at lære i brugen af en lakpensel og polerer klud. Frederikke og deres udsendte gik hjem og vaskede skib, det er da altid en begyndelse.

Lassen

Chefen bestemmer ... Foto: Lassen

De gamle træskibe har et blødt punkt i min sejlerhjerte og professionelle arbejdsliv. Sammen med daværende chef Anker Lauritsen fra Maritimt Center i Svendborg, stod vi spidsen for det ugelange sejler arrangement. Lige så fantastisk det var at være en del af, lige så fantastisk var det at overdrage ansvaret til et nyt hold. De gør et fantastisk arbejde, rekord mange deltagende skibe og mange mennesker på kajen.

Af en eller anden grund har alle havnebyer et kanon-laug, med brave mænd og kvinder der med egen kanon elsker at markerer større begivenheder. Ingen undtagelse i Assens, hvor kanonen drønede i snit hver 10 minut. I min tid stillede hele to kanon-laug op i Faaborg, ved afsejlingen startede en veritabel krig, så de deltagende skibe stod ud af havnen i røg og damp.

I min tid dumpede vi Assens som anløbs by, hvilket fremkaldte mange negative følelser. Men det har hjulpet, nye folk gør en kæmpe forskel, afsluttende med det flotteste og mest larmende festfyrværkeri jeg længe har nydt.

Tirsdag var Assens ikke stedet at opholde sig, hvis du som menneske eller hund var 'skudræd'.

'Kloge-Åger' til tastaturet

Tirsdagen gik ellers med Christian Lerche´s job skifte til KDY. Det er stort for al dansk sejlsport, og mine personlige forventninger er enorme. Det fik alle de "Kloge Åger" i tastaturet, inklusiv mig selv. Læs: "Sejlsportens eminence har nu titel på sin indflydelse og magt".

Ud over jeg aldrig ville satse min penge på en dansk America´s Cup deltagelse tror jeg, at jeg rammer spot on. Aarhus har med stor dygtighed profileret sig på den olympiske front, men KDY kan med stor driftssikkerhed, satse på alt det spændende mellem to OL.

Blandt de mange andre "Kloge Åger" grinte jeg mest, da jeg læste Morten Lorenzen ego skriveri. Først scorer han billige point på at kritiserer den siddende formand, og beder klubben om at udskifte ham. Jamen Flemming Ibsen valgperiode udløber automatisk, og han kan ikke genvælges.

Fortsætter på næste side ...


 

Så skriver den gode hr. Lorenzen: - De seneste år har der ikke været meget udvikling, men i højere grad konsolidering under Anders Kristensen. Det skal man ikke kritisere ham for, det var den opgave han fik af bestyrelsen. Anders Kristensen har været en "embedsmand i funktion".

Hvorfor behovet for denne "konsolidering"?

Lorentzen har selvfølgelig selv svaret: - Vi (altså KDY) blev ramt af finanskrisen, hvorefter oprydningen blev nødvendig. Undskyld, men finanskrisen skal altså ikke have al skylden, Var Morten Lorenzen – om end næppe eneansvarlig, så i hvert fald den daglige ansvarlige direktør, dengang klubben kørte økonomisk af sporet?

Morten forsvandt med raketfart ud af KDY, og klubben har siden været på fallittens dødskurs. Men KDY har også et stærkt bagland, med mange både indflydelsesrige og økonomiske stærke, engagerede klub medlemmer der holder af sporten og klubben. Ellers havde der heller ikke været nogen direktør stilling til Christian, måske heller ikke nogen royal klub længere? Det forholder den gode Morten sig ikke til?

Læs også: En 'Stein Bagger' eller kaos ved håndvasken? (kommentar af Lassen fra okt. 2010, red.)

Skal Anders Kristensen og den siddende bestyrelsen ikke have lidt af æren for skabe økonomisk ro på bagsmækken, så Christian Lerche nu kan begynde turen på at skabe verdens bedste klub inden for vandidræt?

Kun 25 sømil mere

Onsdagen gik fra Assens i strålende solskin og halvvind. Solen fortsatte, men vejrguderne var åbenlyst knotne. Lige så snart Frederikke og deres udsendte havde planlagt opsætning af storsejlet, fik i modvind. Og mod broerne også ekstrem modstrøm, så jeg havde gerne taget et stop for natten i Strib, men Frederikke mente vi sagtens kunne tage den sidste strækning – kun 25 sømil, hvorefter hun tog sig en lur. Jamen kl. 20.30 var vi i havn på Endelave, takket være gode og hjælpsomme sejlere fik vi også parkeret "Miss Saigon". Den lokale pølsemand, fjernede den værste sult – bare ved at se på hans pølser. Så resterne fra i går, pasta med laks klarede aftenmanden.

Herom senere, nu fortæller min PC, at den er nede på 5% batteri, telefonen brokker sig også. Udfordringen er, at vi kom for sent til at få landstrøm – store krise på det lille skib.

Nå, det løser sig vel? I morgen sejler vi til Samsø. Forhåbentlig en sejltur, med masser af små oplevelser du gerne vil læse med på?

Fortsat god sommer, måske ses vi i Ballen?

_/)_/)_/)_/)_/)_/) ... Læs også fra Lassens sommertogt:

Verdens ende nr. 2 – godt at jorden ikke er flad!

Underligt som redaktører anlægger de samme vaner

Paparazzien er muret inde og lugter fælt

Selv fluerne flygtede

Singlehand sejlads er kommet for at blive

To tosser på transport togt







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen