DS bestyrelse gav i starten af september Gråsten Sejlklub 14 dage til at opfylde sine forpligtelser.
Læs: Tiden er ved at løbe ud for Gråsten Sejlklub
Gråsten Sejlklub har på sin side svaret, at den endelige afgørelse vedr. sagen træffes på DS næste generalforsamling, og at der har været mange klubber, som har givet dem støtte tilkendegivelser.
Så sagen kan blive et varmt emne på DS generalforsamling 2016, hvis den ikke har fundet en løsning inden.
Læs: Gråstens formand til Natorp: 'Ej sidste chance'....
Begge disse artikler har afstedkommet næsten 60 læserkommentarer, og samlet mere end 100 kommentarer til samtlige artikler om denne sag i løbet af året, så sagen diskuteres livligt i sejlsportskredse, hvilket jo kun er godt, da sagen er meget principiel, ikke kun for DS, men også for DIF og hele idrætsverdenen.
Men der ”hænger et spørgsmål i luften” – nemlig, hvad der vil ske, hvis et flertal af klubber stemmer imod eksklusionen af Gråsten Sejlklub på den kommende DS generalforsamling ?
Det som Gråsten Sejlklubs formand ønsker er, at DS Ordensudvalg og DIF’s Appeludvalg ikke skal kunne behandle en sag om en eksklusion af et medlem i en idrætsforening, som er konfirmeret på klubbens generalforsamling.
Derfor har Bådmagasinet stillet et par spørgsmål til DIF’s direktør, Morten Mølholm Hansen:
Gråsten Sejklub mener ikke, at en beslutning om eksklusion på en klubgeneralforsamling skal kunne ankes til specialforbund og DIF. Ser DIF nogen muligheder for, som konsekvens af denne sag, at ændre i DIF’s bestemmelser omkring håndtering af eksklusionssager i DS og DIF regi ?
Som vi også har påpeget i vores svar til Kulturministeriet om sagen, har DIF-idrættens unikke og frivilligt baserede tvistløsningssystem til formål at sikre retssikkerhed og ordnede forhold i DIF-idrætten og så vidt muligt undgå, at det er nødvendigt at gå til de almindelige domstole med idrætssagerne.
Som i alle andre tilfælde, hvor et foreningsmedlem fratages mulighederne for at deltage i idrætsaktiviteterne, fx som følge af en ikendt karantæne, skal også en eksklusion være sagligt begrundet og proportional. Dette er et kerneprincip i DIF-idrætten.
Den konkrete og enkeltstående sag fra Gråsten har ikke ændret på DIF's opfattelse af, at det fortsat er en naturlig del af DIF-idrættens tvistløsningssystem at kunne behandle og sikre retssikkerheden i eksklusionssagerne. {redmod}En eksklusion er netop det mest indgribende skridt, en idrætsforening kan tage over for et medlem.
Heldigvis er Gråstensagen et undtagelsestilfælde, hvor en klub ikke vil følge de fælles spilleregler. Og lad mig i den forbindelse påpege, at DIF's appelinstans jo også til stadighed stadfæster eksklusioner, hvis blot de er sagligt begrundede og proportionale. Det lader til, at Gråstensagen oprindeligt gav det fejlagtige indtryk hos sejlklubberne, at en klub pludselig aldrig kunne ekskludere et medlem. Det kan den naturligvis. Det kan blot ikke ske fuldstændig vilkårligt.”
Hvilke konsekvenser vil det have for Dansk Sejlunion, hvis et flertal af klubber stemmer imod eksklusionen, og Gråsten Sejlklub dermed forbliver medlem af DS, selvom de ikke vil følge afgørelserne fra DS Ordensudvalg og DIF Appeludvalg ?
”Det er et hypotetisk spørgsmål, som det ikke tilkommer mig at vurdere.
Lad mig dog blot sige, at det naturligvis er et grundvilkår for at være en del af DIF-fællesskabet, at man respekterer og uden videre efterlever de afgørelser, der træffes i de dømmende instanser i det interne tvistløsningssystem. Det følger direkte af DIF's love, og både sejlunionens administration og bestyrelse er opmærksomme på denne forpligtelse.
Det vil i øvrigt i givet fald i første omgang være DIF's bestyrelse, der skal vurdere, om sejlunionen kan anses for at have tilsidesat sine medlemsforpligtelser, hvis unionens generalforsamling ikke beslutter at ekskludere sejlklubben, og om der i givet fald er grundlag for at træffe nærmere foranstaltninger over for sejlunionen.”
Har DIF supplerende kommentarer til denne sag i Dansk Sejlunions regi eller mere generelt til denne problematik? Har der eventuelt været tilsvarende sager i andre specialforbund ?
Artiklen fortsætter og afsluttes på side to
”Vi og vores specialforbund har nærmest aldrig tidligere haft lignende udfordringer med at få idrætsforeningerne til at efterleve de afgørelser, der træffes i det interne tvistløsningssystem.
Vi har, så vidt jeg husker, blot haft en enkelt sag, hvor en danseforening ikke ønskede at efterleve en kendelse i en sag om seksuelle overgreb, og hvor foreningen herefter blev ekskluderet af DIF og sportsdanserforbundet.
Vi oplever således en stor opbakning til fællesskabet og de fælles spilleregler samt en anerkendelse af den indsats, der ydes af de frivillige medlemmer i tvistløsningsorganerne, både under specialforbundene og DIF.”
Morten Mølholm Hansen henviser til DIF’s redegørelse til Kulturministeren, og i denne artikel findes både DIF’s redegørelse og den tidligere Kulturministers svar:
Læs: Kulturministeren - Gråsten Sejlklub må rette ind
Hvad med medlemmets rettigheder ?
Hvis man fuldstændig bortser fra sagen i Gråsten, så er det meget vigtigt tillige at stille sig spørgsmålet, hvem skal varetage foreningsmedlemmets rettigheder og sikre en fair og ordentlig behandling i DS' 270 klubber og DIF's mere end 10.000 idrætsforeninger, ikke mindst i forbindelse med eksklusioner, karantæner, udelukkelse fra aktiviteter, fratagelse af medlemsrettigheder m.v. ?
Ankemuligheden til specialforbundet, i denne sag Dansk Sejlunion, og derefter en appelmulighed til Danmarks Idræts-Forbund, er netop den måde et medlem af en idrætsforening kan få behandlet en sag, hvis man føler sig uretmæssigt behandlet og dømt i en forening. Behandling af en sag ved disse instanser er gratis for parterne. Og der sidder advokater/jurister samt lægmænd i begge instanser, der principielt anvender de samme retslige principper ved bedømmelse af sagerne, som ved landets domstole.
Hvis ikke et medlem har denne ankemulighed til specialforbundet, så vil medlemmets eneste mulighed være at anlægge et civilt søgsmål mod klubben ved domstolene. Og det vil i mange tilfælde ikke være økonomisk muligt for de fleste medlemmer af danske idrætsforeninger, og medlemmet må opgive at forsvare sig i en måske urimelig sag.
Hvis der ikke var en ankemulighed indenfor idrætten, kunne det alt andet lige få den konsekvens, at en stærk bestyrelse med opbakning fra generalforsamlingen vil kunne smide et ’besværligt’ medlem ud, uden at denne har mange muligheder for at forsvare sig og få afprøvet sagen ved en uvildig instans. Og idrættens ”eget retssystem” er netop skabt som et alternativ til dyre civile søgsmål ved domstolene, somt for at sikre medlemmernes retssikkerhed.
Men under alle omstændigheder, så ser det ud til, at Gråsten sagen igen bliver et tema på en DS generalforsamling i foråret 2016.
Det er muligt at ekskludere medlemmer
I hele denne diskussion er det vigtigt at fastslå, at det er muligt at ekskludere et medlem, og at der blot findes nogle rammer for, hvordan det skal gøres, ligesom der naturligvis skal være proportionalitet m.h.t. den måde man sanktionerer overfor medlemmet.
DS-klubbernes vedtægter tager udgangspunkt i DS standardvedtægter, som er baseret på Danmarks Idræts-Forbunds vejledning og krav til, hvordan forsvarlige vedtægter i en idrætsforening kan se ud, og er udfærdiget af DIF's rådgivningssektion.
Sejlunionen betragter standardvedtægterne som minimumskrav til medlemsklubbernes vedtægter, både ved optagelse samt efterfølgende, således at de sikrer:
- medlemmernes demokratiske rettigheder i foreningen.
- gennemskuelighed omkring foreningens organisation, beslutningsprocesser, daglige drift og økonomi, og
- medlemmets rettigheder for eksempel ifm. udmeldelse, sletning som medlem og ikke mindst eventuel behandling og beslutning omkring eksklusion.
DS standardvedtæger for klubber kan findes HER
