”Vi og vores specialforbund har nærmest aldrig tidligere haft lignende udfordringer med at få idrætsforeningerne til at efterleve de afgørelser, der træffes i det interne tvistløsningssystem.
Vi har, så vidt jeg husker, blot haft en enkelt sag, hvor en danseforening ikke ønskede at efterleve en kendelse i en sag om seksuelle overgreb, og hvor foreningen herefter blev ekskluderet af DIF og sportsdanserforbundet.
Vi oplever således en stor opbakning til fællesskabet og de fælles spilleregler samt en anerkendelse af den indsats, der ydes af de frivillige medlemmer i tvistløsningsorganerne, både under specialforbundene og DIF.”
Morten Mølholm Hansen henviser til DIF’s redegørelse til Kulturministeren, og i denne artikel findes både DIF’s redegørelse og den tidligere Kulturministers svar:
Læs: Kulturministeren - Gråsten Sejlklub må rette ind
Hvad med medlemmets rettigheder ?
Hvis man fuldstændig bortser fra sagen i Gråsten, så er det meget vigtigt tillige at stille sig spørgsmålet, hvem skal varetage foreningsmedlemmets rettigheder og sikre en fair og ordentlig behandling i DS' 270 klubber og DIF's mere end 10.000 idrætsforeninger, ikke mindst i forbindelse med eksklusioner, karantæner, udelukkelse fra aktiviteter, fratagelse af medlemsrettigheder m.v. ?
Ankemuligheden til specialforbundet, i denne sag Dansk Sejlunion, og derefter en appelmulighed til Danmarks Idræts-Forbund, er netop den måde et medlem af en idrætsforening kan få behandlet en sag, hvis man føler sig uretmæssigt behandlet og dømt i en forening. Behandling af en sag ved disse instanser er gratis for parterne. Og der sidder advokater/jurister samt lægmænd i begge instanser, der principielt anvender de samme retslige principper ved bedømmelse af sagerne, som ved landets domstole.
Hvis ikke et medlem har denne ankemulighed til specialforbundet, så vil medlemmets eneste mulighed være at anlægge et civilt søgsmål mod klubben ved domstolene. Og det vil i mange tilfælde ikke være økonomisk muligt for de fleste medlemmer af danske idrætsforeninger, og medlemmet må opgive at forsvare sig i en måske urimelig sag.
Hvis der ikke var en ankemulighed indenfor idrætten, kunne det alt andet lige få den konsekvens, at en stærk bestyrelse med opbakning fra generalforsamlingen vil kunne smide et ’besværligt’ medlem ud, uden at denne har mange muligheder for at forsvare sig og få afprøvet sagen ved en uvildig instans. Og idrættens ”eget retssystem” er netop skabt som et alternativ til dyre civile søgsmål ved domstolene, somt for at sikre medlemmernes retssikkerhed.
Men under alle omstændigheder, så ser det ud til, at Gråsten sagen igen bliver et tema på en DS generalforsamling i foråret 2016.
Det er muligt at ekskludere medlemmer
I hele denne diskussion er det vigtigt at fastslå, at det er muligt at ekskludere et medlem, og at der blot findes nogle rammer for, hvordan det skal gøres, ligesom der naturligvis skal være proportionalitet m.h.t. den måde man sanktionerer overfor medlemmet.
DS-klubbernes vedtægter tager udgangspunkt i DS standardvedtægter, som er baseret på Danmarks Idræts-Forbunds vejledning og krav til, hvordan forsvarlige vedtægter i en idrætsforening kan se ud, og er udfærdiget af DIF's rådgivningssektion.
Sejlunionen betragter standardvedtægterne som minimumskrav til medlemsklubbernes vedtægter, både ved optagelse samt efterfølgende, således at de sikrer:
- medlemmernes demokratiske rettigheder i foreningen.
- gennemskuelighed omkring foreningens organisation, beslutningsprocesser, daglige drift og økonomi, og
- medlemmets rettigheder for eksempel ifm. udmeldelse, sletning som medlem og ikke mindst eventuel behandling og beslutning omkring eksklusion.
DS standardvedtæger for klubber kan findes HER
