Regal LSC 2250 og Regal 2650 LSC

Artikelindeks

Ved første øjekast ligner de hinanden til forveksling ... ... men de to Regal sportsbåde repræsenterer to vidt forskellige temperamenter og to forskellige sæt sejlegenskaber.


Som de fleste andre ord har også ordet Regal en mening. Faktisk har det engelske ord både betydning som navneord og som udsagnsord. Navneordet betyder kongelig, mens der er flere nuancer på udsagnsordet, som kan oversættes fra; at fryde sig ved, at delikaterer sig med, til det mere servile; at opvarte eller traktere én med noget.
Regal er derudover varemærket på en serie lækre amerikanske sports- og motorbåde.
Bådmagasinet tog en lun efterårsdag på tur på kanalerne i Københavns havn.
I en Regal 2250 og en 2650 var missionen at fornemme om det var et kongeligt sus, eller følelsen af en gevaldig opvartning, der efterfølgende ville stå tilbage.
Mens vi fortsat var i kanalerne blev vi opmærksomme på, at de amerikanske både rummer et helt tredje potentiale - de kan få meget lidt maritimt udseende kvinder til at længes efter det barske liv til søs. I hvert fald trak bådene spontane tilråb fra begejstrede kvinder, der pludselig havde mod på et liv til søs.

Stærk og stabil
Og deres begejstring er berettiget - tænker jeg, da vi få minutter senere på åbent vand, lukker op for de henholdsvis 260 og 375 hestekræfter og med én lang acceleration bringer bådene ud af vandet og op på en konstant fart på mellem 35 og 40 knob. Jeg er til at starte med bag rattet i den mindste af de to Regal både - 2250’eren. Det sidste stykke på vej ud gennem kanalen, hvor der fortsat er læ fra land og dermed helt fladt vand sejler båden stærk og stabilt - det er lækkert og sjovt.
Det er som at være med i Miami Vice og en kort overgang tror jeg på, at jeg er Don Johnson, men efterhånden som vi kommer fri af land, og der komme en smule sø bliver det mere og mere besværligt at opretholde illusionen. For det er uendelig svært at se cool ud, når man med høj hastighed klamrer sig til rattet, mens bådens bund hamrer ned mellem søerne. Ganske intuitivt tager jeg gassen af og kommer ned på de mere moderate 25 til 30 knob.
Båden manøvrerer fint selvom jeg ikke rigtig har fornemmelse af at have fat i vandet med forskibet, der glider af på søerne med svævende bevægelser sideværts i svingene. Der skal derfor korrigeres ihærdigt med rattet for at trække snorlige kurver. Selv ved skarpe drejninger er der til gengæld ingen mislyde eller bare tendenser til kavitering, så man kan styre og kontrastyre alt det man vil.
Bådene er begge i café-racer-klassen. Altså relativt små både med store motorer og selvom vægten ikke er specielt lav - 2250’eren vejer knap 1900 kg, 2650’eren vejer 2400 kg - er det både med masser af muskelmasse og et derved følgende stort fartpotentiale.

375 heste - 55 knob
Når det er sagt skal det i samme åndedrag nævnes, at bådene trods deres relative ens udseende og ens data var meget forskellige i deres performance.
Regal 2250 er 6,7 meter lang, den stikker 0,8 meter og vejer 1791 kg. Storebroderen Regal 2650 Cuddy er 8,5 meter lang, stikker 0,9 meter og vejer 2400 kilo. Derudover har 2650 en V-form på 24 grader, mens 2250 kun har fået 20 grader at gøre godt med. Og det kan virkelig mærkes, da jeg efter en times sejlads skifter plads og kommer over i 2650’eren. Det er en helt anden fornemmelse af stabilitet. Både under sejlads ligeud og i forskellige former for sving. Der er masser af kantgreb, og når først man er gået ind i et sving, finder båden sin hældning som den derefter holder gennem hele kurven uden der samtidig skal korrigeres. På vej tilbage mod havnen lukker vi op for de 375 hk og kort efter sejler vi 55 knob uden det på nogen måde føles dramatiske eller presset. I Regal 2650 kan man få lov at leve sine Miami Vice drømme helt ud - uden ubehagelige wake up calls undervejs.







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen