Sommertogtet for de ni frivillige, om bord på MHV 908 ”Brigaden” fra Hjemmeværnsflotille 124 Aarhus, fik mandag den 6 juli en barsk realisme da de på vej ud af Haderslev Fjord, over radioen blev kaldt op af Søværnskommandoens ”Joint Rescue Coordination Centre”. De er søens alarmcentral, og budskabet var soleklart: ”I skal til undsætning mod en brændende 32-fods sejlbåd i det sydlige Lillebælt.”
De frivillige fra Dansk Sø - redningsselskab havde allerede reddet de fem besætningsmedlemmer og deres hund på sejlbåden. Sejlerne blev tilset af en læge fra en af Flyvevåbnets redningshelikoptere, og udover forskrækkelsen er de alle – og hunden - uskadte.
Men skibet brændte og opgaven for MHV 908 var at slukke branden. Båden lå nu forladt syd for øen, som ironisk nok hedder Brandsø, som ligger lidt nord for indsejlingen til Haderslev Fjord.
”Aldrig set noget lignende”, fortæller Ole Bonde ærligt. Ole er erfaren fartøjsfører om bord på MHV 908. ”Der var meget ild i den båd og meget røg. Der var huller i skroget, som også var blevet helt blødt, og hele dækket var brændt væk.” Det hele blev forstærket af vinden - det blæste med 10 – 11 meter i sekundet, og der lå et sejl i vandet, som de frivillige fra Hjemmeværnet slet ikke skulle have i skruen. Det udfordrede slukningsopgaven en del.
MHV 908 er et fartøj med ret så effektive brandpumper om bord, alligevel var det en vanskelig opgave: "Det var faktisk svært. Vi skulle passe på med at komme for tæt på, og heller ikke ligge stille", forklarer Ole Bonde. Branden endte dog med at blive slukket ret effektivt, da den 32-fods sejlbåd til sidst også begyndte at tage vand ind og simpelthen sank klokken ca. 11.55 på 13 meter vand.
Redaktør Øverup har tidligere udtalt, at det trods alt er sjældent sådan en brand opstår på åbent vand. Jeg medgiver redaktøren, at sådan en hændelsen bestemt ikke sker hver dag, men virkeligheden er at vi alle sejler rundt i potentielle brandbomber.
Hvornår er risikoen størst?
Glasfiber og træ har en god og hurtig brand værdi, motoren, gas – og varmeinstallationer, de elektriske systemer, alle kan se begynde at brænde – uden varsel. Har du gasfyr i hjemmet, er der lovpligtigt krav om jævnlige eftersyn. Det gælder ikke på din båd, det er alene skippers ansvar. Motoren kører trofast år efter år, ofte uden anden indsats end den årlige olie – og filterskift. Elanlægget på især ældre både er slet ikke dimensioneret til de krav der stilles i dag. Hvornår er risikoen størst? Ja, når du er ude og sejle sommertur med familien. Besætningen der blev reddet syd for Brandsø i Lillebælt, fik ødelagt deres sommertogt definitivt – både i år, og måske for altid?
Tilbage i august 2019 brød en motorbåd i Vordingborg Nordhavn i brand - ilden spredte sig til andre både. Årsag til brand er stadig ukendt. Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fortæller: "Branden opstod i en motorbåd, der lå dernede og har så bredt sig til en båd ved siden af og den tredje har fået nogle varmeskader. Båden, hvor branden startede, brændte helt ud. Lykkeligvis kom ingen menneskeliv var i fare".
Så helt usædvanlige er bådbrande jo ikke. Så når redaktøren siger: ”At en bådbrand sker jo heldigvis yderst sjældent”, så er det faktisk, i min optik, ikke helt korrekt.
Det undrer mig personligt at foreningen FLID, som repræsenterer private og kommunale havne, er fuldkommen tavse og ikke gør mere for at få brandsikret i de danske havne før katastrofen sker?
Søger du så Dansk Sejlunion hjemmeside for at få hjælp på området, er siden stadig forældet og i øvrigt ikke tilgængelig i øjeblikket. Jeg vil derfor gentage: ”Vorherre, den gode mand, kan tages i ed for rigtig meget, men når det gælder brandsikkerheden i landets sommerhavne, skal vi som ansvarlige sejlere selv tage ansvaret - alle sammen.”
Strategisk er det for mig som journalist altid klogt at give redaktøren det sidste ord som slutter sin mail: ”Ja, der går både op i røg, men der skal lig på bordet, før der vil ske noget, men igen Gud forbyde det…”
