KOMMENTAR: Lørdag er der formandsvalg til den mest magtfulde post du kan opnå inde for idrættens verden herhjemme - Formand for DIF.
Formanden har 62 specialforbund under sig, som via 8.790 idrætsforeninger igen rummer små 2 millioner medlemmer. Det er et stort embede at udfylde, ikke mindst politisk.
Det er altså de 62 specialforbunds ansvar at stemme om hvem som skal bestride embedet fremadrettet. Den afgående formand Niels Nygaard sad på posten i 14 år, mens hans forgænger Kaj Holm, sad i hele 24 år. Det er store sko der skal fyldes ud lørdag.
Internationalt har DIF en målsætning om, som minimum, at have to-tre danskere placeret på internationale poster i store forbund, og her er det på det seneste gået helt galt.
Senest tabte Nygaard i lørdags kampen om formandsvalget i EOC, den Europæiske Olympiske Komite, til en fra Grækenland - et sviende nederlag med stemmerne 34-16 ud af 50! Sidste år tabte Kim Andersen sin præsident post i World Sailing efter kun fire år på posten, til Li fra Kina, og tilbage i 2019 tabte Thomas Kønigsfeldt sin bestyrelsespost i det Internationale tennis forbund - undskyld, hvad er det lige der sker for de danske kandidater?
Den danske model
Fælles for deres satsninger har været at arbejde for "Den Danske Model". Men den er udfordret big time internationalt. Det går ikke længere og tro, at vi kan stille os op på ølkassen, og så råbe 'Den Danske Model' ud over internationale forbund, hvor der langt fra hersker samme frihed & åbenhed som vi kender det herhjemme. Lysten til at reformere, er ikke til stede i det store udland.
Reform fiasko
Og lige netop reform var også en af de ting som kostede Kim Andersen præsidentposten i World Sailing. Den nu forhenværende Præsident, Dansk Sejlunion og tidligere Council medlem Hans Natorp havde i over et år arbejdet på en stor reform af det internationale sejlsportsforbund. Det lykkedes ikke at få det stemt igennem - reformforslaget røg på gulvet med et brag. Efterfølgende tabte Kim Andersen valget som præsident, og Hans Natorp forlod sin Council post i november 2020. Det hele i et uskønt forløb, hvor vi her på Bådmagasinet har dokumenteret de usandheder som Natorp fremførte i forløbet.
Læs også - Faktatjek påviser udsandheder: Natorp kommenterer
Håndværkertilbud
Da Natorp i tidernes morgen sad som formand for Dansk Sejlunion, ja der smuttede han før tid, og afleverede noget af en synkende skude til den nuværende formand Line Markert - jeg har tidligere rejst spørgsmålet om Line Markert faktisk overtog, et decideret håndværkertilbud? Faldende medlemstal, faldende antal klubber under DS, og en økonomi der hang i laser! Hans Natorp smuttede fra sin formandspost i Dansk Sejlunion før tid, da han blev valgt som næstformand i DIF.
Læs også - Dansk Sejlunion Har Line Markert overtaget et håndværkertilbud ?
Nu er tiden så kommet til at Hans Natorp forsøger sig som kandidat til Formandsposten i DIF, efter kun godt fire år som bestyrelsesmedlem i den store organisation, hvor han er oppe mod den anden næstformand i DIF, Thomas Bach.
Jeg har kun mødt Thomas Bach én gang, og det var virtuelt ved de to kandidaters sidste valgkampsmøde. Jeg kender altså på ingen måde Bach, på samme måde som jeg har fulgt Hans Natorp gennem to årtier.
Thomas Bach har siddet mange år i DIF, fra 2005 til 2015 som menigt medlem af bestyrelsen, hvorefter han blev næstformand i 2016 – en lang periode hvor Back må have bygget et uvurderligt netværk op – ikke mindst politisk, hvor Back ofte har sin gang på Christiandsborg.
DIF skriver om Bach: Uddannet cand.scient.adm. fra Roskilde Universitet i 1999, herunder studier på LIUC-universitet i Italien. Derefter, en lang række uddannelsesforløb herunder relevant leder- og bestyrelsesuddannelse på Idrættens Lederakademi (1998-1999) og IOAPA på det internationale olympiske akademi i Olympia (2000), DJØFs proceskonsulentuddannelse (2003) og systemisk lederuddannelse MacMann Berg (2005), Digital Ledelse (2013-2014 ved Thorups Kontor og Senior Executive in State and Local Government, Harvard University (2009) samt Executive Board Programme, INSEAD (2018).
Det undrer mig, at de 62 specialforbund ikke har vist rettidig omhu og fundet en topkandidat ude fra. Formanden vælges altså endnu en gang fra egne rækker, og personligt savner jeg et seriøst oplæg på, hvad de to kandidater egentlig vil fremadrettet?
Hvis DIF vil tilbage på den store internationale scene, så skal der vælges en formand der besidder netop disse kompetencer – stærk politisk, og med et stort netværk. Der skal ikke kun snakkes fokus, platforme, processer og strategier via PowerPoints. Det kræver ægte nytænkning i, hvordan DIF får bredt deres ideer samt modeller ud - på den store internationale scene.
Om det vil ske med en af de to kandidater, som de 62 specialforbund har at vælge mellem, skal jeg ikke kunne sige, men jeg kan være bange for DIF går en periode i møde, hvor en dansker på en international toppost bliver et sjældent syn, men lad mig endelig tage fejl.
