Campion Allante LX 925i MC

Artikelindeks

 

Ud og sejle …
To turbodiesler på hver 120 hk virker lidt beskedent på så stor en båd, men testrapporten fra producenten viser at båden skal bruge 7,2 sekunder til planing. Det kunne vi ikke. Vi var seks voksne om bord og så var det lidt svært at få båden op og plane. Forklaringen viste sig at være at båden have fået større propeller end dem producenten havde benyttet til sin testrapport. Med lidt fiksfakserier fik vi båden til at plane og så sejlede den godt. Loggen nåede ca. 27 knob og det harmonerer med producentens oplysninger på de opgiver 35 miles (ca. 30 knob) med to personer om bord. Med større motorer, to Mercruiser V8 på 320 hk hver, opgives en topfart på hele 60 miles. Med andre ord - skroget har altså et betydeligt større fartpotentiale. Og det tror vi gerne. Båden vi prøvede med twin 120 hk var blid som et lam. Den går blødt i små- og hæksø, kan lægges ind i skarpe sving og er let at manøvrere med i havn. Ved at bruge motorerne, en agter og en fremme, kan man vride båden rundt om sin egen akse. Testbåden havde ikke bovpropel, men det kan være en fornuftig investering.
Støjniveauet fra motorerne er behageligt lavt og båden virker velbygget uden skramlelyde. Skroget føles stift og er bygget i sandwich med kevlar-forstærkninger.
Selve skroget er egentlig værd en længere historie. Her er den korte version: Den patenterede bund kaldes APEX. Den har en speciel placering af bundlisterne på den dybe V-bund. Patentet skal give en lettere planing, bedre fartegenskaber og sikker manøvrering selv ved høje hastigheder.

Oplevelsen under dæk
Faciliteterne under dæk nås via en bred skydedør og en leider med tre trin. Her får man igen en helt speciel aha-oplevelse. Indretningen er supermoderne - ja, selv sammenlignet med amerikanske både som Sea-Ray, Rinker og andre er den meget moderne. Bådens indretning er slet og ret et hav af detaljer fra typisk skandinaviske både og traditionelle indretninger. Lyst træværk kombineret med matchende bordplads og tykke kanter rundt om det ovale bord. Helstøbt tag-innerliner med tre runde luger, spejl, elegant downlights, indirekte belysning og pæne tekstiler giver et lækkert og moderne indtryk. Samtidig giver det en luftig følelse. Indtrykket er vanskeligt at beskrive - du bør selv opleve båden.
Forude er en dobbeltkøje på skrå. Helt agter er der en stor dobbeltkøje ind under førerpladsen. Der er fin højde i midterkahytten, luftventiler i skrogsiden og et lille sæde foran køjen. Mellem de to soveafdelinger er pantryet placeret i bagbord side. Det har det meste - inklusiv kaffemaskine, skab og mange skuffer. Og fungerer bedst når du har tilsluttet landstrømmen. Selvfølgelig standard. Agten for pantryet ligger toiletrummet. Det er helstøbt, tilpas stort og nemt at holde rent. Toilettet er elektrisk, med kværn og septiktank. I styrbord side, overfor pantryet, er en elegant sofa med bord. 2-3 personer kan sidde her og sofaen kan konverteres til en seng. Det betyder at båden har fem køjepladser.
Finishen er gennemgående høj med fin pasform. Moderne, men det hele fungerer og over alt er ekstra plads udnyttet til stuverum. Før vi tager konklusionen slipper vi ikke udenom standardudstyret.







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen