Vegvisir Race uddyber: Vi støtter op om DS’ politik

Related Articles: Dramatisk nat i Vegvisir - båd taber køl og kæntrer, Har Vegvisir Race knækket koden for fremtidens kapsejlads? , Tysk Medie: Eksplosiv Vegvisir vækst

I en meddelelse på Facebook i tirsdags fremgik det at Vegvisir Race bliver afholdt i Nykøbing Falster 3.-5. september – som den måske eneste distance-kapsejlads i år. Eventet havde fået "grønt lys" til afviklingen, skrev stævnets arrangør, Morten Brandt. Der har været kritik af udmeldingen, og vi har derfor bedt Brandt uddybe.

Henviser til Mette F’s udmelding
”Da jeg skriver nyhedsbrevet er jeg først og fremmest euforisk – som sejler – over at der er lys for enden af tunnelen”, siger han. ”Derefter er jeg som stævnearrangør glad for, at Vegvisir Race ser ud til at kunne afvikles. Med hensyn til formuleringen om det grønne lys, så indleder jeg nyhedsbrevet med at citere statsminister Mette Frederiksens seneste udmelding om events. Den er, at alt skal aflyses frem til udgangen af august. Dermed kan man sige, at Vegvisir Race indirekte har fået grønt lys. Yderligere synes jeg det var et godt ordspil, der hang sammen med den åbne bro der illustrerede nyhedsbrevet. "Grønt lys" betyder at broen åbner. Det kunne være formuleret anderledes, det medgiver jeg.”

Kan ændre sig
Eftersom Vegvisir Race ligger efter skæringsdatoen 31.08, mener Morten Brandt altså ikke at han undergraver den officielle politik, om ikke at samles mere end 10 personer – og at landets idrætsklubber, og dermed også sejlklubberne, indtil videre er lukkede.
”Jeg har fuldt forståelse for at tingene kan ændre sig mange gange inden da”, siger han. ”Ingen ved jo hvordan tingene ser ud om fem måneder. Men jeg er optimist, og håber at datoen holder. Sker det ikke, har vi en ny situation. Lige nu samarbejder jeg med Guldborgsund Kommune og de frivillige i klubberne om, hvordan vi kan lave eventet corona-sikkert. Jeg håber, at Dansk Sejlunion også kan bidrage med input her – jeg støtter nemlig 100% op om DIF’s Corona-politik”, siger Morten Brandt.

Tyske Baltic 500 ikke aflyst
I nyhedsbrevet fra Vegvisir Race (som du kan læse her), fremgår det, at man primært ser aktiviteterne på land som den største udfordring, eftersom sejladserne enten foregår single- eller doublehand.
”I Tyskland har arrangørerne af en anden doublehand-sejlads, Baltic 500, valgt at gennemføre sejladsen i slutningen af maj”, siger Brandt, ”selvfølgelig med mindre situationen i Tyskland ændrer sig markant, og myndighederne nedlægger et forbud mod stævnet. Stævneledelsen har valgt at droppe alle aktiviteter på land, som for eksempel skippermøde og afterparty. Man kan forestille sig at noget lignende kommer på tale til Vegvisir Race.”

Frihed under ansvar
Morten Brandt slutter af med en opfordring til danske og udenlandske sejlere og til sejlunionerne på tværs af Europa:
”Jeg synes, vi som sejlere skal bakke op om den linje de nationale forbund har lagt. Ligesom alle andre, skal vi bidrage til at samfundet kan reducere spredningen af coronavirus. Samtidigt synes jeg det er vigtigt at forbundene begynder at arbejde med den nye virkelighed, så vi så hurtigt som muligt får en konstruktiv "lock up" plan til tiden efter 31. august. Det er vigtigt, at vi som borgere og sejlere ikke opgiver vores frihedsrettigheder og vores forsamlingsfrihed. Vi bør sammen med forbundene arbejde sammen, så vi hurtigst muligt efter corona-krisen igen kan færdes frit på havet, på tværs af landegrænser – og med respekt for de restriktioner vi kommer til at sejle under i de kommende mange måneder.”







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen