KDY bryder tavsheden

Artikelindeks

 

Information fra KDY til pladshavere i Tuborg Havn

Den 2. februar 2015 udsendte KDY information om, at klubbens havneudvalg for Tuborg Havn var fratrådt. Dette skete efter udvalgsmedlemmernes ønske, og efter at de havde stillet urimelige og ultimative krav til KDY's bestyrelse. Siden da har de tidligere medlemmer af havneudvalget Michael Lynenskjold (ML) og Kim Hansen (KH) rettet en række angreb mod KDY, som vi på klubbens vegne hermed skal orientere pladshaverne om samt kommentere. Såfremt indholdet af denne orientering giver anledning til spørgsmål, modtages disse gerne.

ML og KH har og har i en årrække haft en lang række relationer til KDY. Det drejer sig om medlemskab, havnepladser, ledelse af havneudvalg med udstrakt autonomi, forpagtning af klubrestauranten, sponsorater, leverancer af entreprenørydelser (for KH's vedkommende) samt frivillig hjælp i mange sammenhænge. Meget har været til stor gavn for klubben, men omfanget heraf har skabt et for alle parter uhensigtsmæssigt afhængighedsforhold, som af indlysende årsager ikke bør findes i en idrætsklub som KDY.

Læs også: Tuborg Havneudvalg går i vrede

ML og KH har i de seneste måneder udsat KDY's bestyrelse og ansatte for et helt urimeligt pres i skrift og tale med ukvemsord, beskyldninger, angreb og reelle trusler mundtligt og skriftligt.

KDY har i al væsentlighed ikke besvaret disse angreb, men det er klart, at omfanget og niveauet heraf virker uforeneligt med et ønske om medlemskab af klubben.

ML og KH har eskaleret konflikten til at involvere advokater med betydelige omkostninger for KDY til følge.

Tuborg Havns og KDY's økonomi

Et stridspunkt er her i hvilket omfang pladslejerne bidrager til KDY's øvrige drift og aktiviteter samt om dette eventuelt skulle være i strid med aftalegrundlaget. De har fremført, at KDY ikke ruster sig til at imødegå de fremtidige forpligtelser på Tuborg Havn. KDY er uenig i disse beskyldninger.

KDY's regnskab for 2013/14 blev - som det skal - fremlagt på hjemmesiden før generalforsamlingen i december 2014 og gennemgået på generalforsamlingen. Det gav ikke anledning til spørgsmål eller kommentar fra medlemmerne, og regnskabet blev godkendt.

Læs også: Ret og vrang i Tuborg Havn

Klubbens daværende formand og kasserer betonede i deres præsentationer på generalforsamlingen, at KDY har en langsigtet forpligtelse til at vedligeholde Tuborg Havn. Kassereren redegjorde også for budgettet for 2014/15. Heller ikke dette gav anledning til spørgsmål.

ML og KH hævder, at KDY's bestyrelse har fastsat for høje priser på havnelejen. Det er ikke rigtigt.

Havneudvalget har været stærkt involveret i prisfastsættelsen – senest i forbindelse med en succesfuld prisreform i 2013, lige som havneudvalget i al væsentlighed selv løbende har stået for budgetudarbejdelse til bestyrelsens godkendelse. KDY har med havneudvalget i spidsen stræbt efter at Tuborg Havn skal have et enestående højt niveau som "fem-stjernet" havn. Der er naturligvis omkostninger forbundet med sådanne ambitioner.







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen