I slutningen af august måned bragte vi her på Baadmagasinet.dk en række artikler omhandlende nogle tragiske ulykker i Nacra17 klassen. Dan Ibsen så nærmere på sikkerheden omkring det at foile, og i det research-arbejde, gik det op for Dan, at flere ulykker desværre har fundet sted i Nacra17.
Herhjemme er der for nyligt etableret foreningen foiling.dk, hvor blandt andre Bo Hasseris er medstifter. Bo har sendt nedenstående til redaktionen, og som aktiv foiler mener han bestemt ikke, man kan skære al foiling over én kam!
Som vi efterfølgende er enige med Bo Hasseris om, ja så er der væsentlig forskel på om man foiler på board, i enkeltmandsjolle, eller større både med flere om bord.
Læs Bo Hasseris' indlæg her:
Kære Dan,
Tak for dit indlæg i Bådmagasinet. Jeg er sikker på vi alle vil sporten det bedste, men desværre er meget af det du skriver enten forkert eller taget ude af kontekst. Dit skriv vidner om en manglende indsigt i hvad foilende sejlads i de forskellige klasser egentlig går ud på, og desværre står man tilbage med det indtryk, at det er farligt at sejle i en foilende båd.
Vi er flere entusiastiske sejlere, der for nyligt har etableret en special klub anerkendt af DS, der kalder sig foiling.DK og det er som medlem her og som formand for de danske A-cat sejlere at jeg skriver. Både i foiling.DK og i Dansk A-Cat Klub sætter vi sikkerheden i højsædet, ligesom vi har procedurer baseret på ”best practice”, som vi efterlever. Vi er alle meget erfarne sejlere, og ingen af os mener det er farligt at sejle foilende både.
Men at skille æbler fra pærer kræver viden, det kræver man forstår de forskellige klasser og både, så man på baggrund af den viden og forståelse ved hvad sikkerhed er i den enkelte klasse. Den viden vil vi fra foiling.DK gerne bidrage med. Man er nødt til at starte med at adskille bådenes karakteristika. Det lyder så forjættende at sammenligne en A-cat, en GC32 og en Nacra 17, bare fordi de alle sejler på stylter. Men man kan ikke drage konklusioner om sikkerhed eller risiko på tværs af klasser og både, bare fordi fællesnævneren er at de alle foiler.
De her sammenligninger er slet ikke relevante i Danmark, hvor vi ikke sejler andet end foilende jolleklasser.
Hvis vi tager den båd jeg kender bedst, A-catten, så har jeg kun kendskab til en enkelt hændelse i de år jeg har sejlet, hvor jeg har kendskab til VM, em og et hav af internationale stævner. Og selv det ene tilfælde er et virkelig dårligt eksempel på en skade, der skyldes foiler. Her skete der det, at båden væltede forover, hvorefter rorsmanden bliver kastet frem i bagkanten af sværdet under båden. Det er altså ikke roret, der rammer manden under sejlads.
Taget i betragtning af hvor mange sømil, mærkerundinger og andet godt der finder sted i vores klasse, så sker der ufatteligt få skader. Det er der en grund til. Når en A-cat vælter, vil den som regel vælte væk fra rorsmanden. En A-cat vejer 75 kilo, så den stopper som regel på lige under en bådslængde, så gassen går hurtigt af ballonen. Og så står vi i trapez helt nede på hækken, hvilket i praksis betyder at båden er foran os, hvis den vælter. I A-catten er vi væsentligt mere bekymrede for at slå hovedet, end vi er for at blive ramt af vores foiler.
Det samme gælder for den internationale Moth, som er den foilende klasse, der har flest år på bagen. Det og det gælder Waszp, som KDY lige har købt et par stykker af. Begge joller er et fantastisk stykke legetøj, som er aldeles ufarligt at sejle. Hvorfor er det sådan? Jo, en Moth ( og en Waszp) foiler bedst når den sejles med luv-krængning. Når der er luvkrængning, er foilerne langt nede til læ, og når du vælter, vil du oftest vælte til luv, og er langt væk fra ror og sværd. Du kan også vælte fremover, men også her ender du langt væk fra foilerne. En Moth er superlet, og stopper ligesom A-catten lige med det samme. Der er ingen inerti, intet opskud. Og jeg har intet kendskab til skader i Moth.
Den absolut største foilende klasse i Danmark er de foilende kitesurfere. Jeg kender en del kitesurfere, og alle sejler uden for de faste rammer i klubberne. Ingen taler om faren ved at ramme foilerne. De taler om at vandet er ret hårdt, når man sejler over 30 knob, men ikke om at foils er farlige.
Det forholder sig noget anderledes med den Olympiske Nacra 17. Når en Nacra foiler optimalt, står gasten i trapez meget langt fremme på båden – og gasten bevæger sig ofte meget hurtigt frem og tilbage, så båden har den rigtige vinkel i forhold til vandoverfladen. Den store forskel er ikke farten i forhold til fx en A-cat eller Moth, men det forhold at der er en besætning på 2 mand. En Nacra vælter ikke umiddelbart hvis gasten falder af, eller man mister kontrollen. Rorsmanden står tilbage på båden, som ofte fortsætter fremad med nogenlunde samme hastighed, fordi den jo stadig står på benene. Og det er netop gasterne, der kommer til skade i de ulykker vi har set i Nacra, fordi de falder af foran bådens ror, der så fortsætter hen og rammer dem.
Jeg skal ikke gøre mig klog på hvad der kan ske i de helt store foilende både som SailGP og GC32, men de er bare ikke relevante at diskutere i en dansk kontekst. De her både har professionelle sejlere ombord, der alle træner og er bevidste om hvilke scenarier, der indebærer en risiko på en stor båd. Det har man sådan set altid gjort som professionel sejler, også da der primært blev sejlet store kølbåde.
Men det er ikke relevant at inddrage sager fra de største professionelle klasser i en dansk kontekst. Vi har ganske simpelt ikke den slags både og den slags sejlads i Danmark. Derfor er det altså også uden for kontekst at konkludere ud fra den professionelle del af sporten. Til gengæld er de ovenstående scenarier typiske for den sejlads vi dyrker i Danmark, hvor små grupper finder sammen, de sejler uden coaches og ofte uden for klubbernes faste rammer.
Så når en anbefaling lyder, at der skal være et meget lille antal foilende både pr. følgebåd, så er det helt urealistisk, og kan være med til at afskrække sejlere og klubber fra at give sig i kast med en ny og spændende del af sporten.
Det er klart at der rent sikkerhedsmæssigt, er forskellige behov afhængigt af hvilke både vi sejler, og derfor skal man være bevidst om, at der også er forskellige sikkerhedsmæssige hensyn, der skal tages.
Alle foilende både kan sejle hurtigt. Farten er ikke et problem som sådan, men farten bliver et problem, hvis man stopper meget hurtigt. Præcis som i din bil, hvor du ryger fremad, og som oftest fortsætter ind til båden enten ligger stille, eller du rammer vanterne fremme i båden. Det er derfor man skal sejle med hjelm, det er derfor man skal være realistisk overfor egne evner, det er derfor man skal sørge for den relevante påklædning.
Det er bare ikke noget nyt, for sådan var det også, da Paul Elvstrøm opfandt svømmevesten. Sådan udvikler sporten sig, og jeg er sikker på at de løsninger vi i dag ser med fx tøj med beskyttelseszoner bare er første version af en type grej, der kommer mange andre områder af sporten til gode. Der er flere af de store fabrikanter, der nu udvikler tøj, der kan beskytte på forskellig vis. Sådan var det også da salig Elvstrøm tog initiativ til svømmevesten, som i dag er udviklet til både at være opdrift og slag-beskyttelse. Det er helt naturligt at vi opdager et problem i sporten, som vi så løser efterfølgende.
Personligt har jeg både knækket fødder, arme, fingre, næse og fået utallige åbne sår i min lange sejlerkarriere. Men alle sammen på kølbåde, endda langsomme kølbåde. I min A-cat har jeg fået blå mærker og masser af ar på min stolthed.
Men jeg insisterer altså på at det ikke er farligt!
Sejlerhilsen
Bo
