Retssikkerheden i DIF-idrætten gælder på alle niveauer, herunder i relationerne ’medlem vs. forening’, ’forening vs. specialforbund’ og ’specialforbund vs. hovedorganisation (DIF)’. Retssikkerheden kan ikke gradueres alt efter, om den beslutning, der anfægtes, er truffet af fx i) en enkeltperson, ii) en bestyrelse eller generalforsamling i en idrætsforening eller iii) et organ under specialforbundet eller DIF.
Den konkrete sag og dens efterspil angår således ikke spørgsmålet om, hvorvidt DIF (og Dansk Sejlunion) generelt respekterer de beslutninger, der træffes i medlemsklubbernes bestyrelser og generalforsamlinger, således som det ellers synes forudsat i de omhandlede spørgsmål 143 og 144 til Kulturministeren.
Det er klart, at DIF generelt anerkender – og tilmed forsøger at skabe rammerne for – størst mulig selvbestemmelsesret i idrætsforeningerne. Men denne selvbestemmelsesret skal naturligvis udøves i overensstemmelse med de (retlige) rammer, der gælder for de almennyttige idrætsforeninger under DIF. Det gælder, uanset om rammerne udgøres af den almindelig lovgivning eller af idrættens egne regler (fx reglerne mod matchfixing, doping og krænkelser af børn og unge).
Med medlemskabet af et specialforbund under DIF, herunder Dansk Sejlunion, følger en lang række rettigheder og muligheder for idrætsforeningen; man kan tilmed tale om en begunstigende retsstilling. Samtidig følger der en række forpligtelser, hvori bl.a. indgår forpligtelserne til at efterleve DIF’s (og specialforbundets) regelsæt og at agere sagligt og proportionalt i medlemsanliggender.
Det interne tvistløsningssystem i DIF-idrætten er i sig selv et eksempel på den kombination af rettigheder og forpligtelser, der følger af medlemskabet af et specialforbund under DIF. På den ene side kan idrætsforeningerne få efterprøvet retmæssigheden af de beslutninger, der direkte griber negativt ind i foreningens anliggender, og foreningen kan forvente, at en afgørelse i tvistløsningssystemet, der giver forening medhold, også effektueres. Omvendt må foreningen tilsvarende acceptere, at der i tvistløsningssystemet kan blive truffet afgørelser, der går foreningen imod. Det er netop essensen i et tvistløsningssystem.
Sager om eksklusion af et foreningsmedlem adskiller sig i denne forbindelse ikke fra de øvrige sagskategorier i DIF-idrættens tvistløsningssystem. Retssikkerheden er ens for alle, og afgørelserne i tvistløsningssystemet skal efterleves i lige stor udstrækning, uanset hvilket regelsæt og tema de vedrører.”
DIF har udgivet en 10 siders pjece "Eksklusion fra DIF-foreninger - hvad gælder og hvordan skal sagerne håndteres?", som kan downloades fra DIF's hjemmeside www.dif.dk. Den indeholder blandt andet følgende afsnit:
- En eksklusion skal være saglig og proportional
- Bestyrelsens rolle og kompetence
- Bestyrelsens vurdering af sagen
- Hvad med idrætsforeningernes demokratiske selvbestemmelse?
- Hvornår er en eksklusion så berettiget?
- Hvilken fremgangsmåde skal følges?
- Hvornår træder eksklusionen i kraft?
- Er der klageadgang?
- Hvad med folkeoplysningsloven?
