Har Vegvisir Race knækket koden for fremtidens kapsejlads?

Deltagertallet til Vegvisir Race 2018 vokser stød og roligt, og det samlede antal sejlere som ønsker denne spændende udfordring nærmer sig 100.

Det er bestemt ikke hver dag der startes en ny kapsejlads op i Danmark, og så med så stor succes - vi skal en del år tilbage hvor Sølvroret blev etableret, en Singlehand sejlads rundt om Fyn, som i dag lever i bedste velgående.

Vegvisir har ramt og vækket et behov, for at bringe nye udfordringer ind i kapsejladsen, og her på redaktionen vil vi meget gerne tilføje den dimension, at der her er tale om en slags event, med båden som værktøj. Det at man f.eks selv kan vælge omsejlingsretning er jo noget helt specielt, og det bringer en taktik ind i sejladsen som ikke er set før. Kapsejlds på den gode gammeldaws måde er udfordret - den kode ser Vegvisir ud til at have knækket...og fordelingen af tilmeldningerne spænder Internationalt.

På de to Vegvisir Race 2Star-baner er 8 af de 29 både danske – det svarer til 27,5%. Der er 2 hollandske både (6%), 1 norsk (3,5%) og endelig er der majoriteten af tyske sejlere på 18 både svarer til 63%.
Begge Vegvisir Race 2Star løb starter torsdag den 23. august. Der sejles en 170 og en 210 sømil lang bane. Første start går ud for sejlklubben Vikingen kl. 19.00 i Guldborgsund Kommunes største by Nykøbing Falster.

38% danskere på VR 1Star-banen

På den 80 sømil lange singlehandede Vegvisir Race 1Star-bane, er 14 ud af 36 både danske, mens de resterende 22 er tyske. Det svarer til at 38% danskere og 62% tyskere.

Vegvisir Race 1Star starter fredag den 23. august kl. 19.00, og der skal gennemføres 80 ganske interessante sømil, før man kan iføre sig beviset for at have gennemført.

Sejlads under høst-fuldmåne

Fredag den 24. står solen op kl. 06.04, den går ned igen kl. 20.24. Månen er 96% fuld og står op kl. 19.48, og går ned igen kl. 03.31. Da banelængden kan varieres i tilfælde af meget let vind vil alle deltagere på begge baner tilbage i Nykøbing F. inden kl. 19.00 den 25. august, hvor løbet skydes af.

Præmieoverrækkelse og Vegvisir Race After Party starter kl. 20.00. 

Early Bird

November måned ud kan du stadig nå at tilmelde dig, ja - vi tør godt påstå, denne nye succes og anderleds måde at afvikle en 'kapsejlads' på - klik på linket her for at komme direkte til Vegvisir tilmelding.

Læs mere om Vegvisir Race 2018 her







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen