Det bliver bare ved og ved – sejlerne fortæller om, at det er det mest forurenede og ulækre farvand de nogensinde har sejlet i.
Se blandt andet denne video på dr.dk om Allan Nørregaard og Line Just oplevelser på Guanabara Bay, hvor sejladserne skal foregå. Billeder fortæller som bekendt mere end 1000 ord:
Læs og se video: OL-satsning kan drukne i flydende brasiliansk losseplads
Video’en er godt nok taget for et stykke tid siden, men Bådmagasinet har talt med sejlere som har trænet i Rio i starten af 2015, som fortæller, at det ikke er blevet spor bedre det seneste år.
Bådmagasinet har for nogle dage siden talt med faderen til en af verdens bedste Laser sejlere, som siden starten af året havde trænet i Rio, og han var chokeret over det farvand som man vil byde sejlerne. Han fortalte også om en australsk Laser sejler, som blev syg og var indlagt flere uger på hospitalet, med stor sandsynlighed af noget, han har fået ved at sejle i farvandet, og formentlig efter at have slugt noget vand.
For en måned siden viste Bådmagasinet en række billeder fra sejladserne i januar på Gunabara Bay: Se hvad der vente sejlerne i Rio
Den engelske sejlunion: flyt sejladserne
Bådmagasinet har også talt med RYA’s Sports Director, som fortæller om syge britiske sejlere, og den engelske sejlunion har stor fokus på problematikken via deres Olympiske Komité.
Samtidig taler RYA om, at de brasilianske myndigheder burde flytte sejladserne allerede nu, således at årets olympiske testsejladser kunne sejles et andet sted, nemlig Buzios, som vil være ideelt til at sejle olympiske sejladser. Det ligger et stykke udenfor Rio, men det vil være bedre for sejlsporten at sejle et sted, hvor vandet er rent, og sejlerne ikke udsættes for en sundhedsrisiko.
Buzios er kendt som et rigtig godt sted at afholde verdensmesterskaber, og for nogle år siden var der også ISAF Youth Sailing World Championship, som har næsten tilsvarende deltagerantal som OL.
Så RYA bedømmer at Buzios nok ville være det bedste sted for sejladserne, i stedet for det forurenede farvand i Rio. Brasilianske sejlere og sejlsportsleder som Bådmagasinet har talt med, siger det samme.
IOC var på besøg da man fandt døde fisk
Alle de døde fisk blev konstateret sidste tirsdag, da inspektører var på rutine tjek for at teste Rio’s spildevand og forurening af Guanabara Bay.
Myndighederne er nu i gange med at forsøge at finde årsagen til fiskedøden i et område tæt på lufthavnen, og mindre end 12 km fra der, hvor alle de olympiske sejladser skal inde sted.
Det er selvfølgelig ikke så belejligt for Rio, at det lige præcis sker mens der er besøg af den Olympiske Komite, m.h.p. at se om Rio lever op til deres løfter og aftaler, heriblandt at man ville reducere forureningen i Guanabara Bay med 80 % inden de olympiske Lege.
Fiskedøden kommer også samtidig med at Rio’s borgmester fortæller, at byen arbejder for at sikre reduktionen af den massive forurening fra byens 100 mio. indbyggere, ikke mindst også fra Favelaerne.
Selvom sejlere og miljøorganisationer fortæller om den massive forurening i Guanabara Bay, så påstår borgmesteren hårdnakket, at man i dag behandler 49% af områdets kloak- og spildevand, men samtiidg indrømmer han, at man ikke vil kunne leve op til de 80 % som Rio havde lovet i sit olympiske bud.
IOC’s Executive Director for De Olympiske Lege, Christophe Bubi, sagde på en pressekonference i sidste uge, at det er hans opfattelse, at målet på de 80% fastholdes. Det bliver så fulgt op af en meget politisk udtalelse
”Der satses stadig på at nå det mål. Vi kan ikke bedømme det før vi er ved mållinjen. Vi er som atleter på den måde, at vi bliver ved med at satse, og vi må respektere den indsats der gøres.”
Selvom atleter som har været i Rio og træne det seneste halve år har klaget over sundhedsrisikoen og den kraftige forurening, så siger lederen af IOC’s inspektions team, Nawal El Moutawakel:
”Vi er blevet forsikret om at alle områder, hvor der skal konkurreres, vil være rene nok til at atleterne kan konkurrere på en sikker og forsvarlig måde.”
Dette står i skærende kontrast til at adskillige embedsmænd i Rio samt fra regeringen allerede sidste år, var ude med udtalelser om, at man ikke engang vil kunne nå 50 % reduktion af forureningen.
Forurening ved den olympiske by
Vandkvaliteten er blevet en “varm kartoffel” efterhånden som OL kommer nærmere, og der kun er meget små tegn på oprensning af den stærkt forurenede bugt.
Endvidere siges der at være tilsvarende problemer i de laguner i den vestlige del af Rio, som omgiver den Olympiske by, centrum for legene. Jacarepagua lagune systemet er også fuldt med affald og kloakspildevand, og miljøgruppen Olho Verde har taget billeder som viser en massiv bakteriel opblomstring i lagunen, som også er løbet ud i Atlanterhavet og forurenet nærliggende populære strande.
Der nævnes en én-cellet bakterie, Cyanobacteria, som giver vandet en kraftig blå-grøn farve, og som kan være giftig for mennesker, dyr og planter. Det er det vi kender fra nordiske farvande som ’blågrønne alger’. Nogle af dem producerer giftstoffer, og det kan udvikle sig til endog stærke biologiske giftstoffer. Det er specielt i forbindelse med opblomstring, at bakterierne kan blive en sundhedsrisiko for mennersker og dyr.
Rio avisen O Globo rapporterede også i sidste uge, at man skal ikke længere tilbage end til november 2014, hvor man måtte samle 60 tons døde fisk op ikke langt fra det sted, hvor man nu igen har fundet alle de døde fisk.